Annonce
Dalum Hjallese Avis

'Megasure' over sort skærm: Antenneforening i krig med TDC - Hvordan kan de rive vores kabler over dagligt?

Henrik Lindholm, formand Dyrup Sanderum Antenneforening, er svært utilfreds med det gravearbejde fra TDC's side, der er blevet udført i antenneforeningens områder i Dyrup og Sanderum. Foto: Martin Kloster
Dyrup-Sanderum Antenneforening vil sende krav på op mod 100.000 kroner til TDC Net i sag om kabler, der er blevet revet over. Konkurrenten er ved at lægge fibernet i jorden.

Dyrup/Sanderum: Henrik Lindholm, formand for Dyrup-Sanderum Antenneforening (DSA), er ikke ligefrem tilfreds i øjeblikket. Faktisk er han godt knotten.

Siden starten af juni har konkurrenten TDC Net været i gang med at nedlægge fibernet i antenneforeningens område i Dyrup og Sanderum. Det er de i deres gode ret til, men Henrik Lindholm er meget forundret over, at gravearbejdet har bevirket, at TDC's underleverandør, der udfører opgaven, ifølge Henrik Lindholm dagligt har kappet mindst et af DSA's kabler over til stor gene for ikke blot DSA's teknikere, men også for medlemmerne, der så har været uden tv eller internet indtil kablerne er lappet sammen igen.

Henrik Lindholm finder det yderst usandsynligt, at så mange kabler kan kappes over, fordi der på detaljerede kort ret præcist er tegnet ind, hvor kablerne løber under jorden. DSA har aldrig oplevet noget lignende. Han har svært ved at tro, at det er helt tilfældigt, bemærker han.

Annonce

- Det er helt ude af proportioner. Det virker ikke til, at TDC har givet sin underleverandør en ordentlig instruks i, hvordan de skal behandle vores andres ejendom. Jeg tror ikke, de har gravet el over, fjervarme over. Men vores kabler er bare overgravet, fortæller han.

Værdiforringelse

Når der skal graves i offentlig jord, skal man sende en forespørgsel til det såkaldte LER-lerregister, siger Henrik Lindholm. Så får alle involverede besked om, hvor ledningerne ligger via detaljerede kort på vejene og ind til husene.

Henrik Lindholm peger på et af de kort, der viser, hvor kablerne ligger under jorden. Foto: Martin Kloster

- De (TDC's underleverandør, red.) beder om at få det i A4-format. Men et A4-format er der ingen mennesker, der kan læse. Du kan ikke zoome ind og se, hvor kablerne ligger. Det er helt umuligt. Vi sender det så rutinemæssigt i A1 og så kan man zoome ind, og man kan arbejde med det og kigge på det, siger han.

Der kan også bruges såkaldte kabelsøgere, hvis man er i tvivl.

Annonce

Værdiforringelse

Henrik Lindholm mener, at de mange kabelbrud og lapninger påfører DSA's kabelnet en værdiforringelse. Denne værdiforringelse vil blive vurderet og det påførte tab vil blive videresendt til TDC Net med et krav om godtgørelse.

Her ses en kabelstander. Det er den, der populært sagt sender signet ind til et hus. Foto: Martin Kloster

Det har TDC Net dog afvist, nævner Henrik Lindholm.

- Hvis du har et ubrudt kabel, punkt til punkt, så holder det længere, end hvis du har været inde og samle det to steder, siger han.

Henrik Lindholm oplevede for nylig selv, at kablet på hans vej blev skåret over. Også selv om han var ude ved (de udenlandske) arbejderne og fortælle dem, hvor kablet lå og at de skulle passe på. På hans vej, som på andre veje, er der en såkaldt skelstander, som populært sagt sender signalet ind til huset. På hans vej går kablet under vejen over til en anden skelstander på den anden side. Det er tydeligt angivet på kortet.

Det er helt ude af proportioner.

Henrik Lindholm

- Jeg var ude at sige til dem, at her ligger der et kabel, 'der skal i passe på'. Men så gravede de det over alligevel! Hvis de havde kigget på tegningen, havde de ikke gjort det, siger Henrik Lindholm.

Avisen har haft lejlighed til at se tegningen fra hans vej. Skelstander og ledning er tydelig markeret.

Annonce

Krav på cirka 100.000 kr.

På generalforsamlingen hos DSA, der har cirka 4.400 medlemmer, for nylig kom sagen op. Samtlige af de fremmødte på mødet var "megasure" over det, fortæller formanden.

På grund af de overrevne kabler, har DSA været nødsaget til at ansætte en mand på deres kontor, fortæller Henrik Lindholm.

- Vi har ikke været dimensioneret til at have så mange graveskader. Så vi har været nødt til at ansætte en mand 12 timer om ugen for at give luft til at håndtere det. Han bruger så meget tid på at anvise, hvor skaderne er. Alene det er helt utilstedeligt. Jeg har sagt til TDC, at den regning fra ham, den sender jeg til dem, fortæller Henrik Lindholm.

Men det har TDC Net ifølge ham blankt afvist. Regningen løber op omkring 100.000 kroner, siger Henrik Lindholm.

Et kabelbånd med DSA's logo. Foto: Martin Kloster

16. september indkaldte DSA til et krisemøde med TDC Net og to af deres underleverandører for at få sagen belyst. DSA havde stillet otte kritikpunkter op, som de ville have TDC Net og deres partnere til at forholde sig til. Men modparten afviste ifølge Henrik Lindholm seks af otte kritikpunkter i mødereferatet.

Han så sig derfor nødsaget til at kontakte Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel (S) og Odense Kommune og bede om en midlertidig suspendering af gravetilladelsen.

- Det er jeg megavred over. Det er derfor, jeg skrev til borgmesteren. For jeg tænkte, at det her er ikke rimeligt. Dels, om de skader vores fælles kabler lider, og dels hvilken dårlig tilstand veje, træer og fortove efterlades i når TDC’s folk mener at gravearbejdet er tilendebragt og veje og fortove er reetablerede. Rigtig mange steder er reetableringen virkelig dårlig, fortæller Henrik Lindholm.

Fortov, der ligger skævt efter en af opgravningerne. Foto: Martin Kloster

Efter dette er forholdene dog blevet meget bedre, ja faktisk har der ingen skader været. Det glæder Henrik Lindholm, men DSA vil stadig stille med deres økonomiske krav.

Han har også hørt fra andre antenneforeninger, der har oplevet lignende problemer, nævner han.

Det har ikke været muligt telefonisk at snakke med Henrik Leu, underdirektør i TDC Net, men han og TDC net har sendt dette svar på mail:

Både vi og vores underleverandører gør altid vores absolut yderste for at undgå overgravninger, når vi etablerer ny fiber, da det er til gene for områdets beboere og med til at gøre projektet dyrere. Så det er noget, vi tager meget seriøst.

Inden vi går i gang med et projekt, indhenter vi derfor altid tegninger over alle eksisterende kabler og ledninger i området. Det har vi også gjort i Dyrup Sanderum, hvor vi fra en start har brugt tegninger i A1-format udleveret af antenneforeningen.

Desværre har der været tilfælde, hvor tegningerne ikke afspejler den faktiske placering af kablerne i jorden - eksempelvis fordi kablerne over tid har rykket sig – hvilket har ført til tilfælde af overgravninger.

Det er naturligvis rigtig beklageligt. Vi gør fortsat vores absolut bedste for at begrænse generne for områdets beboere og ser frem til at levere en opgraderet digital infrastruktur, der kan give områdets beboere adgang til et bredere udvalg af internetudbydere i fremtiden.”

Omkring det økonomiske krav fra DSA lyder svaret fra TDC Net, at "der er en løbende dialog mellem DSA og TDC Nets underleverandør "i forhold til omkostninger relateret til reparationer.

Annonce
Annonce
Dalum Hjallese Avis

Dennis ramte plet igen: Anden danmarksrekord inden for få uger og nu skal han til EM

Annonce
Annonce
Dalum Hjallese Avis

Pakkerne hober sig op hos autolakerer i Odense: Folk samler sammen til bunke

Annonce
Forsiden netop nu
Dalum Hjallese Avis

200.000 klar til fordeling: Afstemning på Bakkegården

Dalum Hjallese Avis

Edith ved, hvad hun ønsker: - Mit største ønske er en hårshampoo, som Jim Lyngvild står bag

Dalum Hjallese Avis

Populært loppesupermarked vinder pris: Var det noget med en udstoppet gedde eller Royal Copenhagen?

Dalum Hjallese Avis

Dennis fik skudt en pil i benet af sin søster: Nu vil han til EM med sin søn

Dalum Hjallese Avis

Jack glæder sig: Der kommer skydebane i kælderen

Dalum Hjallese Avis

Eleni vil være kendt for andet end burgere: Lokal café med central beliggenhed vil tiltrække unge som ældre

Dalum Hjallese Avis

Flytter til Lindvedgaard: Hypnose har hjulpet Pernille igennem skilsmisse og livets almindelige op- og nedture

Dalum Hjallese Avis

Vidste du det?: Ikke mange virksomhedsejere ved, at man kan få dækket op til 40.000 kr. til træning af medarbejderne på arbejdspladsen

Dalum Hjallese Avis

Ikke til at kende: Gammel gård ved Odense Å genopstår med 17 boliger efter makeover til 35 millioner

Dalum Hjallese Avis

Mor og datter ser frem til VM i Finland: - Det kræver ekstremt meget disciplin

Dalum Hjallese Avis

Milliondyr regning for hal i Odense: Gulvet skal skiftes - men hallen har ikke pengene selv

Dalum Hjallese Avis

Klar i 2024: Her vil Frederik bygge 50 nye boliger - Unge og ældre kan godt bo sammen

Dalum Hjallese Avis

Hula-dans, yoga og massage: Dyrk yoga eller få massage i Joannas Studio

Dalum Hjallese Avis

Overtagelse: Bellinge frisør udvider med endnu en salon

Dalum Hjallese Avis

Dyre sten: Lokal guldsmed laver halskæde til 100.000 kroner

Dalum Hjallese Avis

Forfatter i kørestol: - Det er befriende magtfuldt at skrive

Dalum Hjallese Avis

Boligselskab er stormet frem: Bag står kæmpe OB-fan

Dalum Hjallese Avis

Allan kåret som årets træner: - Jeg tænkte what, er der sket et eller andet?

Dalum Hjallese Avis

'Megasure' over sort skærm: Antenneforening i krig med TDC - Hvordan kan de rive vores kabler over dagligt?

Dalum Hjallese Avis

Den er super: Mere cykelsti til Dalum

Dalum Hjallese Avis

Corona-nedlukning blev brugt konstruktivt: Birgitte fandt lys i mørket

Annonce