Annonce
Ugeavisen Bramming

Revy på revyen

Skuespillerne klæder om adskillige gang i løbet af en revy. Således også i Bramming Revyen, hvor klummeskriver Per Thodsen her ses til venstre på scenen i dette års revy i et nummer sammen med Neklas Klausen. Foto: Prebens Foto og Video

For at forstå overskriften bliver vi nødt til at definere ordet revy. På Wikipedia, som efterhånden er ganske troværdig, kan man læse, at revy betyder:

Revy – en lettere teaterform med korte numre.

Revy – et tilbageblik.

Annonce

Altså handler min klumme om et tilbageblik på revyen 2021. Lad mig sige med det samme, det bliver lettere og lettere at lave revy i Bramming. Vi har enorm stor opbakning fra byens erhvervsliv, som gerne tegner annoncer i vort flotte program hvert år. Selve programmet er heller ingen udfordring mere, for det kræver bare et møde på et kvarters tid med Skouboe Grafisk Tegnestue/Reklame ApS i Tjæreborg. Da vi startede revyen, skulle alle annoncørernes logoer findes og formen på programmet diskuteres, så det kunne godt tage mange timer, at få det på plads.

Musikken til revyen er helt i top, og det aftales fra år til år, at de tre gutter skal spille til revyen. De er dejligt fleksible, så når instruktøren får et af sine geniale indfald, som der skal musik til, så øver bandet lige et kvarter, bruger et kvarter på at ryge en smøg – de er vel i bund og grund rockmusikere – og så kommer de ind igen og spiller nummeret til perfektion.

Vi får også meget ros for serviceniveauet når publikum ankommer. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi har dygtige og engagerede folk, som bruger en stor del af deres fritid på revyen. Og det endda uden at få applausen fra publikum, som vi skuespillere suger til os efter en forestilling. Det er en brusende fornemmelse, som man hurtig vænner sig til og lever højt på, så man glemmer alle de timer, man har brugt på at øve tekster, dansetrin, sange og omklædninger.

Ja vi øver også omklædninger, for når man spiller revy, skal man være mester i lynomklædninger. Tit har man under et minut til at skifte fra det ene kostume til det næste. Det resulterede også i, at jeg i første akt på et tidspunkt har tre kostumer på. Inderst en skjorte, som jeg skal bruge om fire numre, en fodboldtrøje udenover skjorten til et nummer, hvor jeg er fodboldfan, og en stor striktrøje til nummeret med den meget pædagogiske pædagog. På den måde kan man bare tage et lag af ad gangen, så man er klar til næste nummer.

Når vi reklamerer for revyen, spiller vi på flere fronter. Vi gør en hel del ud af at reklamere på Facebook og på infostanderne, som står ved indfaldsvejene til byen. Desuden har vi vores plakater, som hænger i lygtepælene.

Og ja, de er miljørigtige. Plakaterne er lavet, så vi kan genbruge dem år efter år, og hvert fjerde år i skarp konkurrence med en masse politikere, som gerne vil vælges ind i byrådet. Det vil vi helst undgå, så lad venligst være med at stemme på Bramming Revyen. Vi vil hellere sætte fokus på de problemer, vi ser i samfundet, ved at vende det hele på hovedet og lave lidt sjov med det. I år har vi blandt andet haft fokus på den grønne omstilling, cykelstierne på Gabelsvej, mænds syn på kvinder og omvendt, sygeplejerskernes kamp for bedre arbejdsforhold, coronatiltag, køns- og identitetspolitik samt rigtig meget andet.

Vi lover, at vi også næste år vil tage emner op og lige twiste dem en gang, når vi har 10-års jubilæum, efter at vi genstartede revyen i 2013. Meget er der sket siden dengang, og jeg lover, at jeg ikke tager den alene på scenen, men at jeg til gengæld tager en masse dygtige skuespillere, musikere, teknikere og frivillige med. Samt selvfølgelig Jens og Karin, der har været instruktør og koreograf på revyen hele vejen. I kan godt begynde at glæde jer allerede nu. Det gør jeg.

Plakaterne er lavet, så vi kan genbruge dem år efter år, og hvert fjerde år i skarp konkurrence med en masse politikere, som gerne vil vælges ind i byrådet. Det vil vi helst undgå, så lad venligst være med at stemme på Bramming Revyen. Vi vil hellere sætte fokus på de problemer, vi ser i samfundet, ved at vende det hele på hovedet og lave lidt sjov med det.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Bramming

XL 1000 BPI-puder til Røde Kors

Annonce
Annonce
Ugeavisen Bramming

60 flethjerter gør Hunderup juleklar

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Det har du ikke set før: Et hæklet juletræ lyser op ved Baghuset

Ugeavisen Bramming

Så kom julen til Darum

Ugeavisen Bramming

Pakke-december på Solgården

Ugeavisen Bramming

Hvad er det: Komplementær hormonterapeut åbner egen klinik

Ugeavisen Bramming

Jytte flytter frisørstolen til Vejrup

Ugeavisen Bramming

Alt ved de gamle efter valget: I vores lokale bestyrelse har vi en snak om fornyelse

Ugeavisen Bramming

Marken med minderne gror til

Ugeavisen Bramming

Miklo og Matthæus var med til at vække julemanden

Ugeavisen Bramming

Trehjuleren var hovedperson

Ugeavisen Bramming

Kogte mad og vaskede tøj i vand fra Sneum å

Ugeavisen Bramming

Øllerne overhaler bilerne hos Verner i Vejrup

Ugeavisen Bramming

Dejlig musik!

Ugeavisen Bramming

EM-trøjerne var et kæmpehit

Ugeavisen Bramming

En berømt cykelrytter, en gangsterboss og nisser: Børnescenen har premiere på De vilde Ris

Ugeavisen Bramming

Karina prøver at masseproducere hendes enkle engle

Ugeavisen Bramming

Danmarks største nulevende jazznavn spiller i Bramming: Jesper Thilo giver torsdag aften prøver på sin humor og saxofon

Ugeavisen Bramming

Nisser huserer på banegården

Ugeavisen Bramming

5. klasse på Egekratskolen var bedst til at skabe bevægelse med teknologi

Ugeavisen Bramming

Mettes femte salon ligger i Bramming

Ugeavisen Bramming

”Nyt og gammelt” men alt er unikt

Ugeavisen Bramming

De personlige stemmetal

Annonce