Annonce
Ugeavisen Bramming

Se og smag på Bents Dexter-kvæg

Bent kender hver enkelt af sine dyr. De er meget tillidsfulde og tropper op straks de ser ham. Foto: Kirsten Enevoldsen
Åbent hus hos Laila og Bent Pedersen i Hunderup lørdag den 9. oktober.

HUNDERUP: Dexter er – foruden at være navnet på et spillested i Odense og på en TV-serie – en kvægrace af de meget sjældne her i landet. Men lørdag den 9. oktober tager 13 af de søde, små, sorte eksemplarer imod i Hunderup – nærmere betegnet på adressen Kjærgaardsvej 14 hos Laila og Bent Pedersen, der rydder lade og maskinhus for at vise dyrene frem, servere grillede smagsprøver af den særlige race, gøre klar med halmballer som lade-møblement og til børnene at tumle i:

- Vi håber, det bliver en rigtig hyggelig dag, hvor folk får et indtryk af Dexter-racen, som jeg selv faldt for her hos min nabo, Børge Andersen, siger Bent Pedersen og fortæller, at racen stammer fra Irland, er en yderst nøjsom race, der kan leve på magre, uvejsomme jorder og endda – som formentlig eneste dyr – æder bjørneklo og derfor kan bruges i udryddelsen af den drilske plante.

- I folkemunde kaldes den derfor også fattigmandskoen. En Dexter-ko med kalv kan faktisk klare sig på 3.000 kvadratmeter dårlig jord, siger Bent – og tilføjer, at deres mælk holder en høj fedtprocent.

Annonce
Skal vi fotograferes? Ja. Og den 9. oktober får I mange gæster. Foto: Kirsten Enevoldsen

- Kødet er også noget helt særligt. Det smager virkelig godt – har da også flere gange trukket førstepladsen i en blind-konkurrence blandt professionelle kokke.

De 13 Dexter-dyr på marken i Hunderup er små – lavstammede og har overraskende store fødder til deres lille krop. Formentlig et levn fra deres oprindelse langs det sydvestlige Irlands kystlinje. Bent Pedersen har også læst, at deres knogleopbygning fortæller, at racen er den, der kommer tættest på uroksen.

En voksen Dexter-ko vejer omkring 300 kilo. Der er 3-4.000 af Dexter-racen her i landet, og af temperament er dyrene sindige og godmodige. Det fornemmes helt tydeligt ude i Bent Pedersens græsmark, hvor de nysgerrigt kommer hen til gæsterne:

Bent kender hver enkelt af sine dyr. De er meget tillidsfulde og tropper op straks de ser ham. Foto: Kirsten Enevoldsen

- Det er rolige dyr, som man nemt kommer tæt på, hvis man bare går stille og roligt. Det har vores børnebørn allerede lært, og jeg kan snildt kalde dem til mig, når jeg lige ryster med spanden her med lidt mad i, siger Bent Pedersen, der kun sælger kødet til private:

- Jeg får slagtet og finparteret på Rødding Slagtehus. Det er magert, meget mørkt kød, som jeg sælger for 65 kroner kiloet. Omkring 90 kilo fars bliver der til fryseren af en ko på 300 kilo.

Det er rolige dyr, som man nemt kommer tæt på, hvis man bare går stille og roligt. Det har vores børnebørn allerede lært, og jeg kan snildt kalde dem til mig, når jeg lige ryster med spanden her med lidt mad i.

Bent Pedersen

Bent Pedersen havde i 2015 den glæde, at hans dyr hentede en 1. præmie hjem på dyrskuet i Herning. Hans 13 dyr er alle sorte, men de ses også i rød eller dun (=lysebrune), og en ko har mælk nok til at føde to kalve i løbet af et år.

- Det mest bemærkelsesværdige er nu nok deres rolige og godmodige adfærd – og så deres meget velsmagende kød, mener Bent og glæder sig til både at vise dyrene frem og servere smagsprøver på kødet sammen med kartoffelsalat og en øl og en vand.

Af hensyn til planlægningen vil han og Laila gerne have tilmelding til dagen senest 5. oktober.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Bramming

To gange valgflæsk og ivrig debat i Darum

Annonce
Annonce
Ugeavisen Bramming

Foredrag om baggårdspumaen

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Klar til den store eksamen

Ugeavisen Bramming

Jeg var heldig at få en elevplads

Ugeavisen Bramming

Lukning af overkørslen i Gørding sker tidligst til februar

Ugeavisen Bramming

DSB's indtog glæder banegårdens venner

Ugeavisen Bramming

Først taekwondo – dernæst koreansk kimchi

Ugeavisen Bramming

”De fem sorte mænd” bliver i Biblioteksparken

Ugeavisen Bramming

Forening donere 255 nye planter rundt om Mulvadsøen

Ugeavisen Bramming

Når virkeligheden overhaler fantasien

Ugeavisen Bramming

Tre uger til valget: Vælgermøde blandt 625 malkekøer på Gammelgaard

Ugeavisen Bramming

Tre uger til valget: Det var koldt, men de mødte vælgerne sammen

Ugeavisen Bramming

Jernbanecaféens afløser fundet: DSB åbner en stationsstue på Bramming Banegård

Ugeavisen Bramming

Babytummel gavner motorikken senere i livet

Ugeavisen Bramming

En sønderbydreng fra Darum fortæller

Ugeavisen Bramming

Ældre strømmer til fitness i Grimstrup

Ugeavisen Bramming

Corona-Lone fortæller på Egnsmuseet om pandemier

Ugeavisen Bramming

De lokale kandidater: Chancelighed og brobygning i venstredrejet kommune

Ugeavisen Bramming

Skal Gadeidrættens dag i Bramming være en tradition?

Ugeavisen Bramming

Livestream om pandemier og Jordens indre

Ugeavisen Bramming

Revyen bliver en klassiker

Ugeavisen Bramming

De lokale kandidater: Villy vil have flere almene boliger

Ugeavisen Bramming

Sejstrup Forsamlingshus er med i Knæk Cancer

Annonce