Annonce
Dalum Hjallese Avis

Mia har samlet på penge i 45 år, men er ikke blevet millionær: Hun hænger sine sedler op på væggen

Mia Christensen fra Bellinge samler på pengesedler fra hele verden. Foto: Martin Kloster
Mia Christensen fra Bellinge har mange pengesedler. Hun samler på dem og de er fra hele verden. Men de har ikke gjort hende til millionær. Det er nu heller ikke meningen.

Bellinge: Det er altid rart at have penge på lommen.

Mia Christensen fra Bellinge har dem ikke i lommen. Hun har i stedet hængt dem op i et værelse i parcellen, så hun kan kigge på de sedler, hun har samlet på i 45 år. Sedler fra alverdens lande. 40 skifterammer er sirligt fyldt med fire sedler i hver.

- Jeg startede for 45 år siden, fortæller Mia Christensen, der på trods af de mange sedler og nuller på dem ikke er millionær.

Annonce

For i mange af landende er inflationen galoperende.

Her ses et udsnit af Mia Christensens seddelsamling fra alverdens lande. Foto: Martin Kloster

Hun peger specifikt på en seddel fra Sydsudan. Der var hun nede med et dansk spejderkorps i 70'erne og bygge en kyllingefarm. Da hun rejste hjem gemte hun en seddel fra turen. Og på vej hjem skulle flyveren tanke brændstof i  Egyptens hovedstad Cairo. Da der var noget galt med flyet i Cairo, kom hun hen på et fint hotel for at tilbringe ventetiden. Der fremskaffede hun den næste seddel til samlingen. Dengang dog uden at vide, hun kom til at samle.

Mia Christensen, der er fra Frederiksberg, ved faktisk ikke, hvorfor hun begyndte at samle.

Samerserielogo til ugeaviser i Odense. Illustration: Leif Nørmark Sørensen

- Jeg ved det ikke. Tænk sig, jeg ved det ikke!

Hun siger det, mens hun ligner et stort åbent spørgsmålstegn. Hun kigger med fornøjelse rundt på alle sine farverige sedler. Men et faktum er det, at den ene seddel så at sige tog den anden.

Samlingen blev udbygget på dansk grund, da hun af nogle tamilere modtog en seddel fra Sri Lanka samt en indisk. Så havde hun fire. Så kom de i den første ramme. De rammer er der altså nu 40 af.

Mia Christensen er ikke færdig med at samle. Det nager hende, at hun specielt mangler to sedler.

Her nogle sedler fra Asien. Kinesiske Mao ses i midten. Foto: Martin Kloster

- Jeg vil så gerne have en fra Syrien. Og så er jeg helt syg for at få en fra Taiwan. Gad vide, hvor længe det eksisterer, bemærker Mia Christensen om sidstnævnte land, som nager Kina.

Hun siger, at det bliver sværere og svære at skaffe sedlerne. Man kan ikke bare lige gå ned i banken eller gå hen i Forex og veksle, nævner hun.

Mia Christensen kigger på sine dubletter. Foto: Martin Kloster

- Mange er lukkede valutaer. Du kan ikke veksle dem i Danmark. Du kan først veksle, når du kommer derhen, fortæller Mia Christensen.

Udlængsel

Hun får sine sedler på hendes mange rejser til udlandet, via familie, venner og bekendte og så videre. Mia Christensen har et hav af dubletter.

Er du samler?

Samler du på noget? Og samler du udover det normale? Er du mon sådan en rigtig storsamler? Så kunne avisen godt tænke sig at høre fra dig, kære samler. For du har måske oparbejdet en samling af en vis karat og imponerende størrelse? Må vi se den? Må vi besøge dig? Må vi snakke med dig om den? Og vil du vise den frem til andre her i avisen? Så kunne der måske komme en god historie ud af det. Så kom frisk og kontakt os!

Du er meget velkommen til at skrive en mail til avisen på makl@jfmedier.dk. Du kan også ringe på nummeret 65 45 52 91.

Den sidste, hun fik, er kommet helt fra Niger i Afrika. En på hendes vejs fætter var dernede og så fik hun også den.

Mia Christensen sætter sig ind i landens sedler og læser op på det i et vist omfang. Det er som sådan ikke sedlen, der interesserer hende.

Jeg vil så gerne have en fra Syrien. Og så er jeg helt syg for at få en fra Taiwan.

Mia Christensen

- Det er landet, siger hun.

Hvis et land har skiftet navn - som for eksempel Tjekkoslovakiet gjorde i 90'erne og blev splittet op i Tjekkiet og Slovakiet - så skal Mia Christensen selvfølgelig også have de landes sedler.

- Jeg har lavet et princip om, at hvis der er ansigter på, så skal de vende ud af, siger hun.

Mia Christensen kigger på sine sedler. Foto: Martin Kloster

Ansigter er der masser af. Særligt de skrappe magthavere elsker øjensynligt at afbilde sig selv, så alle kan se, hvor fine de da ser ud. Både Thailands konge, Kinas Mao og Irans Ayatollah Khomeini ses portrætteret med ansigtet vendt mod befolkningen, og de ligger formentlig også godt i håndfladerne med ansigtet nedad. Inden de skifter hænder, skifter kurs, skifter mellem rig og fattig.

En masse nuller pryder en seddel fra det tidligere Jugoslavien. Det er et tegn på voldsom inflation. Samme ærgerlige tendens ses fra andre udviklingslade.

- Værdien er fuldstændig ligegyldig for mig, fortæller Mia Christensen, som har arbejdet hos Odense Kommune inden for det sociale område.

- Der er nogle, jeg faktisk ikke ved, hvor kommer fra. For jeg kan ikke læse det, smiler hun.

En genbo, en polak, har dog lovet at komme over og prøve at oversætte noget af det.

Annonce

Udlængsel

Mia Christensen er særligt glad for hendes seddel fra republikken Biafra, som var en selvstændig republik fra maj 1967 til januar 1970. Landet tog sit navn efter Biafrabugten ved Nigeria.

Mia Christensen holder meget af at rejse. Som hendes mand Allan Christensen da også bryder ind og siger:

- Det er også fordi, vi bor i en by, hvor H.C. Andersen engang har boet. Han sagde: 'At rejse er at leve'. Det fører vi så videre, siger han, sagt med et smil.

Mia Christensen har haft udlængsel siden barnsben. Når hun så sidder i sit værelse og kigger på de mange sedler i rammerne, drømmer hun sig af og til tilbage til turene. Hun har rejst i knap 30 lande. Deriblandt det i disse tider meget omtalte Rusland. Hun beskriver Rusland som et underligt land at rejse til, hvor hun ikke så mange smil.

En seddel fra Mia Christensens samling. Foto: Martin Kloster

- På hotellet var der et stort glasbur med vagter. Da vi kom ind i Finland syntes jeg, at jeg trak vejret på en anden måde, siger hun.

Og skriften på deres sedler er også underlig for en odenseaner, men dog helt fredeligt at se på i "seddel-rummet" hos Mia Christensen.

Skulle du have pengesedler fra andre lande, for eksempel Syrien eller Taiwan, du gerne vil af med, hører Mia Christensen gerne fra dig. Skriv til avisen, så går kontakten gennem os.

Mia Christensens seddelsamling. Foto: Martin Kloster
Mia Christensens seddelsamling. Foto: Martin Kloster


Annonce
Dalum Hjallese Avis

Line er sprunget ud som bæredygtig blomsterbonde i udkanten af Odense: - Jeg havde egentlig forestillet mig, at folk ville synes, jeg var småtosset

Annonce
Dalum Hjallese Avis

En tatovering hjalp Maria til at bearbejde sorgen over sin dødfødte datter: - Lige så snart, jeg kan mærke nålen på min krop, løser det op for noget

Annonce
Dalum Hjallese Avis

Søren her er en af mændene bag syv nye infotavler i lille landsby

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Dalum Hjallese Avis

Nyt stort byggemarked åbner snart i Odense

Dalum Hjallese Avis

600 var til infomøde om stort boligbyggeri på Dalum Papirfabrik: Nu melder mægleren om pæn interesse for både at leje og købe

Dalum Hjallese Avis

Odense Zoo har mistet en legende: Verdens ældste pingvin er død - men gode, gamle Olde bliver hængende i haven

Dalum Hjallese Avis

Her bliver man aldrig for gammel til at lære at lave et rullefald: Kampkunst-forening har startet seniorhold - alderspræsidenten er 89 år

Dalum Hjallese Avis

Billetsalget til årets H.C. Andersen Festspil er begyndt

Dalum Hjallese Avis

Startdato for Odenses nye busnet er fundet: Nogle ruter tyvstarter og nedlægges før alle andre

Annonce