Annonce
Ugeavisen Bramming

Travl dag for folketingskandidat

Henny Fiskbæk begyndte sin 1. maj i Højer og sluttede i Tønder. I mellemtiden nåede hun også at holde tale i Ribe og Bramming. Foto: Martin Wilde
Onsdag den 1. maj var en travl dag for Henny Fiskbæk fra Jernved, der i et par år har været folketingskandidat for Socialdemokratiet i Esbjerg Omegnskreds og Tønderkredsen.
Annonce

Jernved / Bramming: Onsdag var en ganske travl dag for Henny Fiskbæk. Det er arbejdernes internationale kampdag den 1. maj jo normalt for folketingsmedlemmer og tilsvarende kandidater fra de traditionelle arbejderpartier. Men i år er situationen speciel derved, at der er valgkamp, også selv om det forestående valg til Folketinget endnu ikke var udskrevet på den første dag i maj. Så Henny Fiskbæk brugte dagen på at køre frem og tilbage langs Vadehavskysten, for at holde taler.

- Jeg har haft travlt. Jeg begyndte morgenen klokken 8.30 i Højer. Så til Ribe til møde klokken 10. Nu er jeg her i Bramming og klokken 16 skal jeg være i Tønder. Og så er det blevet til et par radiointerviews, sagde Henny Fiskbæk til Ugeavisen, da klokken var 13.45 og kort før hun skulle holde tale ved 1. maj-arrangementet i Bramming.

Annonce

Tale

I Henny Fiskbæks tale der naturligvis var et langt svirp til den nuværende regering og dens politik – hvad der til enhver tid er forventeligt på en 1. maj, når en borgerlig regering sidder ved magten.

- Vi skal stå sammen om at sikre vores fælles velfærd og sætte klima og miljø øverst på dagsordenen. Der er brug for, at vi stopper op og spørger os selv: Er det egentlig det her samfund, vi ønsker, og den klode vi vil overlade til vores børn og børnebørn, spurgte Henny Fiskbæk blandt andet og talte om normeringer i dag- og ældreplejen, om udsultning af velfærdssamfundet, nedskæringer på Arbejdstilsynet og lukning af skoler i de mindre byer.

Helt som forventet var der bifald fra alle i teltet efter talen. Der er næppe tvivl om, hvor publikum sætter deres kryds til det kommende valg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

80/20

Ugeavisen Bramming

Her handles med alt

Annonce