Annonce
Ugeavisen Bramming

Skærmkultur, eller blot dårlig opdragelse?

Danskernes opførsel på de sociale medier er emnet for denne klumme, skrevet af Karen Schmidt. Privatfoto
Annonce

Vel vidende, at dette er blevet debatteret og skrevet om før, så bliver jeg alligevel nødt til at bringe folks måde at udtrykke sig på de sociale medier på bane endnu engang. Det er ikke fordi, at jeg ønsker at være moralens vogter. Som de fleste danskere er jeg også aktiv på de sociale medier som Facebook og Instagram. Jeg anvender det til at følge med i venner og bekendtes liv, opdatere mig på nyheder, følge med i foreninger og sportsaktiviteter, men også som en god platform for markedsføring af vores juletræssalg.

Som alle andre læser jeg de opslag på ”væggen”, som fanger min interesse, og jeg følger de folk eller ting, som jeg synes er interessante at følge. Grunden til, at jeg har valgt netop dette emne denne gang, var en kommentar til et opslag, som Mette Frederiksen lagde op med en stor ros til de danske håndboldherrer efter deres VM sejr.

En umiddelbart ganske almindelig familiefar skriver direkte til Mette Frederiksens opslag: ”Hold nu kæft Mette” og en længere smøre om, at hun laver lort nok i forvejen og ikke skal blande sig i deres kampe. For det første en ganske usympatisk og uintelligent formidling til vores Statsminister og en mindst lige så trist formidling af det danske sprog. Hvorfor er det pludselig blevet normen, at det er tilladt at skyde om sig med hadefulde kommentarer, som de fleste næppe ville sige, hvis de stod ansigt til ansigt med folk? Man kan være uenig i mangt og meget, i især politik, men den gode tone bør være mulig at opretholde. Jeg ville ikke kunne se mig selv i spejlet, eller se mine børn i øjnene, hvis jeg havde behov for at udtrykke mig på den måde.

Et andet eksempel var en lille artikel om vores kronprins, som kom på uanmeldt besøg ved Region Hovedstadens akutberedskab, hvor han talte med læger, sygeplejersker, ambulancereddere og så videre, som bland andet har stået for testcentre, kørt rundt på plejehjem og testet udsatte borgere for covid-19 og lignende. I kommentarsporet var der, udover stor ros til kronprinsen for at gøre sådanne ting, også kommentarer om, hvorfor han ikke havde mundbind på? Det er ikke engang sikkert, at det billede af kronprinsen, der blot stiger ud af en bil, er fra den dag. Der var også kommentarer om, hvorfor han kunne tillade sig at besøge sygehuse, når der nogen steder, ikke måtte komme pårørende eller kun en pårørende på besøg? Kronprinsen havde slet ikke været på besøg på et sygehus, men ved akutberedskabet, hvor jeg ikke formoder, at der er patienter, men så har man nok heller ikke læst, ej heller forstået artiklen. Og så kom der selvfølgelig også en kommentar fra en modstander af Kongehuset, hvor han beskriver, hvor kvalmende det er, at tråden løber over af ros til en fra Kongehuset. At han ikke skulle forstyrre hårdtarbejdende folk, som knokler for os alle sammen. Han slutter kommentaren af med, at kronprinsen er et nødvendigt onde - stavet med u, og at der er langt vigtigere folk end lige ham.

I en gruppe for sygeplejersker, blev minkavlernes økonomiske kompensation sammenlignet med, at sygeplejersker kun fik honninghjerter, hvilket slet ikke har nogen sammenhæng, da sygeplejen jo trods alt ikke er et nedlagt erhverv. Om de sygeplejersker, der har arbejdet hårdt under covid-19 epidemien skal have en lønbonus, er så en helt anden sag, men at sammenligne det med minkavlernes kompensation var for mig endnu en af de lidt for langt ude kommentarer.

Og sådan kunne jeg blive ved.

Jeg er normalt stolt af at være dansker, stolt af det vi har opnået, og det vi udretter i vores lille land. På mange måder synes jeg, at vi gør det rigtig godt. Men som Rachel fra Årgang 0 udtalte i forbindelse med gode råd til de nye Årgang 20 familier, så var der jo slet ikke al den eksponering fra de sociale medier dengang, som man skal kunne tackle i dag. Måske var der en artikel i Billed-Bladet, men det var også det. Resten måtte du se på skærmen hver mandag kl. 20. Og dette er jo et meget godt billede af den verden, vi lever i i dag, hvor alt bliver alles, og skræmmende lidt forbliver privat. Alt skal debatteres og diskuteres.

Nogen vil måske mene, at hvis jeg ikke kan lide lugten i bageriet, ja så kan jeg jo bare slette Facebook, Instagram og så videre. Dette har jeg dog ingen intentioner om, og noget lader jeg også bare passere. Dog tænker jeg, at ligegyldigt, om det er nutidens ”skærmkultur” eller blot dårlig opdragelse, der udmønter sig i disse kommentarer, så kunne vi måske alle lære lidt af, lige at stoppe op og tænke os om en ekstra gang, inden vi farer til tasterne, ved hver en given lejlighed.


De mennesker som ved mindst om dig, har altid mest at sige om dig.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Graveri er i gang

Ugeavisen Bramming

Hjulene på bussen...

Annonce