Annonce
Ugeavisen Bramming

Niels svømmer en time hver morgen

76-årige Ninna Thøgersen og 69-årige Merete Christensen snupper lige en kaffepause for at få en status-melding om, hvordan det går med deres ønske om at få Erna van Lotgestijn tilbage som instruktør i den vandgymnastik, de også trofast og gerne passer hver uge: Vi får jo aldrig én som hende igen, fastslår de. Foto: Kirsten Enevoldsen
Dagen er først rigtig i gang for 80-årige Niels Holdensen, når han fra 06 til 07 har svømmet i Brammings snart 10 år gamle svømmehal.
Annonce

BRAMMING: De røde tal på det digitale vægur i den snart 10 år gamle Bramming Svømmehal viser 30.00. Det betyder, at klokken er 06.30 i den lune, morgenvågne svømmehal. I det store bassin – fra 1,20 til 1,80 meter dybt – pisker morgensvømmerne allerede af sted i hver sin bane. Vandet er 28 grader varmt, og lufttemperaturen er tropisk.

Vi behøver hverken Kreta eller Mallorca. Vi har Bramming Svømmehal, lyder det fra bassinet.

Livredder Peter Kristensen er i gang med at brygge den første kande kaffe, og de tre første morgensvømmere er allerede på vej i omklædningsrummet. De skal videre på arbejde, men har sikret sig en frisk start på dagen.

I bassinet er nu otte morgenduelige svømmere i alderen 50-,60-70++.

Det er en livsstil, og morgensvømmerne er nogle af de mest trofaste og stabile brugere af svømmehallen.

En bane rygsvømning gør godt, siger den 80-årige vandhund Niels Holdensen. Foto: Kirsten Enevoldsen

Den ældste er Niels Holdensen. 80 år og sejt i gang – frem og tilbage i den afgrænsede bane. Sammen med sin samleverske, Kirsten Voss, og seks andre giver han den gas i bassinet.

Med en kop kaffe kan han dog lokkes op på bassinkanten for en lille snak om, hvorfor og hvornår han er blevet en voksen-vandhund:

-Jeg er kommet her hver hverdagsmorgen i snart 10 år, og jeg mangler det faktisk lørdag og søndag.

-Jeg kommer, fordi det er nødvendigt. Vi skylder jo alle sammen os selv at holde os i gang. Det er den bedste start på dagen. Desuden har Kirsten drypfod, og her gør svømning rigtig godt.


Vi skylder jo alle sammen os selv at holde os i gang. Det er den bedste start på dagen.

Niels Holdensen


-Og ja. Vi svømmer en time hver morgen.

-Og så er det SÅ dejligt at komme hjem til morgenkaffen……………

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce