Annonce
Ugeavisen Bramming

Rose ville gerne være klummeskriver

Cirkeline og Magnus er Roses små kæledægger. Foto: Kirsten Enevoldsen
Glansbilleder er Rose Maries store interesse – helt fra hun var barn har hun samlet og klistret mange værdifulde billeder i albums.
Annonce

BRAMMING: Siger man Rose Marie i Lindegade i Bramming, så siger man også glansbilleder. Næst efter de to chihuahua-hunde, Cirkeline og Magnus og de to store hankatte, Ludvig og Pepsi, er glansbilleder nemlig hendes helt store lidenskab. Hun har ”samlet glansbilleder”, siden hun var barn og mener at have ”i hvert fald 20.000 i albums – mindst. Og så bunkerne med alle de løse”:

- Jeg køber gamle albums i Facebook-grupper og rundt på markeder og i genbrugsforretninger. Jeg er bidt af det. Tager glansbillederne ud af de album, jeg finder rundt omkring - bløder dem så op i vand, stryger og lakerer dem. De bliver så flotte. Jeg er helt vild med dem – og har dem i et lille værelse for sig selv her i huset. Jeg er helt i min egen verden, når jeg hygger mig med mine glansbilleder.

Annonce

Debat med humor

Vi er på besøg hos 51-årige Rose Marie Pedersen, som for længe siden bankede på redaktionsdøren for at høre, om hun kunne blive klummeskriver:

- Jeg synes nemlig, det er rart med lidt debat – og helst med noget humor. Og så har jeg nogle ideer, jeg gerne vil dele med andre. Derfor. Nu, hvor det så er blevet min tur, vil jeg prøve at finde mine humoristiske sider frem. Der sker så meget ubehageligt i verden. Det vil jeg godt lige gemme lidt væk!

Rose Marie kom som fem-årig fra Helsingør til Bramming for 45 år siden, og hun har boet forskellige steder i byen, indtil hun for tre et halvt år siden flyttede til Lindegade. Hun har gået på Bakkevejens Skole og senere arbejdet i forretning, men også ved rengøring og flere steder inden for pleje- og omsorgsfeltet; bl.a. som handicaphjælper. I øjeblikket er hun dog arbejdssøgende.

Annonce

Jeg har et lyst sind

- Jeg har to nu voksne børn - Marie her i Bramming og Daniel i Esbjerg, og for en del år siden var jeg ude for en alvorlig bilulykke. Da hjalp mit lyse sind mig igennem – og så interessen for glansbilleder. I det hele taget er det godt at ha’ et lyst sind og humoristisk sans, understreger Rose, der også har en interesse fælles med sin mor; nemlig genbrug:

- Vi kommer på hele egnen for at finde ”lopper” og genbrugsting. Især er vi lidt vilde med Fredericia, hvor der er flere store og gode genbrugsforretninger.

- Vi har også et par gode her i byen, ligesom vi har et helt fantastisk kræmmermarked. Og ja – ærgerligt, at vores herude på Vardevej flytter til sommer…

Annonce

Premiere 16. december

Hvad jeg vil skrive om i mine klummer? Det kan jeg ikke svare præcist på endnu, men nok om, hvad der rør’ sig i samfundet og inden i mig – og så hele tiden med et glimt i øjet. Jeg glæder mig. Min første klumme skal stå i avisen den 16. december. Så det bliver jo nok noget, der har med jul at gøre. Tror jeg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Kun 10 i kirken

Ugeavisen Bramming

Nørderi

Annonce