Annonce
Ugeavisen Bramming

Pligt for til i morgen

H. C. Andersen var i mange år journalist på Ugeavisen Bramming. Nu er han gæsteskribent på denne uges klumme. Privatfoto

Hvordan gik det så, da det blev fyraften for Ugeavisens tidligere journalist efter 40 år på arbejdsmarkedet?

Når man er på arbejdsmarkedet, har man ”pligt for til i morgen”. Den linje fra TV2's sang har tit ramt mig i mit arbejdsliv. Som lærer var der altid en stak stile og forberedelse til næste dag, og i mit job på Ugeavisen var der deadlines en stor del af tiden. Ingen udsættelser og ingen muligheder for at ”undslippe”. Det var ok.

Sådan har de fleste det, hvis de er i job, og først når man kommer på den anden side de 60, begynder man for alvor at tænke på, at man kan ”slippe” for pligterne. Man kan trække sig tilbage, sove længe, læse avis hele dagen og trække morgenkaffen ud til klokken 11 om formiddagen, hvis man skulle have lyst. Sådan tænkte jeg måske engang imellem med et smil på læben. Men sådan gik det heldigvis ikke. I øvrigt elskede jeg begge mine job, som i mange år var filtret godt ind i hinanden.

Annonce

Det var nok nærmere små film på nethinden fra mine bedsteforældres alderdom, der spillede ind. De arbejdede hårdt, men de sluttede livet på et såkaldt alderdomshjem. Her blev der spillet kort, røget cerutter og drukket portvin. Der var middagslur hver dag, og så var der kartofler, brun sovs og frikadeller i rå mængder.

I 2021 hedder det ikke alderdomshjem, men plejecenter. Knapt så spændende at tænke på, selvom dygtigt og velmenende personale gør deres bedste.

I foråret rundede jeg 70 – i coronaens skygge. Mærkeligt. Kroppen kan godt mærke det engang imellem, men i hovedet kan man stadig det samme. Synes man i hvert fald selv. Men heldigvis nyder man også godt af den fremskredne alder. Velopdragne unge kan finde på at rejse sig for én i bussen eller toget, og man oplever, at folk taler højere og langsommere til én, mens de koncentrerer sig om at få øjenkontakt. Så man bedre kan opfatte beskeden.

Det er dejligt at være pensionist. Tingene ændrer sig på en logisk måde. I 80'erne og 90'erne kørte vi i vores familie hvert år til Sydeuropa eller fløj til eksotiske feriemål. Engang sov vi i telt i Boulogneskoven i Paris ved Seinens bred og tog som den naturligste ting i verden den gamle Saab ind til Paris' centrum – uden GPS naturligvis - med en toårig på bagsædet. Tre gange rundt om Triumfbuen og dernæst parkering lige ved Eiffeltårnet. Jeg må indrømme, at det vil jeg nok afholde mig fra i dag.

En gåtur ved Darum Dige eller i Ribes gader kan i dag give en anden – og mindst lige så glimrende form for glæde. Mange ting i livet er afprøvet, mens ro og eftertænksomhed måske er lidt oversete kvaliteter – men nu er helt på sin plads og værdsættes.

Og så er der jo børnebørnene- fire herlige unger. Tænk hvor meget de har til gode, og hvor gerne de vil lytte og lære. Livets krydderi i den tredje alder. Når den mindste på fire for eksempel elsker at hjælpe med at grave et hul i jorden, eller den ældste på 12 gider at spille fodboldgolf med morfar i tre timer.

Diverse små klubber og foreninger er garanti for opfyldelse af andre sociale behov, og bevidst fravalg af Facebook nydes hver dag. To gange tennis og golf hver uge året rundt med gamle fodboldkammerater holder kroppen i orden.

- Så længe det knager, holder det vel. Man bliver aldrig træt af at diskutere fortidens meriter eller at kloge sig på den sidst spillede fodboldkamp i Superligaen.

Det er blot én af mange måder at leve sit pensionistliv på. Jeg tror, man skal forberede sig. Hvad skal man sætte i stedet for arbejdslivet, når det slutter? Må jeg foreslå socialt samvær, masser af motion og godt humør – tilsat et årligt lægecheck og en økonomi der passer til planerne. Måske skal man heller ikke være bange for at tage ”nej-hatten” på for at geare lidt ned.

Og hvis man ikke allerede er begyndt, kan det anbefales at starte på tidens nye trend: ”Taknemmelighed”. For eksempel over at være født i et land som Danmark.


I foråret rundede jeg 70 – i coronaens skygge. Mærkeligt. Kroppen kan godt mærke det engang imellem, men i hovedet kan man stadig det samme. Synes man i hvert fald selv.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Bramming

Op i gear

Annonce
Annonce
Ugeavisen Bramming

Landsbyparken indviet med maner

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Idéforum med på messe i Hunderup

Ugeavisen Bramming

Stephanie er ene pige på værkstedet

Ugeavisen Bramming

Bæredygtighed på revy-menuen

Ugeavisen Bramming

Astrid har en snegl som kæledyr

Ugeavisen Bramming

Første projekt på frisatte skoler: Dyrskue samler elever på tværs af klasser

Ugeavisen Bramming

Aleksander Malerfirma er årets håndværker - igen

Ugeavisen Bramming

Jubelbrøl da politikerne gav de unge en håndsrækning: Afsætter 2,3 mio. kroner til ny skaterpark

Ugeavisen Bramming

Det vidste du ikke om Kurt Cramer: Bilforhandleren elsker at lade vinden og bølgerne styre kursen

Ugeavisen Bramming

Talentet fra Lille Darum er både nordisk og dansk mester: Anna er en guldpige

Ugeavisen Bramming

I forsamlingshuset kan de noget med ål

Ugeavisen Bramming

To friske piger fra Hunderup indsamlede kr. 2.950 kroner

Ugeavisen Bramming

Alle mand af hus til aktivitetsdagen

Ugeavisen Bramming

Fitnesscenter åbnede lørdag - men der manglede noget

Ugeavisen Bramming

Egnsmuseet i fuld gang igen

Ugeavisen Bramming

Dannis plan er at bygge en ny, stor lagerhal: Samme kærlighed til Skoda som til Porsche

Ugeavisen Bramming

40 år med el og en rivende udvikling

Ugeavisen Bramming

Veninder

Ugeavisen Bramming

Fitness for ældre - med indbygget tryghed

Ugeavisen Ribe

Kurt Bjerrum fra Jernvedlund vil arbejde for unge og uddannelse

Ugeavisen Bramming

Fie og Frank blev pårørende, da deres 3-årige datter fik kræft: - Der er blevet grædt mange tårer

Ugeavisen Esbjerg

Danskernes bevægelsesvaner analyseret: Borgere i Esbjerg Kommune cykler mere end andre

Annonce