Annonce
Ugeavisen Bramming

Ny hjertestarter på Ribevej

Theodor Christiansen ved hjertestarteren, der hænger på muren til hans eget firma på Drejervej. Foto: Kirsten Enevoldsen
Stort flertal af konkurrence-deltagerne pegede på, at Brammings næste hjertestarter skal hænge i Sydbyen.

BRAMMING: Der har været stor interesse for el-installatørfirmaet Theodor Christiansens julefrokost-donation til brammingenserne: En hjertestarter.

På grund af corona-situationen kunne den ellers så traditionsrige firma-julefrokost jo ikke holdes. I samarbejde med medarbejderne besluttede Theodor Christiansen derfor at donere julefrokost-udgiften til en ny hjertestarter, som firmaet så sætter op på et nærmere aftalt sted.

Theodor Christiansen ville i den forbindelse tage hele Bramming med på råd om placeringen og indbød før jul borgerne og Ugeavisens læsere til at byde ind med ønsker til placering. Nu foreligger resultatet. Det peger helt utvetydigt på, at den næste hjertestarter i Bramming skal placeres i det sydlige Bramming, nærmere betegnet på Ribevej.

Annonce

Halvdelen stemte på Ribevej

- Det stemte 125 på, mens 63 ønskede en placering i Stejlgårdsparken, og 58 pegede på daginstitutionen Trestammen/Tumlebo ved Tværsigvej, fortæller Theodor Christiansen, der nu tager kontakt Bramming Boligforening for at få aftalt den mest praktiske placering på boligforeningens afdeling på Ribevej.

Her er der hjertestartere

Hvis man selv vil orientere sig om, hvor de hjertestartere, der allerede er i byen, hænger, kan adresserne findes – i tre kategorier – på www.hjertestarter.dk.

Nogle er tilgængelige døgnet rundt, nogle er kun tilgængelige i butikkernes/virksomhedernes åbningstider, og atter andre er ”bag lås og slå”, hvilket betyder, at man først skal skaffe sig adgang til et nøgleskab, før man kan komme til hjertestarteren.

De hjertestartere i Bramming, som er tilgængelige døgnet rundt, hænger på følgende adresser:

Industrivej 38 (det tidligere Tjæreborg Leverpostej).

Røde Kors butikken, Vardevej 4.

Jem & Fix, Vardevej 4B.

Gabelsparken 46 (grundejerforeningen).

Solgården, Solgårdsvej 6.

Bramming Kultur- og Fritidscenter.

Bramming Idræts Forening (BIF), Idræts Allé 12D.

Min Købmand, Engsvinget 3.

Banegården.

Matas, Storegade 23.

Sognehuset, Nørregade 52A.

SuperBrugsen, Nørregade 36.

Bakkevejens Skole, Bakkevej 2.

Salon Askepot, Darumvej 1.

El-installatørfirmaet Theodor Christiansen, Drejervej 11.

Som det fremgår, er det yderste begrænset, hvor godt Sydbyen er dækket ind. Borgerne må derfor siges at have sat fingeren på et ømt punkt ved at pege på Ribevej for ophængning af ”julefrokost-hjertestarteren”.

Så snart den præcise placering er aftalt, rykker Theodor Christiansens folk derfor ud og hænger byens nye hjertestarter op.

Det er TrygFonden, der står bag hjertestarter-ordningen i samarbejde med TS-gruppen – en installatør-kæde med hjemsted i Hedensted, som også Theodor Christiansen er medlem af.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Bramming

Fællesskab

Annonce
Annonce
Ugeavisen Bramming

Friis-Brows & Beauty

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Graveri er i gang

Annonce