Annonce
Dalum Hjallese Avis

Fremgang i løbeklubben: Sanderum Motion skruede op for tempoet under corona

Sanderum Motion har haft succes med at tilbyde nye medlemmer gratis medlemskab i 10 uger. Foto: Sanderum Motion (fællesløb for Odenses løbeklubber i 2019)
Selv i coronatiden kan det lykkes at aktivere klubbens medlemmer, og løbeklubben Sanderum Motion har endda haft held med en stor medlemsfremgang.

Sanderum: Da Mette Frederiksen på pressemødet d. 11. marts nedlukkede store dele af landet, stoppede løbeklubben Sanderum Motion også al aktivitet – men så snart, de igen måtte samles i mindre grupper, var de klar.

- Vi var blandt de første, der vovede at starte op, da vi fik lov til at træne i grupper på max 10 personer, og det gik faktisk rigtig godt, siger Arne Vind, formand i Sanderum Motion og uddyber:

- Vi lavede skilte med retningslinjer og bad folk om at møde omklædte op i et specifikt afmærket område i deres gruppe på max 10 personer. På forhånd havde medlemmerne meldt ind, hvor hurtigt og langt de ville løbe, og så sendte vi grupperne afsted på de aftalte ruter med den hurtigste gruppe først. Vi sagde til medlemmer, at det var vigtigt, at de holdt afstand og tog hensyn til hinanden, men også når de passerede hr. eller fru Madsen på stierne.

Annonce

Smil

Det stiller ekstra krav til både klub, frivillige og udøvere, når man som i foråret og i dag kun må være sammen i grupper på max 10 personer.

- Der er et godt og åbent fællesskab i vores klub, men som det er nu igen, kan vi ikke kramme, snakke og grine sammen på kryds og tværs med alle klubkammeraterne, som vi allerhelst vil. Men vi kan trods alt sige hej eller godmorgen til hinanden og mødes og løbe sammen i vores små løbegrupper, siger Arne Vind og fortsætter:

- Selvom det er øv, så er man nødt til at acceptere det, som det er. Vi prøver at tage det med et smil og få det bedste ud af det – og vi ved, at det kan lade sig gøre.

Annonce

Gratis medlemskab

I sensommeren fik de den idé i Sanderum Motion, at de ville tilbyde alle nye medlemmer 10 ugers gratis medlemskab. Klubben havde ikke prøvet det før, men de havde lyst til at inspirere nye løbere i lokalområdet.

- Vi håbede, at vi kunne få flere til at prøve at løbe med os i klubben. Efter de 10 uger var det selvfølgelig helt frivilligt, om de havde lyst til at melde sig ind, siger Arne Vind.

Sanderum Motion spredte budskabet på deres Facebookside, i lokale Facebookgrupper og via mail til tidligere og nuværende medlemmer.


Der er en sikkerhed i at vide, at man to faste dage om ugen har andre at løbe sammen med, og mange af vores nuværende klubmedlemmer har også lagt deres egne ambitioner på hylden for at tage en tjans med at hjælpe de nye godt i gang. Det har været rigtig hyggeligt og sjovt at møde nye folk, og derfor gentager vi også succesen igen i starten af det nye år

Arne Vind


- Vi havde på forhånd hørt fra et par stykker, at de ville komme. Vi er jo en ret lille klub med kun godt 100 medlemmer, så vi var helt overvældede, da der mødte 30 nye op til deres første træning. Det var heldigvis, da forsamlingsforbuddet stadig var på 50 personer, griner Arne Vind.

Det blev så stor en succes, at over halvdelen af medlemmer efter de 10 uger meldte sig ind i klubben som betalende medlemmer. For Arne Vind var det vigtigt, at de nye medlemmer fik en god velkomst, og han tror, at det er det sociale og fællesskabet, der har gjort, at de har lyst til at blive i klubben.

- Der er en sikkerhed i at vide, at man to faste dage om ugen har andre at løbe sammen med, og mange af vores nuværende klubmedlemmer har også lagt deres egne ambitioner på hylden for at tage en tjans med at hjælpe de nye godt i gang. Det har været rigtig hyggeligt og sjovt at møde nye folk, og derfor gentager vi også succesen igen i starten af det nye år, hvor vi gør det samme igen – selvfølgelig inden for retningslinjerne, som vi ved, vi kan. Alle er velkomne d. 4. januar kl. 17.45 ved Sanderumhallen, siger Arne Vind.

Annonce

Hvad siger de nye

Britta Eriksen: - De gør det super godt i Sanderum Motion. Jeg er dybt taknemmelig for den måde, de har taget imod alle os nye løbere. De hepper på os, tager hensyn og får os alle med på bedste vis.

Anni Nørgaard: - Jeg føler mig meget velkommen i klubben. Frontløberne gør det godt og sørger for, at alle kommer godt rundt på løbeturen. Jeg er blevet så glad for det og glæder mig til hver løbsdag og til løb i fællesskab.

Heidi Haals Andersen: - Jeg har som ny løber følt mig velkommen fra begyndelsen, og alle har været meget imødekommende og hjælpsomme. Samtidig har de rutinerede løbere udvist et stort engagement.

Annonce
Annonce
Dalum Hjallese Avis

Dennis ramte plet igen: Anden danmarksrekord inden for få uger og nu skal han til EM

Annonce
Annonce
Dalum Hjallese Avis

Pakkerne hober sig op hos autolakerer i Odense: Folk samler sammen til bunke

Annonce
Forsiden netop nu
Dalum Hjallese Avis

200.000 klar til fordeling: Afstemning på Bakkegården

Dalum Hjallese Avis

Edith ved, hvad hun ønsker: - Mit største ønske er en hårshampoo, som Jim Lyngvild står bag

Dalum Hjallese Avis

Populært loppesupermarked vinder pris: Var det noget med en udstoppet gedde eller Royal Copenhagen?

Dalum Hjallese Avis

Dennis fik skudt en pil i benet af sin søster: Nu vil han til EM med sin søn

Dalum Hjallese Avis

Jack glæder sig: Der kommer skydebane i kælderen

Dalum Hjallese Avis

Eleni vil være kendt for andet end burgere: Lokal café med central beliggenhed vil tiltrække unge som ældre

Dalum Hjallese Avis

Flytter til Lindvedgaard: Hypnose har hjulpet Pernille igennem skilsmisse og livets almindelige op- og nedture

Dalum Hjallese Avis

Vidste du det?: Ikke mange virksomhedsejere ved, at man kan få dækket op til 40.000 kr. til træning af medarbejderne på arbejdspladsen

Dalum Hjallese Avis

Ikke til at kende: Gammel gård ved Odense Å genopstår med 17 boliger efter makeover til 35 millioner

Dalum Hjallese Avis

Mor og datter ser frem til VM i Finland: - Det kræver ekstremt meget disciplin

Dalum Hjallese Avis

Milliondyr regning for hal i Odense: Gulvet skal skiftes - men hallen har ikke pengene selv

Dalum Hjallese Avis

Klar i 2024: Her vil Frederik bygge 50 nye boliger - Unge og ældre kan godt bo sammen

Dalum Hjallese Avis

Hula-dans, yoga og massage: Dyrk yoga eller få massage i Joannas Studio

Dalum Hjallese Avis

Overtagelse: Bellinge frisør udvider med endnu en salon

Dalum Hjallese Avis

Dyre sten: Lokal guldsmed laver halskæde til 100.000 kroner

Dalum Hjallese Avis

Forfatter i kørestol: - Det er befriende magtfuldt at skrive

Dalum Hjallese Avis

Boligselskab er stormet frem: Bag står kæmpe OB-fan

Dalum Hjallese Avis

Allan kåret som årets træner: - Jeg tænkte what, er der sket et eller andet?

Dalum Hjallese Avis

'Megasure' over sort skærm: Antenneforening i krig med TDC - Hvordan kan de rive vores kabler over dagligt?

Dalum Hjallese Avis

Den er super: Mere cykelsti til Dalum

Dalum Hjallese Avis

Corona-nedlukning blev brugt konstruktivt: Birgitte fandt lys i mørket

Annonce