Annonce
Ugeavisen Bramming

Rasmus stiller op hver morgen som frivillig skolepatrulje

Rasmus Svendsen stiller op som frivillig skolepatrulje ved Nordre Skole hver morgen ved otte-tiden, indtil de normale skolepatruljer begynder igen på mandag. Foto: Martin Wilde
De normale skolepatruljer må ikke, så Rasmus fra 9.x har selv og helt frivilligt påtaget sig opgaven at stå skolepatrulje ved Nordre Skole i Bramming.
Annonce

Bramming: Måske har du lagt mærke til det – måske ikke. Men så længe de ældste skoleelever ikke må komme i skole på grund af smittefare, er der heller ingen skolepatruljer til at følge de eleverne i de mindre klasser over de stærkt befærdede skoleveje. For eleverne i de ældste klasser må ikke hente skolepatruljernes veste og ”slikkepind”, så længe de ikke må komme på skolerne.

Det er Rasmus Svendsen ikke tilfreds med. Han går i 9.x på Nordre Skole i Bramming, og han mener ikke, det kan være rigtigt, at eleverne i de mindre klasser skal være mindre sikre i trafikken, blot fordi eleverne i de store klasser skal undervises hjemmefra, så hver morgen møder han op lidt i klokken otte ved fodgængerfeltet ud for Nordre Skole på Gabelsvej i Bramming iført en neongrøn sikkerhedsvest. Det samme gør hans mor – for skolepatruljer er jo altid på job to ad gangen.

- Jeg har selv små søskende, som cykler af helvede til, og bilerne stopper ikke altid, når der står børn ved fodgængerovergangen, fortæller Rasmus Svendsen:

Ungerne respekterer os. Det gør bilerne også. Vi får mange tommelfingre op, og det gør mig glad.

Rasmus Svendsen

Annonce

Hver morgen

- Jeg kan huske, da min mor læste beskeden op, om at skolepatruljerne ikke måtte hente udstyret på skolen. Så spurgte jeg min mor, om jeg selv måtte stå der. Jeg skulle have en med, sagde min mor, så det gør hun, og det har vi gjort lige siden, fortæller Rasmus Svendsen.

Det, de to har gjort, er at møde op hver morgen, for at guide skoleelever og voksne sikkert over Gabelsvej. Det har de gjort i flere uger, og de fortsætter lige til de store elever igen må komme i skole.

- Da vi blev enige om at vi stå som skolepatrulje, fandt vi to selvlysende veste ude i garagen. Slikkepinde har vi ikke, siger Rasmus Svendsen:

- Ungerne respekterer os. Det gør bilerne også. Vi får mange tommelfingre op, og det gør mig glad, slutter Rasmus Svendsen.

Hver morgen i de seneste uger har Rasmus Svendsen og hans mor Lene, som ses i baggrunden, stået skolepatrulje ud for Nordre Skole ved Gabelsvej i Bramming. Foto: Martin Wilde
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

80/20

Ugeavisen Bramming

Her handles med alt

Annonce