Corona-nedlukning blev brugt konstruktivt: Birgitte fandt lys i mørket

Stærke blåturkise farver med naturtro menneskekroppe i centrum. Det har været kunstmaler Birgitte Lykke Madsens signatur. Mange odenseanere forbinder hende med de drømmende svømmebilleder, der hænger i Bolbro Svømmehal. Hun har været optaget af menneskers forhold til vand og til naturen i det hele taget.

Da covid-19 ramte i marts 2020, forsvandt alle aftalerne i hendes kalender. Normalt holder hun til i gæsteatelieret på Hollufgård på grænsen mellem Odense S og SØ. Det fik hende til at tage en beslutning, der har sat sit præg på de billeder, hun maler.

- Jeg oplevede, at jeg pludselig ikke havde nogen forpligtigelser. Jeg har altid vandret meget. Derfor faldt det mig helt naturligt at finde vandrestøvlerne frem. Jeg tog oppakning, telt og min skitseblok med. Jeg har brugt naturen meget i forhold til mine billeder, men mennesker har altid været i centrum, og jeg har set naturen i forhold til dem. Det kunne jeg pludselig ikke, for jeg var virkelig alene. Der var ingen andre, så jeg fik et helt nyt syn på naturen, forklarer hun.

Det er også fraværet af mennesker, der går igen, når man ser Birgittes billedserie. Mennesket er blevet erstattet af naturen og især af træerne. Dem har hun arbejdet på at give liv og atmosfære. Et af de lokale billeder, hun har malet, er et motiv af et par træer ved Glisholm Sø i Odense:

- Har blev jeg draget af farvespillet. De orange farver fangede mig virkelig. Det er sjældent, jeg vælger et motiv på baggrund af beliggenhed. Jeg vælger det næsten altid ud fra stemningen og lyset. Det er også det, der gerne skal få folk til at genkende stedet. Naturen ved Glisholm Sø er anderledes end den, der er ved Vadehavet. Det samme gør sig gældende for skygger og lys. Mit mål er at skabe genkendelighed via de virkemidler. Jeg går efter at genskabe atmosfæren.

Det menneskelige fravær har ikke været et bevidst valg fra Birgitte. Det kom snigende, men er alligevel faldet naturligt.

- Jeg har jo malet det, jeg så, og der har bare ikke været mennesker til stede. Derfor har mit fokus også flyttet sig. Det var faktisk først noget, der for alvor ramte mig, da jeg skulle vælge billeder til min udstilling. Jeg synes, det er meget rammende for perioden med covid-19. Det har været en meget ensom periode. Jeg var også alene på mine vandreture, uddyber hun.

Motiverne i billedserien stammer fra hele Danmark, men det er de fynske motiver, der kickstartede arbejdet. Nærmere bestemt en vandretur til Tåsinge.

- Jeg gik på en vej, hvor der var et højt hegn på den ene side og en flad mark på den anden side. Det var en brandvarm dag, og solens lys gjorde, at hegnet kastede en magisk skygge på marken. Lige der gik det op for mig, at det er det, jeg skal arbejde med. Det er med til at skabe liv, siger hun.

Hun har heller ikke savnet menneskelivet, for lyset og skyggerne har givet hende rigeligt at arbejde med. Eksempelvis har hun malet et motiv fra markerne ved Højby i Odense S. Det er et område, hun kender særdeles godt, for hun cykler der dagligt.

- Jeg har valgt at kalde maleriet ”Frostmorgen ved Højby”. Her har jeg også fokuseret på at arbejde med atmosfæren. Det er råkoldt, og det blæser, hvilket det altid gør, når jeg cykler en tur på den sti. For mig er det et meget genkendeligt, og det har været vigtigt også at have den nære natur med, supplerer hun.

Når det er sagt, har Birgitte i den grad brugt et bredt udsnit af den danske natur som kulisse. Hun har blandt andet været på et maleophold på Fanø, og det resulterede i nogle anderledes billeder. Det er stadig naturbilleder, men de har en forladt campingvogn i fokus:

- Fanø har flere bunkere fra anden verdenskrig, som ret pludseligt dukker op i landskabet. De ser ofte malplacerede ud. Dem stødte jeg på undervejs, og de fik mig automatisk til at tænke på en campingvogn. De kan godt se forladte ud, når de står der i en baghave. Det var en sjov sammenligning. Det inspirerede mig til en række billeder, der hedder ”Bad Camp Sites”. Her skal du ikke campere.

Ud over Fanø har Birgitte også arbejdet med motiver fra Vadehavet. Her har hun kunnet fordybe sig i spillet mellem himmel og hav. Det kunne hun sikkert også have gjort på Fyn, men det er vigtigt for hende som kunstner at søge ny inspiration.

- Da jeg flyttede til Odense Sydøst, malede jeg åer og å-sving i stor stil. Jeg udvikler mig jo også som kunstner og søger nye motiver. I sommeren 2018 optog samtaler over vand mig meget. De stille samtaler, vi fører, når aftenroen sænker sig ved havet. Serien hed ”This Summer”, fordi sommeren 2018 gik over i historien. Flere af billederne er malet ved Tranum i Vestjylland, forklarer hun.

Birgitte har altid været glad for Danmark, men det er covid-19, der har gjort, at serien er kommet til at hedde ”Danske billeder”. Pandemien har begrænset rejsemulighederne og har fået hende til at genopdage den danske natur. Derfor regner hun heller ikke med at male menneskekroppe lige foreløbig.

- Nu er jeg jo også portrætmaler, så jeg har mulighed for at male mennesker og vedligeholde mit blik for anatomi via det arbejde. Jeg har det rigtig dejligt med at male dansk natur og eksperimentere med lys og skygger, så det er det, jeg gør. Når jeg igen får lyst til at arbejde med menneskekroppe, gør jeg det. Så det er bestemt ikke et fravalg, understreger hun.

De lyse og ofte blåturkise farver går dog igen, også i den nye billedserie. De er med til at understrege håbet for en lys fremtid et sted i coronaens mørke.