Annonce
Ugeavisen Bramming

Tålmodighed

Det gælder om at udvise tålmodighed i parforholdet, og her ses Karing Egholm og henders husbond Jens Jager, der har foreslået, at denne klumme skal handle om tålmodighed. Privatfoto
Hver gang jeg skal skrive en klumme, skal jeg igennem en proces, hvor jeg skal reflektere og drøfte med mig selv, hvad der lige nu optager mig. Ikke nødvendigvis i det helt nære, men lige så ofte og måske meget mere på det tankemæssige plan. Nogle gange er det også Jens, min kære husbond, som påvirker mig. Han kan godt finde på at sige: Hvorfor skriver du ikke om ditten, dutten eller datten… Og sådan var det også denne gang. Lige pludselig dukkede ”tålmodighed” op.
Annonce

Klumme: Og nu spørger du så sikkert: hvad interessant er der ved tålmodighed?

Jo, jeg tænker, at det er som om, begrebet tålmodighed er blevet glemt eller i hvert fald blevet lagt så langt væk og kun spontant bliver brugt og taget i anvendelse. Jeg ved godt, at der er blevet opfundet ”pytknapper” og andre afløsninger, men en god gang tålmodighed er nu ikke at kimse af. Vi kunne godt trænge til at finde lidt tålmodighed frem en gang i mellem i en hverdag, hvor alting bare skal gå hurtigere og hurtigere og være mere og mere effektiv. Alt skal gå så pokkers stærkt, og de få pauser, vi har, udfylder vi med småspil eller på de sociale medier, hvor vi lige skal have tjekket, hvor fætter Anders nu er på ferie henne. Tænk sig, at det at sætte sig stille og roligt og dagdrømme er gået helt af mode.

Og så tilbage til, hvorfor tålmodighed skulle være interessant. Jow, det er faktisk ret interessant og noget vi burde sætte meget mere fokus på.

Det pudsige er, at vi næsten har afskaffet tålmodigheden, men til fulde alle kan finde og bruge utålmodighed. En utålmodighed der smitter i kasselinjer, bilkøer og biografudgange, så man næse skulle tro, det var en virus af stress og travlhed

Annonce

En dyd?

”Tålmodighed er en dyd, men det er ikke altid nemt at mestre den”, hedder det så fint. Og er det ikke fuldstændig rigtigt. Har vi ikke alle sammen prøvet at miste tålmodigheden, hvis køen i supermarkedet er for lang, og der ikke lukkes det nødvendige antal kasser op, eller hvis ungerne ikke hører efter, hvad man siger. Eller hvad hvis man ikke kan komme igennem til lægen i frokostpausen.

Ærligt – kan du sige dig fri for en gang i mellem at miste tålmodigheden? Jeg kan i hvert fald ikke. I sig selv gør det vel heller ikke noget – så længe det ikke går ud over andre eller andet?

Annonce

Uden at miste besindelsen

Og det er jo så her, at det interessante dukker op. Slår man op i den danske ordbog, og nu er det ikke fordi jeg har siddet med en stor tung bog – nej, jeg har snydt og taget den elektroniske udgave, så beskrives den tålmodighed således:

”Det at kunne finde sig i lang ventetid, forgæves anstrengelser eller andet besvær uden at miste besindelsen.”

Og det er netop, når man oplever, at folk mister besindelsen eller selvbeherskelsen, når tålmodigheden fuldstændig er sluppet op, at det bliver ubehageligt.

Annonce

Små bagateller

Tænk der er opstået et begreb der hedder ”vejvrede” som helt klart starter der, hvor tålmodigheden er sluppet op og blevet en mangelvare.

På ”nettet” findes der masser af artikler om, hvordan stress og jag, folks helt urimelige forventninger til hinanden eller til sig selv får små bagateller eller langsomheder til at blive til store katastrofer, så sindene koger over.

For mig at se giver det ikke mening, at dytte, råbe og pege fingre af hinanden i trafikken. At møve sig ind i bussen eller toget inden de passagerer, der skal af, får lov at komme ud.

Det pudsige er, at vi næsten har afskaffet tålmodigheden, men til fulde alle kan finde og bruge utålmodighed. En utålmodighed der smitter i kasselinjer, bilkøer og biografudgange, så man næse skulle tro, det var en virus af stress og travlhed.

Annonce

Mere fritid

Gad vide hvad det er, vi har så travlt med? Hvorfor er det, at vi ikke har plads til fem minutters ”spildtid” i vores hverdag. Alt den effektivitet er vel grundlæggende et forsøg på at skaffe os mere fritid. En fritid hvor vi kan lave lige præcist det vi har lyst til. Så hvor skørt er det så ikke, at vi på skiferien mangler tålmodighed til køen ved skiliften. Eller forventer en storbyferie, hvor maden helst skal komme 10 min efter bestillingen. Eller når man på et teaterbesøg oplever, at ind- og udgange tærer voldsomt på folks tålmodighed.

Heldigvis kan man læse, at interessen for yoga er stigende. Det med at kunne afstresse og være i total ro i mange minutter i træk. Kan vi mon genfinde den gode gamle tålmodighed her?

Måske skulle vi gøre yoga obligatorisk i skoler og på arbejdspladser. Hvem ved om vi på den måde kunne få skabt lidt gensynsglæde med tålmodigheden. Tænk sig hvor skønt det kunne være, hvis vi alle sammen fik lidt mere ro i sindet og lidt mere rummelighed over for hinanden.

Man har vel lov at ønske.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Årets instruktør

Annonce