Annonce
Ugeavisen Bramming

Ulykkespatientforeningen hjælper – også lokalt

Ulykkespatientforeningen hjælper blandt andet med rådgivning. Genrefoto Lars Just/Ulykespatientforeningen
Selv om Ulykkespatientforeningen er en landsdækkende forening, så er der også hjælp at hente lokalt i Esbjerg Kommune, hvor lokalformand Inga Bredgaard som frivillig er parat med gode råd og anden hjælp.

Området: Det kan være forbundet med mange problemer at finde rundt i systemerne - både kommunalt og hos forsikringsselskaber, når man skal have erstatning eller måske tilkendes førtidspension, hvis man er kommet til skade i en ulykke. Heldigvis findes der hjælp at hente, og en af dem, der hjælper lokalt her i området, er Inga Bredgaard, som er lokalformand for Ulykkespatientforeningens afdeling i Sydvestjylland.

- Vi har en bisidderfunktion, hvor vi hjælper på den bedst tænkelige måde som bisidder. Vi er med som det ekstra øre, men vi taler ikke under mødet, med mindre, vi har aftalt det på forhånd med den pågældende, siger Inga Bredgaard, der kan fortælle flere historier om, hvordan hun selv som bisidder har hjulpet gennem årene.

- Vi har som bisidder en rigtig god rolle med at hjælpe og støtte og vi får ofte ros.

Annonce

Mange former for hjælp

Ulykkespatientforeningen hjælper også medlemmerne på anden vis, blandt andet ved at arrangere foredrag – eksempelvis om testamente og arv – eller med sociale arrangementer, som fisketure eller fællestur til Varde Sommerspil. Af naturlige årsager er disse arrangementer suspenderet, så længe der er coronarestriktioner og forsamlingsforbud. Derudover har foreningen rådgivning, hvor man kan ringe og få en snak med en advokat, en fysioterapeut, ergoterapeut eller socialrådgiver.

- Det er noget, vores medlemmer gør god brug af, fortæller Inga Bredgaard, der som lokalformand repræsenterer Ulykkespatientforeningen i Handicaprådet i Esbjerg Kommune. Der er hun også formand.


Vi har en bisidderfunktion, hvor vi hjælper på den bedst tænkelige måde som bisidder. Vi er med som det ekstra øre, men vi taler ikke under mødet, med mindre, vi har aftalt det på forhånd med den pågældende.

Inga Bredgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce