Annonce
Ugeavisen Bramming

Værkstedet bliver festlokale 11. september

Når Jens Ole Jensen står på hovedet i en bil, er han i sit es. Det har han nu gjort i 26 år, og han har ingen planer om at geare ned, selv om han runder de 60. Kirsten Enevoldsen
Mester bliver 60 og slår gildet sammen med fejring af et par jubilæer inden for autobranchen.
Annonce

BRAMMING: Han er bidt af biler – Jens Ole Jensen på Sdr. Høevej i Bramming, der fredag eftermiddag den 11. september rydder værkstedet for biler og lader værktøjet holde fridag. Da fejres det nemlig med et åbent hus-arrangement for kunder, samarbejdspartnere, naboer, venner og familie, at det er 60 år siden, Jens Ole så dagens lys på Møllegården i Hunderup.

Samtidig er det 26 år siden, Jens Ole Jensen blev mester i eget værksted, og det er 20 år siden, han kom med i Automesterkæden, der er landets største kæde af frie værksteder med omkring 420 medlemmer landet over.

Der er altså nok at markere, og det, der piner manden i kedeldragten mest er, at han runder de 60. Han synes nemlig hverken han er udbrændt eller nedslidt. Dog medgiver han nølende, at det indimellem kan knibe at holde trit med de unge, når han dyrker sin lidenskab for rallykørsel. Et talent, der både har ført til et DASU mesterskab og til et skab fyldt med pokaler, der skal pudses.

Annonce

Stod i lære i Sdr. Farup

Fødselaren og jubilaren stod i mesterlære i Nisap-virksomheden i Sdr. Farup – i dag kendt som Logitrans. Han blev i firmaet en halv snes år, men havde efterhånden fået så stort behov for mere plads, at han så sig om efter go’ plads til foden under eget bord. Det blev den nedlagte nu gulkalkede landejendom på Sdr. Høevej:

-Jeg skulle bo, så jeg kunne gå og rode med biler, når jeg havde fri, og det fungerer helt perfekt her. De første år kørte jeg dog til Vejen for at arbejde hos BSV kranværktøj, men da det voksede med bilreparationer, klargøring af biler til syn o.s.v. her, blev det fuldtids herhjemme, hvor jeg jo også har privatadresse.

-Jeg har et godt kundegrundlag – overvejende fra Bramming-området, men såmænd også københavner-kunder. Det vil sige, det er tidligere brammingensere, som er flyttet til staden. Når de så er hjemme, reserverer de tid. Prisniveauet her er vist lidt mere spiseligt………….

Annonce

Fodbold, badminton og rejser

Udover rallykørsel er Jens Ole Jensen fast mand på Hunderups store old boys-fodboldhold, ligesom han også svinger badmintonketcheren hjemme i barndomsbyen.

Privat er manden med benzin i blodet og olie på hænderne gift med Lene, der er pædagog i vuggestuen Gnisten inde i Bramming. Sammen har de tre børn, der nu er voksne. En bor i Esbjerg, en på Fanø og den yngste i København. På Fanø er der også et par børnebørn – to-årige tvillinger, som nok kan holde den ellers adrætte bedstefar i ånde.

-Huslig? Nej. Huset er Lenes gebet, men vi er fælles om haven. Jeg tager græsset og det grove, og Lene er bare bedst til fine bede.

Når der holdes fri og ferie hjemmefra, kører familien ofte ud i sommerhuset i Blåvand, og sammen har de set store dele af verden: USA, Canada, Sydafrika, Gran Canaria og Tenerife, Cypern m.m. Og skal formen holdes om vinteren tager ægteparret Jensen til Østrig og står på ski.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Her handles med alt

Ugeavisen Bramming

Vi glæder os allerede

Annonce