Annonce
Dalum Hjallese Avis

Hip hip: Børnehuset Svenstrup fyldte 40

Der var corona-sikker fest, da Børnehaven Svenstrup fyldte 40. Privatfoto.
Annonce
Der var corona-sikker fest, da Børnehaven Svenstrup fyldte 40. Privatfoto.

Corona eller ej, 40 år skal fejres.

Og det blev det, da Børnehuset Svenstrup i Skt. Klemens 1. februar fyldte 40.

- Egentlig ville vi gerne have holdt en fødselsdagsfest for alle vores børn og deres familier, men det må vi jo ikke i denne tid. I stedet fejrede vi dagen, med de børn som går i børnehuset. Vores flagstang har ikke været i brug i mange år, men i weekenden op til fødselsdagen havde en af vores familier sat ny flagline på flagstangen og fået den vasket, så den var klar. Så da solen var stået op, fik vi hejst flaget. De børn, som hjalp med til det tog det meget alvorligt, da jeg fortalte, at flaget ikke måtte røre jorden. Så nogle holdt flaget, mens andre fik hevet i flaglinen så flaget gik til tops, skriver daglig pædagogisk leder Jette Rysgaard til Dalum Hjallese Avis.

Der blev naturligvis spist kagemand, men dagen blev også brugt på at sikre et minde om dagen til børnehuset, fortæller Jette Rysgaard videre:

- For at have et minde fra dagen skulle alle børn, som havde lyst, male et lille billede. Vi vil her efterfølgende få alle de små billeder sat sammen til et stort billede, som skal hænge et sted i børnehuset og minde os om fødselsdagen. Kreativiteten var stor og der blev malet alt fra fødselsdagsflag til farlige monstre.

Nyd de mange herlige billeder fra festen her.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Dalum Hjallese Avis

De ruster sig ganske markant mellem fruens muntre bøge - Dalum henter eks-FC Fyn-profil som assistent til Fynsserien

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce