Annonce
Ugeavisen Bramming

Udendørs fællessang på Solgården

Torsdag var der - efter flere måneders pause på grund af smittefare -atter gudstjeneste for beboerne på Solgården med sognepræsterne Charlotte Rossel og Elise Balslev. På gurnd af smittefare blev den holdt i Solgårdens gårdhave. Foto: Martin Wilde
Organist Roma Korbas spillede til den udendørs gudstjeneste og fællessang på Solgården.
Annonce

BRAMMING: - Jeg kan spille harmonika. Kan vi ikke holde en udendørs gudstjeneste på Solgården, og så kan beboerne jo lytte og synge med inde fra deres værelser bag åbne vinduer?

Det var Bramming Sogns polsk fødte organist, Roma Korbas, der fik ideen og talte med sognepræst Elise Balslev om det.

- Og sikken god idé – syntes også min kollega, sognepræst Charlotte Rossel. Vi har begge savnet at komme på Solgården her i corona-tiden og har begge funderet over, hvad der dog var at gøre ved det. Om noget?

- Og så kommer Roma med det fine forslag. Ergo skrev jeg til ledelsen på Solgården, og her var der straks positiv tilslutning. Vi har sådan et fint samarbejde med Solgården året igennem, så måske vi kan gøre dette til en mulighed nogle uger/måneder frem endnu, når vi nu ikke har mulighed for at komme ind til beboerne, siger en glad Elise Balslev – og tilføjer, at præsterne dog allermest glæder sig, til kirkerne åbner igen.

Kirkeorglet var erstattet af harmonikamusik, spillet af Anne Kirk Larsen og Roma Korbas. Foto: Martin Wilde
Annonce

Det dufter af græs

I praksis var det så torsdag formiddag, præster og organist blev modtaget ved Solgårdens indgang i gården. Beboerne sad klar ved åbne vinduer og glædede sig. Og så tog Roma ellers fat på harmonikaen og slog tonerne an til den svenske sommersang ”Det dufter lysegrønt af græs”…

Så flot. Harmonika-spil i det fri kan noget!

Der var på forhånd uddelt sangblad med fem salmer og to højskolesange, og stemningen kunne fint måle sig med den eufori, der står om Phillip Faber og hans morgensang hver dag og fællessang fredag aften i fjernsynet:

- Fællessangen har virkelig fået en renæssance, og det glæder vi os til at være med til en Solgården-version af, siger Elise Balslev, der sammen med Charlotte Rossel holdt en lille andagt og sammen med beboere også bad både fadervor og trosbekendelsen.

En rigtig fin time på en torsdag formiddag i Bramming!

Der blev sunget med på salmerne, her på "I østen stiger solen Op". Foto: Martin Wilde
Elise Balslev og Charlotte Rossel forestod torsdagens gudstjeneste i gårdhaven på Solgården, der i den grad levede op til sit navn med høj solskin. Foto: Martin Wilde
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

80/20

Ugeavisen Bramming

Her handles med alt

Annonce