Annonce
Ugeavisen Bramming

Morten tror på læring gennem leg i Darum Børneby

Morten Heide er nyudnævnt leder af Darum Børneby. Han tror på læring gennem leg. Foto: Martin Wilde
Efter en tid som konstitueret leder, er 44-årige Morten Heide nu formelt udnævnt som ny leder af Darum Børneby.
Annonce

St. Darum: Han er selv far til tre børn, og nu skal han så også være øverste leder for alle børnene i Darum Børneby. Og det er lidt af et ønskejob for den netop udnævnte nye leder af børnebyen, der både tæller skole, SFO, klub og børnehave.

- Jeg har været administrativ leder og souschef på Bohrskolen i 4½ år. Så kommer man længere væk fra den pædagogiske del, og jeg vil gerne have den daglige kontakt med lærere og elever. Så da jeg blev tilbudt stillingen som leder i Darum Børneby, takkede jeg ja. For det er en fantastisk mulighed for at komme helt tæt på det pædagogiske, siger Morten Heide:

- Det unikke ved lederstillingen i Darum Børneby er, at det er en god kombination af at være i det pædagogiske maskinrum samtidig med, at der også er de mere tunge administrative opgaver som budgetlægning.

Blå bog

Morten Heide er 44 år og far til tre.

Han er født, opvokset og bor i Esbjerg.

Han er uddannet lærer fra seminariet i Ribe.

Han har taget en master i informations- og kommunikationsteknologi og læring.

Han har både arbejdet på privatskole, ungdomsuddannelse, været viceskoleleder på Studie 10 og kommer seneste fra et job som administrativ leder og souschef på Bohrskolen i Esbjerg.

Annonce

Gode sammenhænge

Morten Heide er fra Esbjerg, og han indrømmer, at han ikke vidste alverden om Darum Børneby, inden han fik stillingen. Nu har han været i børnebyen nogle måneder, og det har været en positiv tid.

- Her er nogle fantastiske muligheder for at skabe gode sammenhænge fra børnene er tre, til de bliver 18 år. Og så er beliggenheden unik med en storslået natur rundt om. Kombinationen giver en god mulighed for at skabe en rød tråds i hverdagen.

Annonce

Overvældende modtagelse

Lige så glad, Morten Heide er blevet for Darum Børneby, lige så overvældende har modtagelsen været.

- Det er overvældende, så positive og engagerede, forældre og ansatte er. Det skinner igennem, at man vil stedet, siger Morten Heide, der ikke bekymrer sig over, at den kommunale forvaltning flere gange har foreslået børnebyen lukket, når der tales kommunale besparelser:

- Vi har så godt et tilbud, at jeg tror på, at børnebyen har en fremtid mange år frem, siger den nye leder af børnebyen.

Annonce

Læring gennem leg

Fremtid og visioner er også noget, den nye skoleleder har tænkt over.

- Vi bruger den natur, vi ligger midt i. Og vi lægger vægt på, at legen og det kreative er et bærende element – så både børn og voksne udvikler mod og lyst til at lære noget nyt. Der er meget godt i de legende oplevelser. Legen er med til at begejstre og skabe mening i det, man lærer. Samtidig understøtter leg aktiv deltagelse og tænkning gennem eksperimenter og afprøvninger. Vi skal turde prøve noget af – og at turde fejle. Hvis man kan bruge det til at komme konstruktivt videre, er det med til at styrke læringen. Og så er legen ikke mindst med til at skabe sunde fællesskaber på tværs, slutter Morten Heide.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Årets instruktør

Annonce