Annonce
Ugeavisen Bramming

REMA 1000 på Gabelsvej?

Kunne en placering her accepteres for en kommende REMA 1000 i Bramming? Det er uden for Brammings bymidte, men rent faktisk ligger der allerede i dag to dagligvarebutikker uden for bymidten; nemlig Netto i Storegade og Min Købmand i Engsvinget. Foto: Kirsten Enevoldsen
Plan- og miljøudvalget behandler tirsdag en forespørgsel fra REMA 1000 om placering af dagligvarebutik på Gabelsvej.
Annonce

BRAMMING: Så strammer det til med at nå frem til en afgørelse om, hvor en eventuel kommende REMA 1000 skal placeres i Bramming. Et oplæg em ”Centerstruktur i Bramming” er for tiden i høring hos Bramming Lokalråd, Handels- Håndværker- og Industriforeningen, HHI, samt Bramming Byforum.

Senest 18. maj skal Esbjerg Kommune have modtaget svar med bemærkninger, og dagen efter, tirsdag den 19. maj, er sagen på dagsordenen i plan- og miljøudvalget.

REMA 1000 har – kort fortalt - sendt en ansøgning om igangsætning af planlægning for placering af en REMA-dagligvarebutik i den nordlige ende af Gabelsvej. Her kan så være flere muligheder. Hjørnet af Gabelsvej og Gabelsparken har været på tale. En placering lidt længere mod nord har også været drøftet, ligesom en placering nærmere Bramming Bymidte har været luftet.

Bramming har som bekendt – endnu – ingen lokalcentre, fordi al planlægning for byen har taget som udgangspunkt, at det er i bymidten, handelen skal foregå. En beslutning om placering af byens første lokalcenter resulterer derfor i en ændring af Brammings centerstruktur.

Annonce

I bymidten

Høringsspørgsmålet efterlyser følgelig en holdnings-tilkendegivelse fra Lokalråd, Byforum og HHI om, hvorvidt man ønsker at opretholde det nuværende ”al handel skal foregå i bymidten”, eller man ønsker en ny linje.

Lokalrådet er klar i mælet, når formanden, Torben Kjær Andersen siger, at man helst ser, at butikken placeres i bymidten:

- Men hvis REMA ikke kan acceptere det, siger vi ”hellere en alternativ placering end slet ingen REMA”, siger Torben Kjær Andersen.

Annonce

Masterplan

Et andet spørgsmål, som lokalrådet gerne ser sat på dagsordenen snarest, er udarbejdelse af en egentlig masterplan for hele området omkring Kultur- og Friridscentret:

- Og fra lokalrådets side har vi her foreslået, at der udarbejdes en kortlægning af forholdene som de er i dag både med skole, center, grønne områder og så videre, siger Torben Kjær Andersen og fortsætter:

- Og hvor vil vi så hen?

- Får vi lagt os fast på en slags drejebog her, kan vi gå i gang med at finde midlerne, lave en tidsplan og få sat lidt system i hele området, siger Torben Kjær Andersen, der undrer sig en del over, at sagen delvis er lagt over i social- og sundhedsudvalgets regi, fordi man her har ønsker om nye ældreboliger i tilknytning til Solgården.

- Det stritter jo i alle retninger, og det du'r altså ikke, mener lokalrådsformanden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

80/20

Ugeavisen Bramming

Her handles med alt

Annonce