Annonce
Ugeavisen Bramming

Vejrup får sit madpakkehus

Legepladsen på Sneppevej bruges rigtig meget af dagplejerne i Vejrup. Her er det dagplejemor Anja Frøsig, der trods lidt fugt fra oven sørger for, at børnene får frisk luft og en gyngetur på legepladsen på Sneppevej. Det er Leif Hermansen fra lokalrådet, der står ved det nu udtjente madpakkehus, som snart erstattes af et nyt og større. Foto: Kirsten Enevoldsen
Nordea-fondens "Her Bor Vi-pulje" støtter Vejrups projekt nyt madpakkehus med 135.625 kroner.
Annonce

VEJRUP: Nordea-fonden har igen haft spendere-bukserne på. Det er kommet 61 småbyer over hele landet til gode i form af donationer til adskillige og mangeartede projekter. I alt har fonden lagt otte mio. kroner oveni sin 60 mio. store ”Her bor vi”-pulje, og det kan blandt andet Vejrup-borgerne glæde sig over.

Vejrup Lokalråd er nemlig tildelt 135.625 kroner til et madpakkehus på byens legeplads på Sneppevej midt i byen.

- Det er hensigten, at det skal kunne bruges af dagplejemødre, når de går tur med deres børn og har madpakke med. Børnehaven og skolen kan også benytte det, ligesom private jo kan komme lidt i læ, når de er ude at gå. Eller legepladsen, som efterhånden er rigtig godt udstyret, også kan være mål for en børnefødselsdag, siger Leif Hermansen fra lokalrådet.


Det er hensigten, at det skal kunne bruges af dagplejemødre, når de går tur med deres børn og har madpakke med. Børnehaven og skolen kan også benytte det, ligesom private jo kan komme lidt i læ, når de er ude at gå. Eller legepladsen, som efterhånden er rigtig godt udstyret, også kan være mål for en børnefødselsdag.

Leif Hermansen


I forlængelse af legepladsen ligger i øvrigt en boldbane med et par mål, og med et nyt 30 kvadratmeter stort madpakkehus har Vejrup nu et rigtig lille børne-paradis lige midt i byen.

Præcis hvornår det ventes at stå klar er endnu ikke afklaret, men der vil ikke gå mange måneder, mener Leif Hermansen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Traditioner

Annonce