Annonce
Ugeavisen Bramming

Ærgrelse i Bramming: Plante-tyveri på Nørretorv

Så flot tager Nørretorv sig ud nu, hvor det er ved at springe ud i farver. Men lad nu lige planterne står i fred, appellerer Esbjerg Kommune.
Ubudne gæst(er) på det nye Nørretorv i Bramming. Lad nu vores fælles torv få lov at folde sig ud, lyder det fra kommunen.

BRAMMING: Det er bare træls og så bund-ærgerligt, at man ikke kan lade de planter stå. Vis nu lige lidt respekt for det fælles torv, som skal være til glæde for alle borgere i Bramming!

Det er landskabsarkitekt Sara Termansen fra Vej & Park i Esbjerg Kommune, der ærgrer sig. Torsdag morgen opdagede vej & park-folket nemlig, at der tre steder i bedene på det nye Nørretorv var gravet planter op. Væk var tre tujaer og en del stedmoderplanter – og så var nogle af de nyudsprungne forårsløg forsøgt gravet op.

Her er tydeligt gravet stedmoder-planter op. Foto: Esbjerg Kommune

Regulært tyveri er det, og selv om planterne i sig selv ikke repræsenterer den store værdi, så er mange involveret i genplantningen: Gartner, distriktsleder og landskabsarkitekt. De skal jo have arbejdsløn, og den skal betales ud af de penge, der er bevilget til det store område-fornyelsesprojekt.

Annonce
Også her har en person også tydeligt været i gang med at fjerne planter. Foto: Esbjerg Kommune

- Vi har ikke anmeldt det til politiet, men appellerer til alle om at holde lidt øje med, at Nørretorv med dets bede, buske og træer får lov at folde sig ud til glæde for alle, siger Sara Termansen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce