Annonce
Ugeavisen Bramming

Til 20 års jubilæum for Ejners sten

Det er ikke enhver forundt at få sin egen mindesten, mens man endnu er i live. Men Ejner V. Jensen – manden med kasketten nærmest mindestenen – gjorde. Og det holdes der en fest for hvert år i september. I år var det 20. gang. Foto: Kirsten Enevoldsen
I Nørå/Terp har man sin helt egen skovrejsningsmand og naturplejer: Ejner V. Jensen, der i 20 år har plantet træer på egnen – til glæde for såvel beboerne som områdets vildt.

NØRÅ/TERP: Det er fredag aften. Klokken er 18, og lidt uden for alfarvej på Nøråvej nord for Bramming lyder muntre stemmer fra et nedlagt busskur lidt gemt bag træer og buske.

-Skål og tillykke med jubilæet, lyder det.

Og går man ikke efter lyden, så kan man dufte sig frem: Det er gule ærter – lavet fra bunden! Selskabet er lutter mænd. 16 styk. Granvoksne.

Annonce

Her er mandfolke-gilde.

Men hva’ foregår der egentlig, må en ikke stedkendt vel tænke.

UGEavisen er dog adviseret. Det er hovedpersonen derimod ikke. I hvert fald ved han ikke, at der er presse på, men han tager det med stoisk ro. Retter lidt på kasketten. Knapper en flaske-øl op – og bevarer fatningen.

Ejner har grønne fingre

Bent Schmidt – ham med hundene længere henne ad Nøråvej – kommer med forhistorien til mande-topmødet:

Vi har en mand med grønne fingre her i Nørå/Terp: Ejner V. Jensen, gartner ved kommunen. Uden for arbejdstid er han også ivrig naturmand, og for mange år siden begyndte han at plante træer her rundt i området, så vi nu har et flot naturområde. Vi skillingede sammen til planterne, men det var Ejner, der gjorde arbejdet. Flot blev det, og for 20 år siden fik vi så den idé, at der skulle rejses en sten for vores helt egen, lokale skovrejsningsmand.

Stenen her fandt vi på naboens mark på Brammingborgvej. Stenhugger Jørgen Martinsen i Vejrup sørgede så for, at den blev pudset rigtigt til og fik inskriptionen:

”Ejnar V. Jensen for enestående naturpleje i Nørå og Terp. Rejst 2001”.

Annonce

Vi cykler eller bliver kørt

Hvert år – en fredag i september – mødes vi så her. Cykler herhen – eller bliver kørt af konen. Det er det sikreste. Cykelskuret her skulle egentlig være fjernet, for det har ingen funktion som cykelskur længere. Vi fik os dog snakket til, at det skulle blive stående, så vi kan bruge det som spisestue, når vi mødes. Menuen er hvert år den samme: Gule ærter med flæsk, medister, kartofler, rødbeder, stærk sennep – og selvfølgelig øl og snaps. I år er det Esther Jensen, der står for det. Det er sådan lidt forskellig, hvem der leverer ærterne.

For 20 år siden – ved indvielsen – var det med deltagelse af legendariske Poul Dylmer, formanden for Bramming jagtforening Thorbjørn Jensen og Gl. Bramming Kommunes viceborgmester – dengang Peter Schechers Jørgensen. Det var så festligt!

Festligt er det stadig, og de samme røverhistorier bliver fortalt år efter år. Konerne deltager jo ikke i middagen.

Det duftede helt rigtigt af gule ærter den fredag i cykelskuret, og ærterne blev skyllet grundigt ned – som det sig hør’ og bør. Foto: Kirsten Enevoldsen
Annonce

Ejner er ivrig jæger

Vidneudsagn og Ejners viden om træer går igen og igen: Det Ejner ikke ved om træer og beplantning er ikke værd at vide….

Selv fortæller Ejner, at han er ivrig jæger – skal snart op i de svenske skove for at nyde naturen og nedlægge lidt vildt:

-Det var jo sådan dengang, at vi fik lidt penge fra Vejdirektoratet, da motorvejen blev anlagt. Dem købte jeg så de første træer for. Vildtet skal jo ha’ et sted at gemme sig, og det fungerer lige som det skal. Vi har en go’ vildtbestand herude, siger Ejner, der i 27 år var ansat som gartner på Jensens Planteskole, før han fik tjansen hos kommunegartner Egon Westergaard i Gl. Bramming Kommune.

Annonce

Troede han skulle giftes

Der mangler ingenting, og menuen er noget, der gir’ den indre varme – både det på tallerkenerne og det i glassene. Foto: Kirsten Enevoldsen

Udover alle andre mandfolke-vitser er der én historie, der fortælles år efter år i cykelskuret. Den om Ejner, der troede, han skulle giftes. Hans kone, Annie, bad ham nemlig tage stadstøjet på, da stenen skulle afsløres for 20 år siden:

-Ja – jeg skulle også ha’ slips på, så jeg spurgte jo Annie ”jamen ska’ jeg da giftes?”.

Nej-nej, lød svaret. Ejner var derimod hædersmanden, som naboerne afslørede en mindesten for.

-Og det er jo ikke enhver forundt i levende live, slutter Bent Schmidt om skovrejsningen og den årlige mandfolkefest i Nørå/Terp.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Bramming

To gange valgflæsk og ivrig debat i Darum

Annonce
Annonce
Ugeavisen Bramming

Foredrag om baggårdspumaen

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Klar til den store eksamen

Ugeavisen Bramming

Jeg var heldig at få en elevplads

Ugeavisen Bramming

Lukning af overkørslen i Gørding sker tidligst til februar

Ugeavisen Bramming

DSB's indtog glæder banegårdens venner

Ugeavisen Bramming

Først taekwondo – dernæst koreansk kimchi

Ugeavisen Bramming

”De fem sorte mænd” bliver i Biblioteksparken

Ugeavisen Bramming

Forening donere 255 nye planter rundt om Mulvadsøen

Ugeavisen Bramming

Når virkeligheden overhaler fantasien

Ugeavisen Bramming

Tre uger til valget: Vælgermøde blandt 625 malkekøer på Gammelgaard

Ugeavisen Bramming

Tre uger til valget: Det var koldt, men de mødte vælgerne sammen

Ugeavisen Bramming

Jernbanecaféens afløser fundet: DSB åbner en stationsstue på Bramming Banegård

Ugeavisen Bramming

Babytummel gavner motorikken senere i livet

Ugeavisen Bramming

En sønderbydreng fra Darum fortæller

Ugeavisen Bramming

Ældre strømmer til fitness i Grimstrup

Ugeavisen Bramming

Corona-Lone fortæller på Egnsmuseet om pandemier

Ugeavisen Bramming

De lokale kandidater: Chancelighed og brobygning i venstredrejet kommune

Ugeavisen Bramming

Skal Gadeidrættens dag i Bramming være en tradition?

Ugeavisen Bramming

Livestream om pandemier og Jordens indre

Ugeavisen Bramming

Revyen bliver en klassiker

Ugeavisen Bramming

De lokale kandidater: Villy vil have flere almene boliger

Ugeavisen Bramming

Sejstrup Forsamlingshus er med i Knæk Cancer

Annonce