Annonce
Ugeavisen Bramming

Nej til lukning af Tjæreborg Bibliotek

Vi er stærkt på vej til 1500 underskrifdter siger Ulrik Storkholm (t.v.), Grethe Kjeldsen og Mogens Dahl. Foto: Kirsten Enevoldsen
Lokalbefolkningen bakker op om underskriftindsamling og protester mod nedlæggelse af byens samlingssted: Bydelsbiblioteket på Skolevej/Sneumvej.
Annonce

TJÆREBORG: Så er den gal med økonomien i biblioteksvæsenet igen. Kommunens bogbusser er besluttet nedlagt per 1. april, hvilket giver en årlig besparelse på godt 1.000.000 kroner. Bibliotekerne i Tjæreborg, Sædding og Kvaglund er så nu i spareknivens spotlight.

Og i Tjæreborg kender de turen. Også for fire et halvt år siden var borgerne her – i alle aldre – på barrikaderne for at forklare politikerne, at deres bibliotek er en livsnerve i det lokalsamfund, som er ét af dem i kommunen, der er i vækst.

Bydelsbiblioteket i Tjæreborg drives i lejede lokaler i Sneum-Tjæreborg Fritidscenter lige over for SuperBrugsen, og de årlige driftsudgifter er ca. en halv million kroner.

Biblioteket har åben fra klokken syv om morgenen til 22 aften. I 2019 viser tallene, at der blev udlånt 19.456 bøger herfra, og der var 23.929 lånere eller brugere, der benyttede biblioteket til mange forskellige aktiviteter udover at låne bøger. Biblioteket er kun bemandet i 13 timer om ugen.

Annonce

Læsekreds gennem 10 år

Grethe Kjeldsen, der er tidligere skolebibliotekar i Bramming, kan om kort tid markere 10 års jubilæum for den læsekreds, hun tog initiativ til. I den mødes otte kvinder hver femte eller sjette uge på biblioteket.

- Vi er lige færdige med Anna Elisabeth Jessens ”Om 100 år”. Det vil være et stort tab for os, hvis biblioteket lukkes. Vi nyder godt af det uddannede personale, der vejleder og inspirerer os i valg af litteratur – og hjælper med at skaffe bøgerne hjem, fortæller Grethe Kjeldsen, der både har skrevet høringssvar til kommunen og samlet underskrifter mod nedlæggelse.

Annonce

Et minus for Tjæreborg Skole

Det er socialpædagog Ulrik Storkholm, der energisk og struktureret står bag den underskriftindsamling og udarbejdelse af høringssvar, som senest onsdag den 12. februar skal afleveres til kommunen, hvor den fortsatte behandling foregår i Kultur- og Fritidsudvalget.

- Driftsudgiften er måske lidt høj i forhold til besøgsfrekvensen, men jeg mener biblioteket har sin fulde berettigelse. Det har en kæmpe betydning for hele det sociale liv her i byen. Udover bogudlån er det jo her, vi arrangerer foredrag, har samvær og fællesskab. Dagplejere mødes med deres børn. Store børn og unge mennesker benytter flittigt computerne og ungdomshjørnet. Her er læseklub og strikkeklub. Og så videre.

- Også for Tjæreborg Skole vil det være et kæmpe minus, hvis biblioteket lukker, idet skolebiblioteket for godt et år siden blev sammenlagt med bydelsbiblioteket. Med lærerne som medspillere kommer eleverne fast herover og lærer at bruge biblioteket til informationssøgning og lignende.

- Alle disse funktioner SKAL vi bevare, fastslår Ulrik Storkholm, der satser på at nå 1500 underskrifter for bevarelse af Tjæreborg Bibliotek.

Annonce

Møder "nye" mennesker

Mogens Dahl, 65 år, flyttede sammen med sin kone til Tjæreborg for et års tid siden. Han er én af dem, der har haft to ruter at samle underskrifter ind fra:

- Og jeg må sige, at der er positiv stemning for mit ærinde. Det forstår jeg så godt. Jeg kommer her flere gange om ugen. Udover den avis, jeg får hjemme om morgenen, læser jeg så et par ekstra her på biblioteket, hvor der også er rigtig hyggeligt.

- Når børnebørnene er på besøg, går vi herhen. Ja, det er faktisk her, jeg har hilst på flere ”nye” mennesker. Det er jo ikke så helt ligetil i min alder at skaffe nye kontakter. Og så er det jo smart, at jeg kan få hjælp her til at klikke nye bestillinger hjem. De bestilte bøger kan jeg så hente herhenne i reolen om få dage.

- Jeg ved da slet ikke, hvordan jeg skulle nå det samme i min hverdag, hvis jeg skulle til Esbjerg, siger Mogens Dahl.

Læs også: Den plan du'r ikke!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

80/20

Ugeavisen Bramming

Her handles med alt

Annonce