Annonce
Ugeavisen Bramming

Vi er go’e til at sortere madaffald!

Nu er vi fire – nogle steder fem med den grønne til haveaffald – store spande i affalds-familien – plus en mindre rød spand til brugte batterier og andet teknisk affald. Foto: Kirsten Enevoldsen
Så godt som ingen kløjs i sorteringen. Madaffaldet bliver genanvendt til energiforsyning, og de grønne plastposer genanvendes igen-igen.
Annonce

KOMMUNEN: Esbjerg Kommunes afdeling for affald og industrimiljø - populært kaldet affaldskontoret - følger nøje med i, hvordan borgerne bruger den nye affaldsspand, som nu næsten er delt ud til alle husstande i kommunen:

-Og indtil videre må vi sige, at borgerne har taget rigtig godt imod spanden med det brune låg, hvor vores kartoffel-, æbleskræller, kaffegrums, æggeskaller, madaffald og lignende skal kommes i med henblik på genbrug som ”grøn” energi, siger kontorchef Dorthe Ibsen, der giver borgerne topkarakter for deres affalds-sortering.

-Og vel har vi fået nogle opringninger og forespørgsler om de grønne plastikposers kvalitet, om spandenes størrelse, tømningsfrekvensen o.s.v., og måske skal enkelte detaljer justeres, men i det store hele er vi kommet godt fra start.

Annonce

Biopulp er en handelsvare

Dorthe Ibsen fortæller i øvrigt, at affaldet fra de brune spande i første omgang køres til frasorteringsanlægget i Holsted. Her tømmes affaldet ud af de grønne plastikgenbrugsposer, og indholdet forarbejdes til såkaldt biopulp.

Biopulp er en handelsvare, men Esbjerg-affaldet sælges altovervejende til det store biogasanlæg ved Holsted, hvor det så bruges som grønt, miljøvenligt energi, der afsættes til gasnettet som bruges til transport og af virksomhederne.

De grønne poser er fremstillet af genbrugsplast, og når de er blevet tømt for indhold, genbruges de igen-igen. Hele processen – fra den overgemte pålægspakke i køleskabet, halvrådne bananer m.v. til energi til for eksempel opvarmning – er med andre ord én ubrudt grøn linje, hvor ordet spild slet ikke kan finde anvendelse.

Den nye skraldespand var også et glansnummer til årettes Bramming-revy. Arkivfoto
Annonce

Tjæreborg-projekt gik forud

-Mange undrer sig over den store spand, som i mange familier har overkapacitet. Kunne den ikke med fordel deles i to, så man ”sparer” en spand i den mini-containergård, der efterhånden ”pryder” enhver parcelhusgrund?

-Før vi kørte madsorterings-projektet op i stor skala, prøvede vi det gennem et år af i Tjæreborg. Her afdækkede vi flere minusser, svarer Dorthe Ibsen:

Det kan volde besvær at sortere helt rigtigt, når der er to rum. Der udvises en smule mindre respekt for sorteringen, når der er to rum at vælge imellem. Skillevæggen skal relativt ofte til reparation, og det kan hurtigt blive en stor udgift. De lastvogne, der skal afhente affaldet, skal også have to rum. Dem har vi ingen af, og det er en større investering.

Ud fra et samlet billede valgte politikerne den ordning, der nu er ved at blive gennemført over hele kommunen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Traditioner

Annonce