Annonce
Ugeavisen Bramming

S stiller med to lokale kandidater til byrådet

I mange år var hun socialdemokrat. Så skiftede hun til Alternativet, stiftede siden sit eget parti, Empartiet, og nu er Karin Hansen-Schwartz tilbage hos Socialdemokraterne, hvor hun er blevet nummer tre på partiets opstillingsliste til det kommende byrådsvalg. Arkivfoto: Christer Holte
Karin Hansen-Schwartz er nr. 3 og Ulla Koman-Mejer nr. 14 på den socialdemokratiske liste til byrådsvalget i november.

BRAMMING / TJÆREBORG: Ulla Koman-Mejer fra Bramming og Karin Hansen-Schwartz fra Tjæreborg er de to socialdemokratiske kandidater i Ugeavisens Brammings udgivelsesområde, der er opstillet til byrådsvalget den 16. november.

De er opstillet på henholdsvis plads nr. 14 og nr. tre på den i alt 20 personer lange kandidatliste, der blev offentliggjort sent onsdag aften, efter at stemmerne ved den elektroniske urafstemning var gjort op og indplaceringen på listen foretaget.

Annonce

Gamle kendinge

Såvel Ulla Koman-Mejer som Karin Hansen-Schwartz er ”gamle kendinge” i både lokal- og socialdemokratisk politik.

Hele S-listen

Efter Jakob Lykke, der tidligere er valgt som spids- og borgmesterkandidat, er kandidatlisten således sammensat:

2: Hans Erik Møller, Esbjerg.

3: Karin Hansen-Schwartz, Tjæreborg.

4: Mussa Utto, Esbjerg.

5: Karin Sandrini, Ribe.

6: Connie Geissler, Esbjerg.

7: Jørgen Ahlquist, Ribe.

8: Rasmus Rasmussen, Esbjerg.

9: Michael Harbøll, Esbjerg.

10: Jonny Kristensen, Esbjerg.

11: Mads Lustrup Johansen, Esbjerg.

12: Annette Lindgaard, Ribe.

13: Gert Barslund, Esbjerg.

14: Ulla Koman-Mejer, Bramming.

15: Tine Kjær Dideriksen, Esbjerg.

16: Annette B. Mortensen, Esbjerg.

17: Nini Oken, Ribe.

18: Cecilie Rønn, Esbjerg.

19: Henrik Rømer, Esbjerg.

20: Daniel Teodor Avram, Ølgod.

Ulla Koman-Mejer er i øjeblikket i gang med sin anden byrådsperiode. Hun er medlem af sundheds- og omsorgsudvalget, og sammen med byrådsmedlem Nini Oken fra Ribe har hun især markeret sig inden for ældreområdet. Hun præciserer da også, at hun fortsat vil lægge sine politiske kræfter inden for feltet sociale klausuler, kommunale plejehjem, almennyttige boliger og ”sundhed for alle”.

Byrådsmedlem Ulla Koman-Mejer fra Bramming får plads nummer 14 på den socialdemokratiske opstillingsliste til det kommende byrådsvalg den 16. november. Foto: Chresten Bergh

Ulla Koman-Mejer er til daglig lærer i 10. klasse og tillidsrepræsentant. Hun er formand for den lokale partiforening, og sammen med sin mand, Kaj Emil Koman-Mejer deltager hun aktivt i mange aktiviteter i lokalsamfundet – blandt andet fun fredag, kulturnatten og juleaften for ensomme.

Annonce

Tilbage hos S igen

Karin Hansen-Schwartz har tidligere i 12 år været medlem af den socialdemokratiske byrådsgruppe. I 2013 brød hun dog med partiet og var en tid løsgænger, stiftede så egen lokalliste Empartiet, før hun meldte sig ind i og gjorde et stykke arbejde for Alternativet.

I 2020 vendte hun dog tilbage og løste igen medlemskort til S; ikke mindst begrundet i, at med Jakob Lykke som spidskandidat ser muligheden for at ”foretage den venstredrejning af Esbjerg Kommune, som har ladet vente på sig i over 25 år.”

Lokalt er Karin Hansen-Schwartz medlem af Sneum-Tjæreborg lokalråd, og hun har en ambition om at inddrage lokalsamfundene i de politiske beslutninger, der træffes på rådhuset.

I den store offentlighed er Karin, der er uddannet folkeskolelærer, nok mest kendt som dansk mester i kampkunsten taekwondo gennem 25 år, og udover stadig at være aktiv i klublivet har hun i 10 år arbejdet som fritidskoordinator i Aktiv Fritid, der drives i regi af SSP forebyggelse & vejledning i Esbjerg Kommune.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Hemmeligheder

Annonce