Annonce
Ugeavisen Bramming

Slut med dispensationer: Vester nykirke kan atter stille et fuldtalligt menighedsråd

Menighedsrådet ved Vester Nykirke er atter fuldtalligt, efter en periode på et par år med kun fire ud af fem pladser besat. Foto: Martin Wilde
Annonce

ENDRUP: Når det nye kirkeår begynder den første søndag i advent, søndag den 29. november, og de nyvalgte menighedsråd træder til, er det ikke længere nødvendigt at søge dispensation for menighedsrådet ved Vester Nykirke. De seneste to år har det været nødvendigt, for det har ikke været muligt at stille med et fuldt menighedsråd på fem medlemmer.

Det blev det rettet op på ved valgforsamlingen tirsdag aften i Vester Nykirke Sogn. Her lykkedes det ikke kun at få valgt fem menighedsrådsmedlemmer, men også en suppleant til menighedsrådet, fortæller Hardy Lauritsen, som er formand for valgbestyrelsen i Vester Nykirke Sogn.

- Vi fik valgt en tilflytter fra Bramming, Martin Dupont Lauridsen, som blev viet af vores præst denne sommer. Allerede dengang i forbindelse med vielsen har vores præst talt godt for menighedsrådsarbejdet, så han valgte at stille op og fik flest stemmer af alle, fortæller Hardy Lauridsen.

Det kommende menighedsråd består efter valget af Martin Dupont Lauridsen, Ulla Egelund Christensen, Tove Pultz Lauridsen, Henrik Christensen og Hardy Lauridsen. Birthe Krogh Ladegaard blev valgt som suppleant.

- Vi er godt nok tre, der hedder Lauridsen i menighedsrådet, men ingen af os er i familie med hinanden, slutter Hardy Lauridsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Stress / stress af

Ugeavisen Bramming

Julemarked aflyst

Annonce