Annonce
Ugeavisen Bramming

Succes-søndag på diget ved Darum

Per hestevogn, cykel eller gå-ben kom de mange deltagere i Vadehavsdagen ad den flagprydede Sønderbyvej. Her ankommer hestevognen, der kørte i pendulfart mellem Darum og Diget hele dagen. Foto: Kirsten Enevoldsen

Der var trængsel på Darum Diget søndag, hvor omkring 800 personer deltog i den fint tilrettelagte familiedag.

DARUM: En søndag på Diget af de helt sjældne. Det blev det, da vejrguderne spillede med - sammen med de mange frivillige ildsjæle - og arrangørerne ved Darum Vadehavsdag søndag - samme dag som årets Nationalparkdag langs resten af det helt unikke Vadehavsområde.

Det var første gang, Darum Vadehavsdag blev holdt. Men næppe sidste. De tre kvindelige generaler bag - Helle Ertmann, Elisabeth M. Rasmussen og Mette Brink Christiansen - er på én gang overvældede og godt udkørte dagen derpå:

Dejligt, at så mange, vel omkring 800 fra nær og fjern, kom og hyggede sig med madpakken i den flotte naturs helt specielle spisesal.

Helle Ertmann
Vaden, vandet, krible-krablerne og den overdådige udsigt tiltrak alle. Foto: Kirsten Enevoldsen
Annonce

På ladet af en hestevogn

- Dejligt, at så mange, vel omkring 800 fra nær og fjern, kom og hyggede sig med madpakken i den flotte naturs helt specielle spisesal, siger Helle Ertmann og adresserer en stor tak til de mange frivillige hjælpere, der var på stikkerne fra den årle morgen for at få det hele til at klappe til klokken 10, da de første gæster ankom på ladet af en hestevogn forspændt to blankpudsede oldenborgere. Turen gik fra SOS Dansk Autohjælp på Gl. Darumvej forbi de smukke stråtækte gårde ad Sønderbyvej til diget.

Op på digekronen gik det. Her ventede den smukkeste udsigt og en halv snes kommunale telte, som hver rummede information, smagsprøver og oplysninger om tidevand, vadehavsprodukter, akvarelkunst fra området, opskyl fra havet, fire kælne sorte får, nogle store traktorer, der måtte klatres op i, og meget, meget mere. Ja, og var man til "stille-gymnastik", yoga, kunne det trænes med kyndig vejledning under åben himmel.

Afgang med hestevognen fra Darum. Foto: Kirsten Enevoldsen
Annonce

Hyrdehunden Pepsi

Dagens clou var dog helt sikkert hyrdehunden Pepsi, der sammen med sin ejer, hyrden Winnie Hansen-Schwartz, viste, hvordan man indfanger får og genner dem op til "frisøren". Fåre-frisøren var Mette, som kunne kunsten at klippe pelsen af fårene, uden at der flød blod hverken på hende eller de sprællende får.

Oppe på festpladsen kunne man så følge uldens fortsatte historie. Kartning, spinning, strikning - for til sidst at blive til smukke trøjer, sjaler, uldsokker m.v.

Sådan skal et rigtigt får klippes, og det var spændende at overvære. Foto: Kirsten Enevoldsen
Annonce

Himlens katedral

Lidt senere blev der så spillet og sunget op i naturens katedral. Der blev fortalt historier fra egnen og besvaret spørgsmål om fuglelivet og alt andet som sådan en dag på Vaden giver anledning til at være nysgerrig efter at vide mere om. På stemningsfuld vis kom sognets præst, Thea Laukamp, og rundede dagen af med en fin lille fortælling om længsel efter naturen og ens rødder i det sydjyske.

Darum Vadehavsdag - familiedagen - var intet mindre end en gedigen succes. Veltilrettelagt og gennemført af de mange frivillige, der altid møder op, når der kaldes til fællesskab i den lille by med det stærke sammenhold.

Vadehavsdagen var en succes. Foto: Kirsten Enevoldsen
Vadehavsdagen var en succes. Foto: Kirsten Enevoldsen
Vadehavsdagen var en succes. Foto: Kirsten Enevoldsen
Vadehavsdagen var en succes. Foto: Kirsten Enevoldsen
Vadehavsdagen var en succes. Foto: Kirsten Enevoldsen
Vadehavsdagen var en succes. Foto: Kirsten Enevoldsen
Vadehavsdagen var en succes. Foto: Kirsten Enevoldsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Hemmeligheder

Annonce