Annonce
Ugeavisen Bramming

Op i gear

Prøverne til dette års udgave af Bramming Revyen er allerede gået i gang. Privatfoto

Så er den gal igen. Jeg har lige opdaget, at der er deadline på min klumme om to dage. Hvordan skal jeg nogensinde nå at finde på et emne at skrive og i det hele taget få skrevet den? Jeg er jo slet ikke oppe i gear efter corona-lockdown.

Det er gået fra 0 til 100 på ingen tid. Jeg er startet på arbejde efter en alt for kort ferie. Og ja, jeg ved godt, at jeg er lærer og altid har ferie, men alligevel. Og oven i købet med en ny 7. klasse, som jeg skal lære at kende. Heldigvis er det nogle gode børn, som dog ikke synes, mine vittigheder er særlig sjove. Måske is hver fredag kan lave om på det.

Så er Showkoret gået i gang med prøverne til januars store show på Tobakken, med både kor, teater og danseprøver. Showet hedder Smilende Sussi og er med gamle dansktopsange. Hjertingkoret er også startet, og der er snart koncert i Hjerting Kirke og derefter øvning til julekoncerter.

Annonce

Og endelig er prøverne til Bramming Revyen også i fuld gang. Så er er nok at se til. Måske jeg skal drosle lidt ned på fritidsaktiviteterne på en eller anden måde. Nå, det ser jeg på i løbet af det næste års tid.

Men prøverne til Bramming Revyen er gået i gang, skriver du? Ja, når denne klumme kan læses, har vi haft tre prøver og fået en fornemmelse af numrene. Hvordan har instruktøren mon tænkt sig, at dette nummer bliver sjovt? Eller eftertænksomt? For det er nemlig også noget af det, et godt revynummer kan. Bare se på Esbjerg Revyen, som havde masser af lårklaskende finurlige og morsomme numre, men også enkelte perler, hvor man tænker, det var ligegodt Sørens, sådan havde jeg ikke tænkt, det kunne være.

Jeg har set alle teksterne, og også selv været med til at skrive flere af dem. Vi har været i gang hele sommeren med at skrive tekster, og det er altid spændende, om de når igennem nåleøjet og kommer med i revyen. Og hvis de kommer med, hvor meget har instruktøren så lavet dem om? Man kan godt være lidt ærekær omkring sine tekster, som man jo som regel har en idé med, men efter en jensifisering ender de altid med at blive både bedre og skarpere. Jensifisering betyder i øvrigt, at den har været inde og vende i instruktørens krøllede hjerne, hvorefter den helt færdige version er klar til at blive trykt.

Revyen hedder Bramming Revyen – En bæredygtig revy. På personalesiden er der lidt udskiftning, men det kommer ikke til at gå ud over kvaliteten overhovedet. Blandt andet er der gensyn med Neklas Klausen og Jesper Schwartz. Og så har vi stadig det sindssygt dygtige orkester til at spille, samt alle de frivillige i Gadespejlet, som yder en uvurderlig hjælp. Man skal huske på, at det er Gadespejlet, som jo står bag Bramming Revyen.

På nuværende tidspunkt er der gang i billetsalget. De to første billetter blev solgt til at par fra Hedensted, som så revyen for to år siden, og som ville være sikre på at få billet igen i år. De har noget at glæde sig til, for det tegner rigtig godt, og vi glæder os til at spille for fulde huse i Bramming Kosmorama fra d. 30. oktober.

Så nåede jeg alligevel at få skrevet en klumme inden deadline. Måske er det klummeskrivningen, jeg skal vælge fra? Nej det går jo hurtigt, når først jeg ved, hvad jeg vil skrive om. Revyen så? Absolut ikke. Den slipper jeg ikke, med mindre jeg bliver sparket ud. Nu må vi se, hvad det bliver, eller om det overhovedet bliver til noget. Jeg skal jo bare lige op i gear.

Vi har været i gang hele sommeren med at skrive tekster, og det er altid spændende, om de når igennem nåleøjet og kommer med i revyen. Og hvis de kommer med, hvor meget har instruktøren så lavet dem om?

Annonce
Annonce
Ugeavisen Bramming

To gange valgflæsk og ivrig debat i Darum

Annonce
Annonce
Ugeavisen Bramming

Foredrag om baggårdspumaen

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Klar til den store eksamen

Ugeavisen Bramming

Jeg var heldig at få en elevplads

Ugeavisen Bramming

Lukning af overkørslen i Gørding sker tidligst til februar

Ugeavisen Bramming

DSB's indtog glæder banegårdens venner

Ugeavisen Bramming

Først taekwondo – dernæst koreansk kimchi

Ugeavisen Bramming

”De fem sorte mænd” bliver i Biblioteksparken

Ugeavisen Bramming

Forening donere 255 nye planter rundt om Mulvadsøen

Ugeavisen Bramming

Når virkeligheden overhaler fantasien

Ugeavisen Bramming

Tre uger til valget: Vælgermøde blandt 625 malkekøer på Gammelgaard

Ugeavisen Bramming

Tre uger til valget: Det var koldt, men de mødte vælgerne sammen

Ugeavisen Bramming

Jernbanecaféens afløser fundet: DSB åbner en stationsstue på Bramming Banegård

Ugeavisen Bramming

Babytummel gavner motorikken senere i livet

Ugeavisen Bramming

En sønderbydreng fra Darum fortæller

Ugeavisen Bramming

Ældre strømmer til fitness i Grimstrup

Ugeavisen Bramming

Corona-Lone fortæller på Egnsmuseet om pandemier

Ugeavisen Bramming

De lokale kandidater: Chancelighed og brobygning i venstredrejet kommune

Ugeavisen Bramming

Skal Gadeidrættens dag i Bramming være en tradition?

Ugeavisen Bramming

Livestream om pandemier og Jordens indre

Ugeavisen Bramming

Revyen bliver en klassiker

Ugeavisen Bramming

De lokale kandidater: Villy vil have flere almene boliger

Ugeavisen Bramming

Sejstrup Forsamlingshus er med i Knæk Cancer

Annonce