Annonce
Ugeavisen Bramming

Peter bliver ny centerchef i Gørding Hallen

Peter Starup er ny centerchef i Gørding idræts- og Kulturcenter, og han er fuld af nye, gode idéer til aktiviteter i hallen. Foto: Martin Wilde
Det er en mangesidet herre, som den 1. august tiltræder stillingen som centerchef i Gørding Idræts- og Kulturcenter.
Annonce

GØRDING: Han er Esbjerg-dreng - ganske vist født i Andrup - og hans CV er så langt, at det ikke kan stå på én A4-side. Fra den 1. august skal 55-årige Peter Starup så til at arbejde i Gørding, for han er udnævnt til ny centerchef i Gørding Idræts- og Kulturcenter, som er det officielle navn for det sted, der i folkemunde kaldes Gørding Hallen - eller bare hallen.

- Vi har et center, der rummer forskelligheder. Peter har de rette kvalifikationer, ikke mindst i hans fritid. Han har også en cafébaggrund, og vi har tænkt os at få gang i cafeteriet igen. Og han har en håndværksmæssig baggrund og erfaring med administration og ledelse, siger formand for Gørding idræts- og Kulturcenter, Klaus Mølvad Pedersen, om hvorfor bestyrelsen for hallen har valgt at ansætte netop Peter Starup.

Annonce

Lød spændende

Men hvorfor valgte en mand fra Esbjerg at søge et job i Gørding?

- Jeg har en stigende interesse for facility management og energioptimering - og så fordi det har med fritiden at gøre, kombineret med driftsformen. Det lød spændende. Og der er potentiale for mig. Der skal være mulighed for at gøre noget, for at tage det næste step - at få ting til at ske. Her er der lokalsamfundets sammenhængskraft til at få ting til at ske. Der er en kvalitet i, at Gørding ikke er en forstad til Esbjerg, og det er vigtigt for mig, at der er et potentiale, forklarer Peter Starup.

Han sætter gerne ordene ambitiøs med realistisk tilgang på sig selv. Men han er også bevidst om, at der skal tænkes nyt, for jobbet som centerchef er ikke længere kun det at holde lokalerne rene, fordele haltider og sørge for, at der er unge mennesker til at betjene kunderne i cafeteriet.

- Der er brug for en generel transformation. Foreningsdanmark er under forandring, og der ligger en opgave i at være samlingssted i byen. Vi må tænke ud af boksen, siger Peter Starup.

Annonce

Bliv lidt længere

- I bestyrelsen har vi talt om, hvad vi vil med hallen, og der har Peter de rette egenskaber. Vi vil gerne have folk til at blive lidt længere. Skabe samhørighed, for folk tager for hurtigt hjem efter sport. Det skal Peter finde ud af, hvordan vi løser,  for vi skal have ting til at lykkes, siger Klaus Mølvad Pedersen.

- Det kan være e-sport, som nu er en DGI-virksomhed. Det havde ingen set for 10 år siden. Det kan være Idræt om Dagen for ældre. Det er eksempler på noget, der kan komme til. Der er potentiale i det, men det kræver lokale ildsjæle. Men kan påvirke noget - og jeg kan godt lide at puffe, siger Peter Starup med et glimt i øjet:

- Hvis ikke man kan skabe noget, så sker der ingenting.

Blå bog

Peter Starup er 55 år.

Han er født i Andrup, men har boet i Esbjerg det meste af sit liv.

Han er uddannet maskinmester, og har arbejdet som håndværker, hos Kirkens Korshær, som administrerende direktør i et privat jobcenter.

Han er næstformand i Kulturskolen i Esbjerg, bestyrelsesmedlem i konservatoriets pigekor og med i landsrådet hos Airbnb.

Han er byrådskandidat for Det konservative Folkeparti.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Bryllup

Ugeavisen Bramming

Hverdagen

Annonce