Annonce
Ugeavisen Bramming

Netværk hjælper ejerledere med at tale sammen

Guldsmed Torben Edens var for 12 år siden med til at starte Bramming Ejerledernetværk, hvor han i dag er formand. Arkivfoto: Martin Wilde
Ejere af mindre og mellemstore virksomheder, der selv leder deres virksomhed, har behov for at tale med andre i samme situation. Det kan de i Bramming Ejerledernetværk.
Annonce

Bramming: I 12 år har det eksisteret, Bramming Ejerledernetværk. Her kan ejerledere tale med andre, der også ejer og leder egen virksomhed, om stort og småt, som man ikke kan tale med medarbejderne om. Det, der med et moderne ord, kaldes at sparre.

- Vi ville lave et netværk for ejerledere, siger formand Torben Edens, ejer og leder af firmaet Guldsmed Pecani, om årsagen til, at netværket blev startet for 12 år siden:

- Engang om året har vi et stort arrangement med noget godt at spise og foredrag.

Det årlige foredrag fandt sted torsdag aften på Postgården, hvor de tidligere drabschefer i henholdsvis København og for Rejseholdet, Ove Dahl og Kurt Kragh, underholdt et par timer med at fortælle om nogle af de mest kendte mord i de seneste årtier samt især opklaringen af disse. Men ejerledernetværket arrangerer også ture til eksempelvis Tarp Bunkermuseum eller til ishockey samt virksomhedsbesøg, fortæller Henrik Harby, der er netværkets koordinator og den enste i Bramming Ejerledernetværk, som ikke er selvstændig.

- Det drejer sig om at skabe relationer og netværk, siger Torben Edens.

- Vi er også et socialt netværk. I forhold til nogle af de mere professionelle netværk er vi mere laid back, forklarer Henrik Harby.

Bramming Ejerledernetværk har mellem 30 og 40 medlemmer, og der er plads til flere.

Læs også: Kurt og Ove er rejsende i drab

Vi er også et socialt netværk. I forhold til nogle af de mere professionelle netværk er vi mere laid back.

Henrik Harby, netværkskoordinator

Annonce
Annonce
Ugeavisen Bramming

Skal, skal ikke?

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

80/20

Ugeavisen Bramming

Her handles med alt

Annonce