Annonce
Ugeavisen Bramming

SuperBrugsen peppes op

Uddeler Kenneth Sørensen ved den nye bake off-afdeling, der ligger lige ved siden af slagter-afdelingen. Foto: Kirsten Enevoldsen
SuperBrugsen Bramming får legetøj på hylderne. Udvider også både vin- og køkken-universet.

BRAMMING: ”Undskyld vi roder”-skiltene rundt i SuperBrugsens lokaler i Bramming har en forklaring, som bliver stadig tydeligere. Den er nemlig ved at skifte ham, flytte rundt og skaffe sig lidt mere albuerum.

Den første flytning er næsten færdig. Det er bager-afdelingen, som er flyttet op i den anden ende af det store rum og nu har fået slagterafdelingen som nærmeste nabo.

- Vi forsøger at samle produktions- og kolonial-afdelingen, så vi også hurtigere kan spotte udsolgt-situationen og få fyldt hylderne op med supplerende produkter, når de er ved at være tomme.

-Vi har ikke bygget til, men skaffer os nogle flere kvadratmeter ved at nedlægge den ret så brede gang ned gennem butikken, man har haft i mange år. På den måde gør vi også det hele mere åbent og overskueligt, og vi udvider kolonial-fagene og får flere varer på hylderne, så der er til det aftræk, kunderne efterspørger, samtidig med, at udsolgt-situationerne reduceres, siger uddeler Kenneth Sørensen – og tilføjer, at man også vil opprioritere to varegrupper; nemlig legetøj og køkkenunivers-produkter.

-Vi får også et lidt større vin-univers, og alt i alt kommer butikken til at fremstå mere frisk og overskuelig, siger Kenneth – og føjer til, at moderniseringsarbejdet lige nu er foran planen:

-Her i uge 5 og 6 kan det hele godt komme til at se lidt rodet og træls ud, men vi håber på kundernes forståelse. I uge 7, 15. – 20. februar, skulle vi så gerne være færdig. Det er jo godt nok ikke ualmindeligt, at der opstår nogle uforudsete drillerier ved ombyggeri, men indtil videre er det gået fuldstændig efter planen, så det håber vi vil fortsætte, slutter Kenneth.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Bramming

Fællesskab

Annonce
Annonce
Ugeavisen Bramming

Friis-Brows & Beauty

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Graveri er i gang

Annonce