Annonce
Dalum Hjallese Avis

Altid med et smil og en kæk bemærkning: Uffe er årets borger i Bellinge

Uffe Kærup med beviset på anerkendelsen. Privatfoto
Uffe Kærup blev året borger i Bellinge. Herunder følger talen, som udflød på torvet, inden hans navn rungede i højtalerne.
Annonce

Bellinge: Der er en særlig flok mennesker her i vores lille by.

Det er mennesker, som vi ser næsten hver dag. Et eller andet sted på deres faste rute ser vi dem, hilser ordløst på dem, og de kvitterer som regel med et smil. De er her hver dag, også når de fleste af os andre ikke er det. De er her, når de fleste andre bellingeborgere er på arbejde rundt omkring i det fynske landskab. Det er lidt som om, de sender os afsted om morgenen, og byder os velkommen hjem. De har været her hele dagen. Et sådant menneske er årets Bellingeborger. Der er god chance for, at mange af jer ser ham hver dag. På cykel, altid med en iøjenfaldende hovedbeklædning, altid med et smil og en kæk bemærkning parat. Han er her fra morgen til aften, og han har i mange mange år stået til rådighed, døgnet rundt, for alle os andre, når vi haft brug for det. Og han har set det som sin fornemmeste opgave, at imødekomme enhver Bellingeborger i alle livet faser – fra dybe sorgrige dage til lykkelige stjernestunder. Og ja, jeg siger ”han”, for i år brydes traditionen med, at det er en kvinde, der afløser en mand som årets bellinge borger. Og det er på flere måder lidt paradoksalt, at det netop er årets Bellingeborger, der står for sådan et brud på tradition. For netop tradition, det er noget han både har holdt i hævd, og været med til at påbegynde her i Bellinge. Som aktiv i byens Handels- og Håndværkerforening har han altid stillet op til både torvedag som denne i dag, juletræstænding og generalforsamlinger. Og på den måde har han holdt gang i de traditioner vi har her i vores by – og det får han tak for i dag. Jeg vil ikke trække spændingen længere – men fuld af anerkendelse kalde ham op, med det velmenende råd han selv engang gav mig, da jeg havde brug for det; ”Luk munden og let måsen” Pastor emeritus Uffe Kærup
Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Seneste nyt

Annonce