Annonce
Ugeavisen Bramming

Ny leder fra øverste hylde fundet til Bramming Egnsmuseum

Søren Byskov bliver fra 1. januar 2020 ny museumsleder på Bramming Egnsmuseum. Foto: Sydvestjyske Museer
Det bliver en nu tidligere museumsinspektør fra Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, der fra 1. januar skal stå i spidsen for Bramming Egnsmuseum. Sydvestjyske Museer forklarer, at man har fundet en leder fra øverste hylde.
Annonce

Bramming: I et stærkt felt med 60 ansøgere, har Sydvestjyske Museer nu fundet den person, der skal stå i spidsen for Bramming Egnsmuseum fra nytår.

Ny museumsleder bliver den 55-årige Søren Byskov, der dermed skal afløse Mogens Hansen, der efter 14 år og 90 særudstillinger på Bramming Egnsmuseum, har valgt at træde tilbage.

Lulu Anne Hansen, ph.d. og med overordnet ansvar for Historie-enheden på Sydvestjyske Museer, tøver ikke med at sige, at museet her har fundet en person fra allerøverste hylde.

- Søren Byskov har i tyve år været museumsinspektør på Fiskeri- og Søfartsmuseet, hvor han har udført et fantastisk arbejde med udstillinger, forskning og samlinger. Han er meget respekteret i den danske museumsverden, og så er han en overordentlig sympatisk person, siger Lulu Anne Hansen, mens Søren Byskov glæder sig til de nye udfordringer i nye rammer i Bramming.

Annonce

Ikke i tvivl

- Efter mange gode år på Fiskeri- og Søfartsmuseet havde jeg lyst til at prøve noget nyt. Den nye stilling passer mig utrolig godt. Jeg får på den ene side stor frihed som daglig leder, og bliver på den anden side en del af Sydvestjyske Museers stærke team af museumsinspektører. Jeg skal også arbejde tæt sammen med mange engagerede frivillige, og det er jeg i høj grad vant til i mit nuværende arbejde, fortæller Søren Byskov:

- Det har også betydet en del, at Sydvestjyske Museer har spændende planer for Bramming, hvor elværket og vandtårnet skal sætte fokus på energi, vandforsyning og klima. Jeg interesserer mig en del for energi og har stået for Fiskeri- og Søfartsmuseets store udstilling om offshore.

Annonce

Anerkendt forsker

Direktør for Sydvestjyske Museer, Flemming Just, er også meget tilfreds.

- Der var usædvanligt mange ansøgere, 60 i alt, men vi var ikke et øjeblik i tvivl om, at Søren var den rigtige, både til Bramming Egnsmuseum og til at indgå i Sydvestjyske Museer. Han er en anerkendt forsker med en ph.d.-grad og er en af de få i museumsverdenen, som også er erklæret seniorforsker ved et universitet. Desuden indgår han i flere nationale netværk, siger Flemming Just.

Søren Byskov bor på en landejendom ved Alslev. Hans kone, Mette, er jordemoder. De har fire piger, hvoraf de to stadig bor hjemme.

Læs interview med den afgående leder: I Bramming hersker tag-fat-ånden

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

80/20

Ugeavisen Bramming

Her handles med alt

Annonce