Annonce
Ugeavisen Bramming

Ronni er indstillet til ”Årets håndværker”

Murermester Ronni Fyhn er som en ud af seks mindre murerfirmaer på landsplan indstillet til prisen som årets håndværker. Her står Ronni Fyhn ved en væg, han selv har muret hjemme i dagligstuen. Foto: Martin Wilde
Det er kun to og et halvt år siden, Ronni Fyhn blev selvstændig murermester, men der er gang i forretningen – og kvaliteten. Hans kunder giver ham så god efterkritik, at han er en ud af seks murermestre i sin kategori, der på landsplan er indstillet til prisen som årets håndværker.
Annonce

Bjerndrup: - Det bliver jeg stolt af!

Et beskedent smil breder sig over ansigtet på murermester Ronni Fyhn. Han begyndte som selvstændig murer i 2017, og for et år siden meldte han sig til ordningen ”anmeld-haandvaerker.dk, hvor kunder kan bedømme det håndværk, de har fået udført ud fra fem parametre som aftale, pris, kommunikation, tilfredshed og oprydning.

- Der gives fra nul til fem stjerner og det er muligt at begrunde karakteren.

- Mit gennemsnit ligger på 4,8, siger Ronni Fyhn.

Jeg må hellere tage over i Cirkusbygningen. Jeg skal se, hvad det er, og det ville være ærgerligt ikke at være der, hvis jeg vandt.

Ronni Fyhn

Annonce

Jury afgør

Det er en jury, der udvælger de seks bedste i hver faggruppe, og blandt murerfirmaer med nul til en ansatte, er Ronni Fyhn fra Bjerndrup altså blandt de seks bedste. Hvem der vinder afsløres i Cirkusbygningen i København den 2. og 3. april.

- Jeg må hellere tage over i Cirkusbygningen. Jeg skal se, hvad det er, og det ville være ærgerligt ikke at være der, hvis jeg vandt.

Ronni Fyhn ved endnu ikke, hvor stor betydning, indstillingen til årets håndværker har, men han tager det som et skulderklap fra kunderne og et tegn på, at det er det rigtige, han gør. Han har da heller ikke fortrudt, at han blev selvstændig for nu to og et halvt år siden.

- Det går over al forventning. Jeg har fået gode samarbejdspartnere og har fået et godt netværk med blandt andet tømrere, så det giver arbejde og gør, at vi sammen kan byde på større opgaver.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Årets instruktør

Annonce