Annonce
Ugeavisen Bramming

Skobutik åbnet i Nørregade

Jeg synes, jeg har fået indrettet en fin, lille skoforretning, siger Glassan, der har handelserfaring fra Syrien, hvor han for år tilbage havde et eks- og importfirma af store, gamle maskiner. Foto: Kirsten Enevoldsen
Sko til bundpriser, siger Glassan Awad, der håber på god handel i butikken Price Crash.
Annonce

BRAMMING: Det er ikke hver ugedag, der åbner en ny butik i Bramming. Ikke desto mindre har 40-årige Glassan Awad netop gjort det. Otte dage før jul dukkede nemlig pludselig forretningsnavnet Price Crash op midt i Nørregade over for blomsterforretningen Idé elle. Indenfor er der da også velkomst-blomster på bordet, og den nye ”skomand” byder på både kaffe og småkager.

Butikkens navn - ”Price Crash” - kan oversættes ved ”priserne i bund”, og spørger man, hvad det betyder i kroner og ører, svarer ”skomanden”, at der er tale om halv pris stort set over hele linjen:

- Og jeg har sko fra omkring 50 forskellige lande. USA, Canada, Kina, Spanien, Tyskland og mange flere. Alle størrelser – sommer og vintersko/-støvler, travesko, sandaler, børnesko, damesko og herresko. Og se her: 100 procent ægte læder….

Glassan, som bor i Storegade med sin hustru og tre døtre, er en flink og venlig ”skomand”, der kom her til landet fra Syrien for fire år siden, slog sig ned i Bramming og synes, stationsbyen er en ”lille, dejlig by, hvor vi godt kan li’ at bo”:

- Jeg har gået på VUC – og været glad for det, og min kone går her stadig. Vi skal jo have lært sproget helt perfekt, så det er fint med det tilbud, siger en smilende Glassan, der nu håber at få så meget handel, at forretningen kan løbe rundt.

Indtil videre kører han med samme åbningstider som de øvrige handlende i Nørregade, men på sigt vil han også gerne holde åben nogle timer om søndagen.

På vej ud af døren kommer så de første kunder: Hvor er det dejligt, at der er en forretning, der åbner her, lyder det….

Glassan Awad glæder sig til at tage inod kunderne i Brammings nye skobutik. Foto: Kirsten Enevoldsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce