Annonce
Ugeavisen Bramming

Velkommen Søren Byskov!

Museets værksted er et altmulig-rum, der fredag også var stedet, hvor der blev budt på ”hot-dogs-er”, som Flemming Just, Ribe, og Vagn Olesen fra Gørding her er i gang med at komponere. Foto: Martin Wilde
Hjertelig velkomst til Bramming Egnsmuseums nye museumsinspektør, Søren Byskov.
Annonce

BRAMMING: Efter en Frida-melding på Egnsmuseets gamle originale kald-sammen-klokke lød det i kor fra alle museets frivillige: Søren Byskov - Velkommen!

Så var den særlige Bramming-tone slået an, som museumsinspektør ved Egnsmuseet siden årsskiftet, Søren Byskov, i sin tale ved fredagens reception lidt senere erklærede, at han allerede havde registreret:

- Her skal vi fortælle, inspirere og give ny viden videre, uden at vi af den grund smider det gamle overbord. Jeg glæder mig. Og jeg glæder mig til at sætte gang i nogle projekter. Og ja. Jeg har fået i pose og sæk her. Et dejligt sted. Engagerede frivillige. Masser af inspiration til arbejdet og kolleger en masse i Ribe, som jeg også kan sparre med.

- Nu skal vi så i gang med det samarbejde, der skal give resultater. Med skoler – både lokale og andre, Din Energi og lokal-befolkningen, sagde en glad Søren Byskov med adresse til det projekt om energi, klima og vand, der allerede er skudt i gang af forgængeren, Mogens Hansen.

Og så opfordrede Søren Byskov gæsterne til at snuppe nok en hotdog ude i værkstedet.

” I både pose og sæk” var også det udtryk, direktør for Sydvestjyske Museer, Flemming Just, brugte, da han bød velkommen til receptionen og også omtalte energi-projektet med afsæt i det gamle elværk og vandtårnet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce