Annonce
Ugeavisen Bramming

Nytegning til TIF-præmiespil nr. 54

Et historisk billede af præmiespiludvalget ved spillepladen med de mange nummererede brikker i 1998. Fra venstre ses Svend Pallesen, Preben Gotthold Jensen, Elsebeth Skouboe, Flemming Nielsen, Torben Storgaard og Knud Buus Thomsen. Arkivfoto
I 2020 blev der solgt over 700 brikker til det spil, der betyder så meget for foreningens økonomi.

TJÆREBORG: 2020 blev et godt år for præmiespillet i Tjæreborg Idræts Forening, TIF, så det er med optimismen i behold, formanden, Flemming Nielsen, nu skyder nytegningen i gang for år 2021.

Det er 54. gang der gives op til det populære præmiespil, hvis overskud er et væsentligt fundament for TIFs økonomi.

Præmiespillet

Præmiespillet i TIF har i øvrigt sin helt egen historie, og vi må 54 år tilbage for at beskrive starten i 1967. Det år vendte tre raske unge på 17 og 18 år vendte hjem til stationsbyen for - efter et par års ”udlændighed” i EfB – igen at spille fodbold i TIF.

Alle tre – Torben Clausen, Tommy Uhd Nielsen og Flemming Nielsen - kom i TIF-bestyrelsen, og de kunne hurtigt se, at det for foreningen ville være godt med en sikker, fast indtægtskilde.

Baller, gåse- og andespil (=banko), juletræsfest og fælleslæsning var de faste indtægtskilder. TIF havde et bal hver måned på Blichers Kro samt i julen, påsken eller pinsen. Hertil kom så bankospil forud for Mortens aften og juleaften. Fælleslæsning foregik gerne hen over vinteren med afsluttende forestilling i foråret. Det var ganske fornøjeligt, men også noget usikkert rent økonomisk.

Annonce

Hentede ideen i ØB

-Ideen til præmiespillet fik vi fra en Esbjerg klub - vistnok ØB, som senere blev slået sammen med B47 og blev til det IF92, vi kender i dag, fortæller Flemming Nielsen.

- Vi fik ordnet alt det praktiske, lavet regler, nummerbeviser og så videre, og så gik vi ellers i gang med at stemme dørklokker. Første år tegnede vi ca. 50 medlemmer til spillet. De blev hver måned opkrævet - ved døren - en 10'er for at være med i lodtrækningen den pågældende måned. Præmierne var pengepræmier - nøje afstemt i henhold til regler for spil. Når alle medlemmerne var besøgt i den pågældende måned, mødtes opkræverne – som regel første mandag i måneden - for at gøre "boet op" og foretage lodtrækning blandt dem, der havde betalt en 10'er.

Annonce

Hovedgevinster

Efter nogle år gik man over til helårlig opkrævning - i starten 100 kroner for 12 måneder. I forbindelse med TIF's 75 års jubilæum i 1985 blev spillet videreudviklet, idet der - udover pengepræmier – også blev udloddet hovedgevinster i hver måned. Det betød, at prisen kunne hæves til 150 kroner om året – med opkrævning i januar.

I de seneste mange år har prisen været 200 kroner årligt, og der udloddes hver måned fire hovedgevinster og 23 pengepræmier – i alt 324 præmier på årsbasis.

I 2020 satte præmiespillet rekord med 700 deltagere - heraf 100, som har meldt sig ind de sidste seks måneder af 2020 for at støtte TIF under coronapandemien.

- Og det er vi i TIF meget taknemmelig for, da nogle af de sædvanlige indtægter i år er udeblevet på grund af aflysninger, siger Flemming Nielsen.

Annonce

Nytegning til spillet

- Nu er tiden så igen inde til nytegning til spillet. Det foregår i disse uger og frem til 8. februar. Alle, som har spillet med i 2020, kontaktes personligt af TIFs opkrævere, som yder en meget vigtig indsats, siger Flemming Nielsen og understreger, at nye medlemmer kan deltage i spillet ved at indbetale kr. 200 kroner på mobile pay nummer 40106.

- Og husk at skrive adresse samt "ny" i tekstfeltet, så vi ved, hvor vi skal aflevere eventuelle gevinster. Man kan i øvrigt sagtens spiller spille med på flere numre, og efter 9. februar sendes nummerbevis ud til alle nye medlemmer.

Annonce

Præmiespiludvalg

Siden starten i 1967 har TIF haft et stående udvalg, præmiespiludvalget, som tager sig planlægning af spillet: Nytegning, registrering, udtrækning hver måned, aflevering af præmier m.v. Udvalget består af seks medlemmer – Arndt Olesen, Jens Peter Jensen, Elsebeth Skouboe, Preben G. Jensen, Mikkel Christiansen og Flemming Nielsen, hvoraf nogle har været med i rigtig mange år, ja enkelte endda helt fra starten.

Om en måned – den 9. februar - er der dømt store præmiespildag:

- Det er her, opkræverne møder ind, alle medlemmer registreres på hovedlisten, nye medlemmer får tildelt nummer og udtrækning for januar og februar finder sted ved hjælp af forhåbentlig over 700 nummererede brikker, som på forhånd er lagt op på pladen med alle numre.

- Det har i øvrigt været nødvendigt efterhånden nogle gange at udvide pladen, så der er plads til alle brikker. Men det er kun dejligt, at der fortsat er opbakning til det spil, som blev sat i gang for 54 år siden – og som har så stor betydning for klubbens økonomi, slutter Flemming Nielsen.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Bramming

Stolthed

Annonce
Annonce
Ugeavisen Bramming

Mændene flokkedes om Arnes Velo Solex

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Hunderups Efterårsmesse var en bragende succes

Ugeavisen Bramming

Fjernvarmeværk skal have nye vedtægter – igen

Ugeavisen Bramming

Jonas Jeppesen fra Vong vender tilbage til vikingerne

Ugeavisen Bramming

LA-spids: - Vi skal selv tage større ansvar

Ugeavisen Bramming

Krimiforfatter på biblioteket

Ugeavisen Bramming

Vækstpulje spreder penge

Ugeavisen Bramming

Fritidscenter klar med ny OL-disciplin: Klatrevæg klar til indvielse i Bramming

Ugeavisen Bramming

Musik og debat om Højskolesangbogen

Ugeavisen Bramming

Se og smag på Bents Dexter-kvæg

Ugeavisen Bramming

Skechers sponsorerer Taekwondo klubben

Ugeavisen Bramming

Hvem bliver den første på Jægervænget

Ugeavisen Bramming

Til 20 års jubilæum for Ejners sten

Ugeavisen Bramming

Forsamlingshus har god udlejning

Ugeavisen Bramming

Postorkestret spiller i foyeren

Ugeavisen Bramming

Op i gear

Ugeavisen Bramming

Landsbyparken indviet med maner

Ugeavisen Bramming

Idéforum med på messe i Hunderup

Ugeavisen Bramming

Stephanie er ene pige på værkstedet

Ugeavisen Bramming

Bæredygtighed på revy-menuen

Ugeavisen Bramming

Astrid har en snegl som kæledyr

Ugeavisen Bramming

Første projekt på frisatte skoler: Dyrskue samler elever på tværs af klasser

Annonce