Odense: Conrad Friedrich Valdemar Schmidt-Phiseldeck. Med sådan et navn skulle man næsten bo i et stort hus. Også fordi man havde giftet sig med en grosserer-datter fra hovedstadens bedste borgerskab.
Valdemar var fornavnet, han brugte til daglig, og det hus, han boede i, er nu det fornemmeste og absolut mest moderne i en helt særlig landsby, nemlig Den Fynske Landsby.
Det odenseanske frilandsmuseum for livet på landet i 1800-tallet har netop slået portene op til en ny sæson, og slagnummeret i landsbyen i år er præstegården, som oprindelig stod i Tommerup. Her residerede i 1896-1904 præsten Valdemar og hans hustru Dagmar, hvis forældre vist mente, at hun havde giftet sig ned i stand.
Lise Gerda Knudsen, overinspektør...alle landsbyens huse skal give en større fornemmelse af de mennesker, der levede i dem.
Flere års arbejde med at få præstegården til at fremstå, som den så ud i 1901, er nu afsluttet. Og på årets første åbningsdag, 1. april, blev præstegården officielt indviet med bobler, kage og et par sange, som sikkert ville have glædet Conrad Friedrich Valdemar Schmidt-Phiseldeck, der havde ord for at være meget musikalsk.
Store kontraster
Ved at indrette præstegården, som den så ud i 1901, kan Den Fynske Landsby vise kontraster i mere end en forstand. Både socialt - fra de ludfattige husmandssteder til den fornemme præstegård. Og i tid - fra det tidlige 1800-tal til det tidlige 1900-tal. Hvor præstegården skiller sig markant ud ved både at have telefon og et badeværelse med bruser og karbad - om end endnu ikke et toilet.
Der er gået et større detektivarbejde forud for renoveringen: Ved at finde efterkommere til præsten med det markante navn har man blandt andet kunnet finde fotografier fra præstegården med deraf følgende mulighed for at gøre renoveringen så korrekt som muligt.
Overinspektør Lise Gerda Knudsen fortæller, at man stræber efter, at alle landsbyens huse skal give en større fornemmelse af de mennesker, der levede i dem, og i præstegården er man altså kommet meget tæt på.
Lydvandringer
At året 1901 er valgt, skyldes, at da blev der foretaget folketælling, og deraf har man kunnet se, at præsteparret havde to børn, to tjenestepiger samt en logerende. Sidstnævnte var den 16-årige Lilly Kate, hvis forældre var udvandret til Nebraska og havde sendt datteren hjem på en eller anden form for ophold i Danmark.
Dette persongalleri er blevet vakt til live på en moderne og delvis fiktiv facon. Det fynske produktionsselskab Sans-1 har skabt tre dramatiserede lydvandringer, hvor man med appen Useeum som guide går rundt i præstegården.
Hver fortælling er cirka 10 minutter lang, og de foregår alle på den samme junidag i 1901 med udgangspunkt i tre af præstegårdens kvinder: Den logerende Lilly Kate, præstefruen Dagmar, og tjenestepigen, den 27-årige Sophie.
Men uanset om man er til lydfortællinger eller ej, er præstegården absolut et besøg værd. Ikke mindst, hvis man interesserer sig for boligindretning og levevis i en brydningstid for godt 120 år siden, hvor alt fra gamle tapetbøger til Emma Gad har inspireret indretningen af Conrad Friedrich Valdemar Schmidt-Phiseldecks gamle præstegård.