Annonce
Ugeavisen Bramming

Unge drømmer om skaterbane

Skating er den helt store populære dille blandt store børn og unge i disse år. Arkivfoto
Fin opbakning til workshop om eventuelt skateranlæg i Bramming.

BRAMMING: Jeg er SÅ glad over forløbet af vores skater-workshop i Bramming i sidste uge. Det var meget engagerede unge mennesker, der brændte for at kunne skate i deres egen by.

Det er udviklingskoordinator i Esbjerg Kommune, Jannie Tolstrup, der har armene højt over hovedet oven på aftenens forløb. Henved 30 deltagere, heraf en halv snes unge, deltog, og Jannie Tolstrup fortæller, at processen nu begynder med, at Game og Den nationale Platform for gadeidræt udfærdiger en rapport baseret på workshoppen. Med afsæt i den udarbejdes så et budgetforslag for anlæg af et skateranlæg i Bramming, som sendes frem til budgetforhandlingerne.

Jannie Tolstrup har i øvrigt god erfaring med en sådan proces ud fra både det succesfulde forløb i Ribe og for udviklingen af Game street mekka i Esbjerg. Desuden er der koblet konsulent-bistand på både fra game og gadeidræts-organisationerne.

Annonce

- Jeg regner med, at vi kan sende budgetforslaget med til behandling af kommunens budget 2022, så det kan indgå i diverse prioriteringer og politiske forhandlinger, siger Jannie Tolstrup.

Spørgsmålet om placering af et skateranlæg havde naturligt stor interesse på workshoppen, men endnu er det for tidligt at diskutere konkret om det, fastslår hun:

- Vi ville afdække behov og snakke indhold med de unge, og vi fik et klart indtryk af, at de unge virkelig ønsker et sådan fritidstilbud i Bramming. Og på baggrund af den opbakning arbejder vi nu videre med at gøre drømmen til virkelighed, slutter Jannie Tolstrup.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

BB i Jyllandsserien

Ugeavisen Bramming

I det grønne rige

Annonce