Annonce
Ugeavisen Bramming

Vejrup er en af 35 syddanske småbyer, der får støtte til at løfte det nære fællesskab

Repræsentanter for Vejrup Borgerforening og Vejrup Lokalråd. Fra venstre familien Ebener med Maja, Sabrina, Anders samt Storm, Kaisa og Cecilie Søgaard Andersen, Connie og Leif Hermansen og Per Burkal. Pressefoto
Småbyer i hele Region Syddanmark står i kø for sætte projekter i værk til gavn for det nære lokale fællesskab. I Vejrup får de 793 indbyggere lys om den lokale regnvandssø.

Vejrup: Vejrup er et godt eksempel på, at småbyer over hele landet vil løfte det nære fællesskab. Særligt i de helt små lokalsamfund med under 1.500 indbyggere er ildsjæle i stort tal gået sammen om projekter til gavn for fællesskabet.

- Hold da op. Det er vi og hele byen lykkelige for.

Begejstringen var ikke til at tage fejl af, da Leif Hermansen fra Vejrup Borgerforening forleden fik overbragt nyheden om, at Vejrup Landsbypark får støtte fra Nordea-fondens Her bor vi-pulje.

Annonce

Landsbyparken er gået hen og blevet et samlingspunkt for Vejrups 793 indbyggere.

- Når der er lys kan vi også benytte stien om aftenen. Det vil blive betyde en langt større benyttelse af natur for mange flere her i byen, siger Leif Hermansen i en pressemddelelse.
Borgerforeningen har fået støtte på 158.000 kr. til at etablerebelysning rundt om en regnvandssø, som Vejrup Lokalråd har dispositionsret over. Belysningen gør, at stien kan benyttes døgnet rundt til glæde for almindelige aftenture, til jogging og vandreture. Børnehaver, skoler, idrætsforeninger og dagpleje ventes også at få fornyet glæde af stien.

- Det vil løfte fællesskabet igen - det hjælper at gøre en fælles indsats, siger Leih Hermansen.

Hver femte bor i små bysamfund

Borgerforeningen og Vejrup Landsbypark er et godt eksempel på, at der er masser af liv og virketrang ude i de små lokalsamfund, hvor mere end hver femte dansker bor. Af landets 1.300 småbyer og mindre bysamfund har mere end to ud af tre spillet ind med forslag til lokale aktiviteter til gavn for sammenhængskraften og det nære fællesskab. Og det er særligt de helt små byer, der har søgt og fået støtte fra Nordea-fondens Her bor vi-pulje.

- Den lokale drivkraft lever i bedste velgående, og vi kan se, at beboerne ude i de små bysamfund er meget interesserede i at styrke lokale fællesskaber. Vi er utrolig glade for, at efterspørgslen på at styrke livet i det lokale er så stor - udendørs mødesteder, der tilgodeser mange forskellige brugere og interesser, er i den grad i fokus, beboerne vil enormt gerne gøre deres småby levende og attraktiv, siger Christine Paludan-Müller, uddelingschef i Nordea-fonden.

Syv ud af ti af modtagerne i denne sidste uddeling kommer fra bysamfund med under 1.500 indbyggere.

Annonce

Rekordmange ansøgninger

Nordea-fonden har over de seneste to år uddelt samlet 125,9 millioner kroner til de små lokalsamfund via Her bor vi-puljen. Torsdag offentliggør fonden 113 nye projekter, som modtager støtte. Projekterne er nøje udvalgt blandt rekordmange ansøgninger. 448 ansøgninger er klart det største antal for en enkelt ansøgningsrunde.

Som det er tilfældet ved de to foregående uddelinger, har mange af projekterne fokus på aktiviteter, der foregår i det fri. Projekterne tilgodeser især børnefamilierne med legepladser og andre udendørs rekreative områder.

I Vejrup får især byens knapt 800 indbyggere glæde af belysning af stien omkring en regnvandssø.

- Nu kan vi også bruge stien om aftenen, og det vil betyde en langt større benyttelse af naturen for mange flere her i byen. Det er vi og hele byen lykkelige for, siger Leif Hermansen fra Vejrup Lokalråd, som har fået 158.125 kroner fra Nordea-fonden.

I det hele taget fylder udendørs aktivitetspladser en stor del af de projekter, som har opnået støtte. Det er en bred vifte af legepladser, skate- og parkouranlæg, padeltennisbaner, lystfiskerpladser og bålhytter. /pm

Her bor vi-puljen

Støtte til bysamfund på mellem 200 og 5.000 indbyggere til initiativer, der styrker fællesskabet.

Samlet beløb uddelt: 125,9 millioner kroner.

I alt har 252 projekter fået støtte.

Støttebeløb 100.000 kr. til en million kroner per projekt.

Der er godt 1.300 mindre bysamfund i Danmark og de bebos af ca. 1,2 millioner mennesker.

I alt har Nordea-fonden modtaget 919 ansøgninger. Det svarer til, at cirka 70 procent af mindre bysamfund har søgt. Enkelte mere end en gang.

Annonce
Ugeavisen Bramming

Gnisten øjner afslutningressourcetung coronasmitte: - Vi har nogle jernladies, der har kæmpet igennem

Annonce
Ugeavisen Bramming

Brammings smittetal stiger fortsat

Annonce
Ugeavisen Bramming

Kom ned og se Brammings fortid: Ny udstillingegnsmuseet

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Hjemvendte Sara skal forsøge at sælge Vadehavet: - Det er jo fantastisk, at vi har så unik natur her i lille Danmark

Ugeavisen Bramming

Torben stoppede som lokalrådsformand efter hjerteoperation: Læser nu til præst som 73-årig

Ugeavisen Bramming

Friskolen får velgørende sandwich-besøg: - Alle er velkomne til at komme hernede og spise

Ugeavisen Bramming

Jonas Jeppesen dropper Sverige til fordel for Danmark

Ugeavisen Bramming

Hvem skal have Lions-priser for 2022?

Ugeavisen Bramming

Unge vil have mere gang i byen: Fantastisk at de kommer med ny energi og nye måder at tænke på

Ugeavisen Bramming

Jane åbner No. 18 – med nyt salgskoncept

Annonce