Annonce
Ugeavisen Bramming

Tværsigvej spærres igen efter påske

Tværsigvej spærres for gennemkørsel fra den 12 april frem til sommerferien. Det er stykket mellem fodgængerfeltet og Plantagevej, markeret med den blå streg, som skal graves op. Ill.: Din Forsyning

Bramming: Sidste år var Tværsigvej - en af Brammings udfaldsveje mod nord - spærret for gennemkørsel i flere måneder. Nu sker det igen.

Mandag den 12. april går Din Forsynings entreprenør atter i gang med at grave i asfalten på Tværsigvej, og dermed spærres denne del af vejen for gennemkørsel. Det er den sydlige del af Tværsigvej mellem fodgængerfeltet og Plantagevej, der spærres og graves op, så Din Forsyning kan afslutte arbejdet med kloakseparering på Tværsigvej - et arbejde Din Forsyning også arbejdede på sidste år.

Først skiftes kloak- og vandledninger af Din Forsyning, og bagefter kommer Bramming Fjernvarme og skifter hovedledningen. Til sidste retableres vej og fortov.

Kenneth Nybo Pedersen


- Grunden til, at vi først laver arbejdet nu, er fordi vi laver den del af projektet i samgravning med Bramming Fjernvarme. Fjernvarmeværket skal udskifte hovedledninger på strækningen, og det er derfor nødvendigt, at det ikke er vinter, når dette arbejder laves, fortæller anlægsingeniør Kenneth Nybo Pedersen fra Din Forsyning:

- Først skiftes kloak- og vandledninger af Din Forsyning, og bagefter kommer Bramming Fjernvarme og skifter hovedledningen. Til sidste retableres vej og fortov, forklarer Kenneth Nybo Pedersen.

Arbejdet går altså i gang mandag den 12. april. Den mandag spærres vejen for gennemkørsel. Allerede i ugen op til spærringen sætter Din Forsyning skilte op, som fortæller om opgravningen. Arbejdet forventes at være færdig til sommerferien.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Hemmeligheder

Ugeavisen Bramming

Coronaramt

Annonce