Annonce
Ugeavisen Bramming

Mogens blev ikke miljøminister

Mogens Præst ved Energinet.dk's store anlæg lige uden for Endrup. Anlægget, der tager halvdelen af Mogens og Annegrethes udsigt og er centralt for det højspændingsnet, der kommer fra Idomlund ved Holstebro til Niebüll. Undervejs passerer højspændingsledningerne på lange strækninger smuk og miljøfølsom natur og bliver til livsfare for det rige fugleliv. Foto: Kirsten Enevoldsen

Men Mogens Præst og hans hustru, Annegrethe Jeppesen, fighter for at få folketingets 2016-beslutning om højspændingsledninger omgjort.

ENDRUP: Netop i de minutter, statsministeren præsenterede minister-rokaden i København, nød Mogens Præst og signaturen over denne artikel Annegrethe Jeppesen sunde brunch-servering ved spisebordet i deres smukt renoverede stuehus på Møllegårdsvej i Endrup - kun få hundrede meter fra "masteskoven", som vi tidligere havde besigtiget.

- Så blev det altså ikke mig, klukkede den bramfrie og særdeles vidende initiativtager til det borgerforslag - "Højspændingskabler i jorden", som en borgergruppe i øjeblikket er ved at samle 50.000 underskrifter til.

Øh - hva' mener du?

- Jeg reagerede på Radio Syds opfordring til at melde mig på banen med en begrundelse, og jeg argumenterede med, at jeg ville blive en miljøminister, der lytter til folk - og en miljøminister, der - som det første - sørger for, at højspændingsledningerne fra Idomlund/Holstebro til Niebüll over Endrup bliver gravet i jorden!

Sådan. Mogens Præst har en god humor, og han forsikrer, at den nye miljøminister, Jacob Ellemann-Jensen (V) skal få en invitation til at kigge over og med egne øjne se, hvilke naturværdier, der er på spil og med egene ører få lejlighed til at høre, hvorfor folketingsbeslutningen fra 2016 skal gøres om.

Den private Mogens

Musiksmag: Alt - men mest til blues og soul- bare det er professionelt udført.Læser gerne: Ken Follet, krimier, tidsskrifter og aviser.

Fritidsinteresser: Arbejde i mit nyanlagte værksted, hvor jeg har designet og udført min egen lampe, og så er der jo altid noget at lave i hus og have på et nedlagt landsted som dette. Samt golf og lystfiskeri.

Livretter: Laks - og i det hele taget alt med fisk. Annegrethes talenter i et køkken er fantastiske.

Så fredfyldt, idyllisk er der fra østsiden af ejendommen - med udsigt over eng, mose og skov. Foto: Kirsten Enevoldsen

Fem-otte timer dagligt

- Det er mig ubegribeligt, at det ikke er en politisk ambition at aflevere et rent Danmark og en smuk natur med et rigt fugleliv til vore efterkommere, siger Mogens Præst, der er 70 år og i snart 30 år har boet sammen med Annegrethe Jeppesen på den idyllisk beliggende ejendom med jord ud til de åbne vidder til den ene side og med udsigt til Energinet.dk-masteparken til den anden side.

Annegrethe og Mogens har de seneste uger brugt fem-otte timer dagligt på at sætte sig ind i sagen, deltage i møder om den, kontakte interesseorganisationer, skrive læserindlæg og kommentarer på facebook om emnet og i det hele taget diskutere det vist og bredt med interesserede og fighte for, at ledningerne graves ned.

Annonce

Fighter Mogens

Men hvem er denne fighter-Mogens?

- Jeg er esbjergenser - fra Kirkegade. Uddannet rørlægger og klejnsmed - med en senere overbygning på Esbjerg Teknikum. Min erhvervskarriere som ingeniør kom til at foregå dels som selvstændig dels som projektingeniør i forbindelse med opførelser af kraftvarmeværker. Jeg har været administrerende direktør for Vølunds fabrik i Varde, administrerende direktør for en ABB-ejet virksom hed i Esbjerg. 1997 sagde jeg så stop.

- Jeg begyndte herefter at producere komponenter og løsninger til fjernvarmeværker. 10 år senere solgte jeg det til Østergaard Entreprise A/S i Esbjerg. Ingeniørfirmaet Mogens Præst ApS ligger på Tarp Byvej i Tarp. Samme adresse som Østergaard Entreprise. Jeg trak mig nu tilbage, da jeg fyldte 70, men firmaet fortsætter, og jeg udfører dog stadig nogle ad hoc-opgaver.

Annonce

Mogens og Annegrethe

I 1990 fandt Mogens og Annegrethe, der begge havde mistet deres respektive ægtefæller, sammen. Mogens boede i Bramming, Annegrethe på Fanø:

- Vi ville starte på en frisk på neutral grund. Det blev i Endrup, og da vi kom, var her natur 360 grader rundt. Det er nu reduceret til 180 grader, fortæller Annegrethe, der i 1999 - med sygeplejefaglig baggrund fra onkologisk ambulatorium på SVS - åbnede egen klinik i privaten i Endrup med zoneterapi, akupunktur og massage som speciale.

Det skulle kun være halvdags, men i dag er kalenderen fuldtegnet stort set hver eneste dag.

Annonce

Børn og børnebørn

Der er tre voksne børn i familien - i Bramming, Middelfart og Kolding - og fem børnebørn, som elsker Endrup-idyllen højt. Annegrethes lækre og sunde mad, Mogens' idérigdom og omgivelsernes mange legehjørner - med bålpladsen som den mest populære om sommeren.

Skal der ferieres, er det hver sommer i det lille hus tæt ved Markaryd i Sverige, mens vinterferien har fjernere destinationer: Primært Asien, Afrika og i år New Zealand og Australien og altid på egen hånd.

Men lige nu er det kampen for at få højspændingsledningerne i jorden, der er det fælles projekt: Det må kunne lade sig gøre at få den sag genoptaget. Det handler jo om ussel mammon og fejlinformation fra Energinet.dk, mener de.

- Og selv om Løkke ikke tog imod mit tilbud som miljøminister, så står vores tilbud om dialog ved magt over for den nye minister, fastslår Mogens Præst.

Læs også: Borgerforslag-mod-masterne

Annonce
Annonce
Ugeavisen Bramming

Se og smag på Bents Dexter-kvæg

Annonce
Annonce
Ugeavisen Bramming

Skechers sponsorerer Taekwondo klubben

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Hvem bliver den første på Jægervænget

Ugeavisen Bramming

Til 20 års jubilæum for Ejners sten

Ugeavisen Bramming

Forsamlingshus har god udlejning

Ugeavisen Bramming

Postorkestret spiller i foyeren

Ugeavisen Bramming

Op i gear

Ugeavisen Bramming

Landsbyparken indviet med maner

Ugeavisen Bramming

Idéforum med på messe i Hunderup

Ugeavisen Bramming

Stephanie er ene pige på værkstedet

Ugeavisen Bramming

Bæredygtighed på revy-menuen

Ugeavisen Bramming

Astrid har en snegl som kæledyr

Ugeavisen Bramming

Første projekt på frisatte skoler: Dyrskue samler elever på tværs af klasser

Ugeavisen Bramming

Aleksander Malerfirma er årets håndværker - igen

Ugeavisen Bramming

Jubelbrøl da politikerne gav de unge en håndsrækning: Afsætter 2,3 mio. kroner til ny skaterpark

Ugeavisen Bramming

Det vidste du ikke om Kurt Cramer: Bilforhandleren elsker at lade vinden og bølgerne styre kursen

Ugeavisen Bramming

Talentet fra Lille Darum er både nordisk og dansk mester: Anna er en guldpige

Ugeavisen Bramming

I forsamlingshuset kan de noget med ål

Ugeavisen Bramming

To friske piger fra Hunderup indsamlede kr. 2.950 kroner

Ugeavisen Bramming

Alle mand af hus til aktivitetsdagen

Ugeavisen Bramming

Fitnesscenter åbnede lørdag - men der manglede noget

Ugeavisen Bramming

Egnsmuseet i fuld gang igen

Ugeavisen Bramming

Dannis plan er at bygge en ny, stor lagerhal: Samme kærlighed til Skoda som til Porsche

Annonce