Annonce
Ugeavisen Bramming

Ny gymnastikskole er fuldstændig udsolgt

Hvem er på rødt hold, spørger gymnastikkonsulent Steffen Bruun på DGI's gymnastikskole i denne uge i Bramming. 100 børn er tilmeldt, og dermed er der helt udsolgt. Foto: Martin Wilde
I årtier har der været fodboldskole den første uge i sommerferien. Nu kan børn mellem seks og ti år også komme på gymnastikskole, og det er så populært i Bramming, at den første er totalt udsolgt.

Bramming: - Jeg kan godt lide at springe!

- Jeg synes, det er sjovt, og det er bedre end at bruge tiden på at ligge hjemme og spille PlayStation.

Sådan siger tiårige Nicoline og niårige Celina fra Esbjerg. I denne uge bliver de hver morgen kørt til Bramming, for at gå på gymnastikskole i det, der ellers skulle være sommerferie for de unge skoleelever. Men iveren lyser ud af de to veninder, som også har følgeskab af veninden Naya på ni år. Sammen med 97 andre børn drøner de rundt på gulvet i en af hallerne på Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole, hvor de leger kæde tagfat.

Annonce

- I går lavede vi saltomortaler, kolbøtter og dansede, forklarer Celina.

Celina, Nicoline og Naya bor alle i Esbjerg, så hver morgen bliver de af forældrene kørt til Bramming, så de kan gå på gymnastikskole. Foto: Martin Wilde

- Jeg elsker gymnastik

Niårige Sophia er fra Bramming. Normalt går hun på Nordre Skole, men nu har hun sommerferie. Hendes forældre arbejder i denne uge, så derfor har de meldt datteren til gymnastikskole – og det er en form for skole, Sophia glæder sig til hver dag.

Niårige Sophia fra Bramming elsker gymnastik og vil anbefale gymnastikskole i sommerferien til andre, der elsker gymnastik. Foto: Martin Wilde

- Jeg elsker gymnastik. Det bedste er, at vi skal have opvisning. Jeg elsker at lave opvisning, og jeg vil anbefale det her til alle, hvis man elsker gymnastik, siger Sophia, der så skal videre. For hun er på grønt hold, som nu skal ind i den anden sal.


Jeg elsker gymnastik. Det bedste er, at vi skal have opvisning. Jeg elsker at lave opvisning, og jeg vil anbefale det her til alle, hvis man elsker gymnastik.

Sophia, ni år


Annonce

Fuldt booket

Det er første gang, der er gymnastikskole på Idrætsefterskolen i Bramming. Men det bliver nok ikke sidste gang, fortæller gymnastikkonsulent hos DGI, Steffen Bruun.

- Der er 100 tilmeldte, og vi har plads til 100. Så der er fuldt booket. Børnene kommer fra lokalområdet, men vi har også nogen fra Københavnsområdet, som er på ferie hos bedsteforældrene her i Bramming og omegn. De er trætte, når de kommer hjem og beder om at komme tidligt i seng, fortalte en af vores forældre.

Steffen Bruun fortæller, at gymnastikskolen varer tre dage og afsluttes onsdag med en opvisning for børnenes forældre. DGI har tidligere holdt gymnastikskoler i Billund og Rødding – også i efterårsferie og vinterferierne, men det er første gang, det sker i området. I næste uge er det i Esbjerg.

Steffen Bruun er gymnastikkonsulent hos DGI og leder af gymnastikskolen i Bramming i denne uge. Foto: Martin Wilde

I Bramming arrangeres gymnastikskolen i samarbejde med Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole, som har gode faciliteter til netop gymnastik.

- Vi har et godt samarbejde. Børnene bliver bespist her på skolen. Og så lærer børnene skolen at kende, slutter Steffen Bruun.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Bramming

Kontoret holder minibyfest torsdag, fredag og lørdag

Annonce
Annonce
Ugeavisen Bramming

Nørretorv var næsten fyldt til lørdagskoncert

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Åbner egen frisørsalon: En drøm er gået i opfyldelse for Ziba

Ugeavisen Bramming

Pligt for til i morgen

Ugeavisen Bramming

DSB fjerner togpersonalet fra intercitytog til Esbjerg

Ugeavisen Bramming

64-årig mand væk i fem dage: Nu er han fundet

Ugeavisen Bramming

Niklas kom på podiet til VM

Ugeavisen Bramming

Stadig to lejrskoler i skoleforløbet

Ugeavisen Bramming

140 tog på tur med MY'eren - og flere ture er på vej

Ugeavisen Bramming

Koncert bliver der på Nørretorv - også hvis det regner

Ugeavisen Bramming

Christian blev nr. 8 til VM

Ugeavisen Bramming

Dansk og amerikansk musik spiller op på Nørretorv

Ugeavisen Bramming

Lille, fine Carla fandt sokken

Ugeavisen Bramming

Fotopar åbner galleri i St. Darum

Ugeavisen Bramming

Lunds El er kommet godt fra start

Ugeavisen Bramming

Kun ét år mere: Bramming skal have ny formand

Ugeavisen Bramming

Lokalråd efterlyser hurtigere resultater

Ugeavisen Bramming

Som i et eventyr

Ugeavisen Bramming

Ridderkors til fem byrådsmedlemmer

Ugeavisen Bramming

Gram Slot er fyldt med mysterier og andet godt

Ugeavisen Bramming

Masser af plads lige midt i naturen og med egen sø

Ugeavisen Bramming

Nu også læber og eyeliner

Ugeavisen Bramming

Sommer med sol, sjov og aktiviteter

Annonce