Annonce
Ugeavisen Bramming

Nytårshilsen

Torben Kjær Andersen til her ved nytårstide at tænke over livets gang. Arkivfoto: Martin Wilde

Nytåret er aldrig blot en tilfældig ny side i kalenderen, men en tid til eftertanke og fremadskuen. En anledning til at kigge tilbage på gode og dårlige oplevelser i det forgangne år. Nøgternt og uden fortrydelse. Og ja, vi blev ældre, men blev vi også klogere? Eller er der noget, vi skal have strammet op på?

Og selvom jeg efterhånden har oplevet en del af slagsen, tænker jeg da også mit på denne tid af året. Jeg plejer nu ikke at gøre det til den helt store filosofiske øvelse, men bruger det mest som en slags statusopgørelse over, om overbevisninger og holdninger stadig er gangbare, eller om begivenheder i verden eller almindelig omtanke nødvendiggør en erkendelsesmæssig hovedrengøring.

I den anledning er her i tilfældig rækkefølge fem basale udsagn:

Annonce

1: Tiden går.

2: Begivenheder kan ikke omgøres.

3: Alting bevæger sig fra orden mod uorden.

4: Opretholdelse af orden kræver tilførsel af energi.

5: Alting er et spørgsmål om størst sandsynlighed.

Hvad der gemmer sig så bag dem? Jo, man kan jo for eksempel se dem som udtryk for livet og dets fortræffeligheder – eller fortrædeligheder, om man nu er i dét humør:

1: At tiden går, kan man nemt overbevise sig selv om ved at kigge på et billede af sig selv som barn og se forskellen til dagens spejlbillede.

2: At begivenheder gjort ikke kan omgøres, er grunden til, at det ikke hjælper at klage over nytårsmorgens tømmermænd: du drak, hvad du drak; lev nu med følgerne og se wienervals og skihop i stille pinsel.

3: At naturens egen orden er uorden kan du se ved selvsyn ved at bygge et sandslot på stranden; tror du, de myriader af sandskorn, du møjsommeligt har arrangeret, bliver stående, når den næste bølge slår ind over det? Tror du, de af sig selv hopper tilbage som et slot, når bølgen trækker sig tilbage?

4: Mad, varme og strøm til twitter: hvor længe tror du, du ville leve uden energi i form af mad til at holde alle dine organer og dit immunforsvar i gang?

5: Hvad er mest sandsynligt: er din bil mon rustet op om hundrede år, eller står den som ny?

Og hvad kan vi så bruge det til?

Jo, vi kan måske lære af det og erkende, at 2021 ikke vil blive som 2020, uanset hvad vi gør. Bruger vi tilstrækkeligt med energi til det, kan vi måske opretholde nogle af de fysiske omgivelser, men alt levende vil i morgen være noget andet levende, end det er i dag, uanset hvad vi gør. Naturen vil ændre sig, som den altid har gjort, med og uden menneskelig påvirkning. Det friholder os blot ikke for at tænke over, om tingene nu går i en retning af en rejse, vi gerne vil med på, eller om vi skal justere kursen.

At tiden går betyder, at der er forskel på fortid og fremtid. Hvordan vi vil have, tilværelsen og vores omgivelser skal se ud i morgen, er afgørende for de valg, vi er nødt til at træffe i dag. Og omvendt.

Så tænk over dine nytårsforsætter; de er ikke nødvendigvis uden betydning.

Og husk, at så længe du er i live, indebærer det en gratis tur rundt om solen hvert år.

Godt Nytår.


Selvom jeg efterhånden har oplevet en del af slagsen, tænker jeg da også mit på denne tid af året. Jeg plejer nu ikke at gøre det til den helt store filosofiske øvelse, men bruger det mest som en slags statusopgørelse over, om overbevisninger og holdninger stadig er gangbare, eller om begivenheder i verden eller almindelig omtanke nødvendiggør en erkendelsesmæssig hovedrengøring.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Bramming

Stolthed

Annonce
Annonce
Ugeavisen Bramming

Mændene flokkedes om Arnes Velo Solex

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Hunderups Efterårsmesse var en bragende succes

Ugeavisen Bramming

Fjernvarmeværk skal have nye vedtægter – igen

Ugeavisen Bramming

Jonas Jeppesen fra Vong vender tilbage til vikingerne

Ugeavisen Bramming

LA-spids: - Vi skal selv tage større ansvar

Ugeavisen Bramming

Krimiforfatter på biblioteket

Ugeavisen Bramming

Vækstpulje spreder penge

Ugeavisen Bramming

Fritidscenter klar med ny OL-disciplin: Klatrevæg klar til indvielse i Bramming

Ugeavisen Bramming

Musik og debat om Højskolesangbogen

Ugeavisen Bramming

Se og smag på Bents Dexter-kvæg

Ugeavisen Bramming

Skechers sponsorerer Taekwondo klubben

Ugeavisen Bramming

Hvem bliver den første på Jægervænget

Ugeavisen Bramming

Til 20 års jubilæum for Ejners sten

Ugeavisen Bramming

Forsamlingshus har god udlejning

Ugeavisen Bramming

Postorkestret spiller i foyeren

Ugeavisen Bramming

Op i gear

Ugeavisen Bramming

Landsbyparken indviet med maner

Ugeavisen Bramming

Idéforum med på messe i Hunderup

Ugeavisen Bramming

Stephanie er ene pige på værkstedet

Ugeavisen Bramming

Bæredygtighed på revy-menuen

Ugeavisen Bramming

Astrid har en snegl som kæledyr

Ugeavisen Bramming

Første projekt på frisatte skoler: Dyrskue samler elever på tværs af klasser

Annonce