En række voldsomme oplevelser gav politibetjenten Lasse PTSD: Fodbolden fik ham tilbage til livet

Fangel: To voldelige overfald, nogle påkørsler, flere færdselsuheld med dødelig udgang, og en håndfuld underretninger af personer, der pludselig har mistet deres kære.

Alt sammen på halvandet års tid.

Set i bakspejlet er det ikke så mærkeligt, at politibetjenten Lasse Olsen gik ned med flaget og fik konstateret PTSD.

- Jeg fik at vide af psykologerne, at jeg havde pakket en gennemsnitlig politimands voldsomme oplevelser for et helt arbejdsliv ned på halvandet år uden at bearbejde dem, husker Lasse, som begyndte på politiuddannelsen i 2007, og som i første omgang blev sygemeldt med stress-symptomer i 2010, inden han i efteråret 2011 for alvor ramte PTSD-muren med et brag.

- Jeg havde en episode hjemme i privaten, hvor min daværende kæreste fortalte mig, at jeg havde været ude at slå græs og pludselig satte mig ned ved siden af græsslåmaskinen og begyndte at tude. Og jeg kunne slet ikke huske noget af det selv.

I lang tid påvirkede den posttraumatiske stress Lasse så meget, at han stort set ikke kunne klare andet end at være alene.

- Jeg kunne ikke overskue noget. Bare det at få noget mad var svært at overskue, og jeg havde et halvt år, hvor jeg ikke så min dreng, fordi jeg ikke kunne overskue det. Det er det værste, jeg har prøvet, fortæller han.

I 2014 blev Lasse Olsen så endegyldigt pensioneret hos politiet, og to år senere fulgte kommunen langt om længe trop og konstaterede, at der ikke er udsigt til, at Lasse nogensinde kan passe et almindeligt arbejde igen. Svær kronisk PTSD og et erhvervsevnetab på 85 procent lød dommen.

Og derefter begyndte det så stille og roligt at gå bedre.

- Det hjalp mig meget med psykologhjælp, og jeg tror, at det var mit held, at jeg var tjenestemand og derfor fik noget hjælp gennem politiet. I forhold til dengang har jeg det nok optimalt i forhold til det, jeg kan forvente, men jeg har stadig virkelig dårlig korttidshukommelse, så alting skal skrives ned, og så er min koncentrationsevne til tider meget udfordret, især hvis jeg er stresset eller har gang i mange ting på en gang, siger Lasse.

Det er dog ikke kun psykologhjælp, der har hjulpet Lasse Olsen med at nå til der, hvor han er i dag. Næsten lige så vigtig har hans helt store passion været. Fodbold.

På hans højre underarm har han tatoveret en pulskurve med en fodbold og teksten "fodbold er livet", og begge lægge er også prydet af fodbold. Alt sammen for dels at vise omverden, hvor vigtigt spillet med bolden er, og dels for at markere over for sig selv, hvor stor betydning sporten har haft.

- Jeg er glad for, at jeg har en passion for fodbold. Det har været med til at holde mig oppe og tvinge mig lidt ude af huset. Det gør, at jeg ikke bare sidder og falder hen. Så jeg bruger det til at holde mig i gang, men også fordi jeg virkelig brænder for fodbold, og det virker som en slags meditation for mig at gå rundt på banen. Det, synes jeg, er helt fantastisk, forklarer Lasse, som har spillet fodbold, siden han var fire og i dag er både træner og formand for den lokale fodboldklub i Fangel.

- Fodbolden har været stærkt medvirkende til, at jeg har fået det bedre. Det er på en måde det, der har fået mig tilbage til livet. Jeg er overbevist om, at hvis jeg ikke havde haft fodbolden, var jeg blevet nede i et hul og havde været indelukket og var ikke kommet videre, understreger han.

Fodboldtatoveringerne er langt fra de eneste kropsudsmykninger, som Lasse Olsen bærer rundt på. Siden han blev syg, har han nemlig brugt tatoveringer som en væsentlig del af bearbejdningen af den enorme drejning, som hans liv har taget.

Den første tatovering fik han på den ene skulder og overarm umiddelbart efter, at han første gang var blevet sygemeldt fra politiet. Den forestiller en pyramide og et øje.

- Øjet fortæller, at man skal kigge fremad, og pyramiden fik jeg, fordi den bliver stående, uanset hvad den bliver udsat for, forklarer han.

Ved siden af pyramiden og øjet kan man læse teksten "Selvom ingen kan gå tilbage og lave en ny start, kan man starte fra nu og lave en helt ny slutning”.

- Det er den tatovering, der betyder mest for mig. Den fortæller, at uanset hvor skidt det hele er, så kan man selv påvirke sit liv. Det handler om et positivt livssyn, forklarer han.

Og netop det positive livssyn er noget, som Lasse Olsen hele tiden gør sig umage for at holde fast i.

- Der er sket nogle fejl, som politiet også har erkendt, og det er pisseærgerligt, at det er gået ud over mig og min fremtid, men jeg er ikke bitter. Jeg er meget positivt anlagt, og det spiller nok også ind. Det nytter ikke noget at være negativ, så jeg må få det bedste ud af det, jeg kan. Jeg kommer aldrig ud af min PTSD, men jeg har lært at leve med den, siger han.