Annonce
Dalum Hjallese Avis

Hvad fa*** var det!?: Blide bæster bevogter Bellinges Bondebjerg

Ja, hvad gør vi så nu med de gigantiske bæster. Foto: Eva Engel Jønsson
Man spærrer øjnene op en ekstra gang, når man kommer kørende ad Bellingevej - for pludselig venter to store skikkelser ved vejen med store tænder og store øjne. Der er nu en god grund til, at de har slået sig ned netop her ved Bondebjerget. Og man skal ikke være bange.
Annonce

Bellinge: I tusmørkets skær kan en mindre forskrækkelse snildt kravle ind under huden og få sener og knogler til at trække sig sammen i et hurtigt spjæt, når konturerne af de to skikkelser viser sig på den lille bakke på hjørnet af Sædekildegårdvej og Bellingevej.

To store, grønne hunde står og vogter over Bondebjerget - et bofællesskab, der for nyligt installerede vagtdyrene her.

De fortæller en historie, de to knap så glubske bæster, som er meget mere end blot det umiddelbare syn.

Hundene er en beretning om samarbejde og om, at det kan betale sig at spørge.

Eva Engel Jønsson sammen med forstærkninger. Alene havde hun aldrig fået hundene til Bellinge. Foto: Eva Engel Jønsson
Annonce

Vild jubel

- Jamen det er faktisk en kort og simpel historie, fortæller Eva Engel Jønsson, der er beboer på Bondebjerget.

Hun havde fulgt Blomsterfestivalen på Facebook og da et af de mere særprægede opslag tonede frem på hendes væg, blev hendes interesse for alvor vakt.

- De ville spørge, om der var nogen, som var interesserede i at adoptere nogle hunde. Jeg slog forespørgslen om i vores interne gruppe herude og der var vild jubel. Den hund skulle vi bare have. Så jeg skrev en ansøgning, fortæller hun.

Man skal altid gribe chancen, når man får tilbudt en hund på størrelse med en lille elefant, vil avisen mene, og det var da også tiden værd for Eva Engel Jønsson, da hun efterfølgende modtog opkaldet.

- De spurgte om jeg ville have den største eller mindste. Jeg skulle have den største. Den anden fik vi ikke, men den tredje var der frit spil om. Der var ikke andre, der ønskede den, så jeg spurgte pænt, om vi så måtte tage dem begge.

Annonce

Spørg og få hjælp

At få to hunde af det omfang bakset fra midtbyen til Bellinge, krævede et par logistiske forberedelser, men det er nemt at samle et puslespil, når man har gode kontakter.

- Jeg fik tre mand fra Bondebjerget til at hjælpe med trailer og løft. Det gik så fint og vi fik bevaret det meste af mossen, selvom der vist røg et par håndfulde af undervejs. Det var et lille offer, fortæller hun.

Da de nåede frem til destinationen opstod, der nye problemer problemer med at få dem placeret rigtigt, men som artiklen blev indledt, så fortæller historien om kæmpehundene også noget om samarbejde.

Eva Engel Jønsson spurgte atter i facebook-gruppen, om der var en håndfuld frie hænder, der kunne kigge ned og være en del af hundemøbleringen

- Der kom en hel flok og hjalp til. Jeg ved ikke, om jeg vil sige, det var overraskende med al den hjælp. Jeg vil mere sige, at det bekræftede mig i, hvor godt vi har det herude og hvor meget vi hjælper hinanden, når der er brug for det. Spørger man, så er der altid opbakning.

Nu hvor hundene er blevet en fast del af beboerflokken på Bondebjerget, er de også blevet besøgt hyppigt af dagplejemødre og institutioner, der gerne lige vil klappe de venlige vogtere.

Det krævede mandskab og udstyr at få de to hunde fra centrum og ud til Bellinge. Foto: Eva Engel Jønsson
Men der blev kæmpet godt og ved hjælp af et stærkt samarbejde kom hundene på plads. Foto: Eva Engel Jønsson
Hundene som de står i dag. Lidt falmet, men stadig på vagt. Foto: Hasse Frimodt
Den ene af hundene, so mden stod inde i centrum. Foto: Eva Engel Jønsson
Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Seneste nyt

Annonce