Annonce
Ugeavisen Bramming

Roser og gode råd til Bramming

Vi skal hygge, networke og socialsere, sagde Dennis Nielsen i sin velkomst til HHIs nytårskur. Og den opfordring levede deltagerne op til. Foto: Kirsten Enevoldsen
Velbesøgt HHI-nytårskur, hvor erhvervschef Karsten Rieder fra Business Esbjerg tog pulsen på Brammings aktuelle status.
Annonce

BRAMMING: Se nu at få landet en ny lokalplan for Bramming midtby – og herunder tillige få besluttet for den endelige placering af REMA og Jysk. Deltag desuden aktivt i realiseringen af Esbjerg Kommunes Vision 2025 og husk, at opgaven med at skaffe relevante praktik- og studiepladser til studerende på de videregående uddannelser gælder hele Esbjerg Kommune.

Sådan lød en veloplagt erhvervschef Karsten Rieders afskedssalut til de 70 deltagere i Bramming HHIs nytårskur i Kosmorama torsdag aften. I et veldisponeret foredrag om kommunens almindelige erhvervsmæssige stilling tegnede han et moderat optimistisk billede af situationen i Brammings 450 virksomheder, Ribes 800 og Esbjergs 3750:

- De sidste 5-6 år har vi i Esbjerg Kommune oplevet en vækst på omkring seks procent. Det er okay, men landsgennemsnittet er 9,7 pct. Vi halter altså efter de fire store byer. Alligevel vil jeg kalde 2019 et fornuftigt år – dog præget af, at olie- gas og offshore-sektoren ligger lidt underdrejet.

Så var det tid til at få lidt til hals og gane. Og det var en lækker buffet, der blev budt på. Foto: Kirsten Enevoldsen
Annonce

Brammings bedste historie

At Karsten Rieder følger Brammings udvikling tæt var tydeligt. Ikke mindst da han omtalte PolyTechs beslutning om placering af nyt hovedsæde ved Industrivej-Vardevej: Det er nok den bedste historie for Bramming i 2019. Hertil kommer så XL-BYGs hæder som Årets Proffcenter i Danmark og Fakta Brammings kåring som årets butik. Tillykke med det hele, lød det.

Også til Bramming Lokalråds indsats og aktive medvirken i forbindelse med udarbejdelsen af strategiplanen for Brammings fremtid vankede der anerkendende roser: Det er et vigtigt dokument, og her har lokalrådet spillet en aktiv og konstruktiv rolle.

HHIs næstformand, Dennis Nielsen, takkede Karsten Rieder for det skarpe og fremadrettede indlæg og takkede for det altid imødekommende samarbejde, Business Esbjerg altid udviser over for HHI.

Og så blev der ellers kaldt til en ”bid brød” – hvilket betød en lækker buffet fra Restaurant Hole in One.

Se flere billeder på ugeavisen-bramming.dk

HHIs nytårskur.
HHIs nytårskur.
HHIs nytårskur.
HHIs nytårskur.
HHIs nytårskur.
HHIs nytårskur.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce