Annonce
Dalum Hjallese Avis

Naja er et forbillede: Når vi kaster med hinanden, er det vigtigt, vi stoler på hinanden

Udover at være en god kammerat, så kan Naja Bonnemose skam også yde på gymnastikarenaen rent teknisk. Foto: Fynske Bank
15-årige Naja Bonnemose dyrker sportsakrobatik i den odenseanske klub DHG. Hun har opnået flotte resultater ved DM, men på hendes hold er det særligt hendes humør, energi og store ansvarsfølelse, som de har lagt mærke til. Derfor har en ældre holdkammerat indstillet hende til 'Fynske Bank Kammeratskabsprisen'.
Annonce

Dalum/Hjallese: Naja Bonnemose bruger rigtig mange timer i klubben DHG, hvor hun hver uge dygtiggører sig indenfor sportsakrobatik sammen med andre gymnaster i alderen 7-22 år. Den 15-årige pige fokuserer meget på træningen, men hun finder også altid tid til at have det sjovt og tage godt imod nye holdkammerater. Derfor er hun en stor inspiration for både yngre og ældre gymnaster.

- Jeg blev rigtig glad, da jeg fandt ud af, at jeg var blevet nomineret. Det betyder nemlig meget for mig at vide, at mine holdkammerater sætter pris på det, jeg gør. Jeg synes også, at det er vigtigt, at vi har det godt og sjovt sammen på holdet. Det er jo en sport, hvor vi nogle gange kaster med hinanden og i det hele taget bruger hinanden meget, så det er også vigtigt, at vi stoler på hinanden og kender hinanden godt, siger Naja Bonnemose.

Hun er blevet indstillet til 'Fynske Bank Kammeratskabsprisen' af en holdkammerat, som roser Naja Bonnemose for hendes evne til altid at rose andre, glæde sig over andres succes og som en pige, alle gerne vil være på hold med til opvarmningen.

Jeg blev rigtig glad, da jeg fandt ud af, at jeg var blevet nomineret. Det betyder nemlig meget for mig at vide, at mine holdkammerater sætter pris på det, jeg gør. Jeg synes også, at det er vigtigt, at vi har det godt og sjovt sammen på holdet. Det er jo en sport, hvor vi nogle gange kaster med hinanden og i det hele taget bruger hinanden meget, så det er også vigtigt, at vi stoler på hinanden og kender hinanden godt.

Naja Bonnemose

Annonce

Et smittende humør

Den unge gymnast er også træner for nogle af de mindste gymnaster i klubben og er med til at præge de næste generationer af sportsakrobater. Som træner beskrives hun som en pige med smittende humør og energi samt en stor lyst til at hjælpe andre med at lykkedes.

- Jeg er bare så glad for at lave akrobatik, så det gør automatisk, at jeg er i godt humør, når jeg kommer til træning. Jeg synes også, det er sjovt at være træner og lære fra mig. Det er en sport, jeg har brugt lang tid på, så det er dejligt at kunne give noget videre. Jeg tænker aldrig over at være en god kammerat, jeg glæder mig bare til at se de andre og lave noget sammen, som vi alle holder af, siger Naja Bonnemose.

De yngste ser hende som et forbillede og de andre i klubben er ikke i tvivl om, at Naja Bonnemose brænder for sin sport og fælleskabet på holdet. Netop derfor er hun blevet indstillet til prisen som årets kammerat, som kåres ved Fynske Bank Sportslørdag d. 18. januar i Odense Idrætshal. Her skal den 15-årige gymnast konkurrere mod seks andre nominerede om titlen og 25.000 kr.

Hvis Naja Bonnemose er den heldige vinder, så er hun heller ikke i tvivl om, hvad hun vil bruge gevinsten til.

- Til sommer skal vi til Island, hvor vi skal lave opvisninger, deltage i workshops og se shows med gymnaster fra hele Europa, så det skal pengene helt sikkert bruges til. Det er altid en god oplevelse at være afsted sammen, så det glæder jeg mig meget til.

De nominerede

Benjamin Madsen, 16 år, Team Odense Taekwondo Klub

Casper Dupont, 13 år, Dalum IF

Luka Bay Hammer, 15 år, Nr. Lyndelse Badmintonklub

Naja Bonnemose, 15 år, DHG Sports Acrobatik

Nicholas Bjørn-Eriksen, 14 år, Skårup IF

Ninweta Surisho, 13 år, Middelfart Håndboldklub

Mathilde Kristensen, 15 år, Søndersø Gymnastikforening

Alle nominerede modtager 3.000 kr., mens vinderen af 'Fynske Bank Kammeratskabsprisen' derudover modtager 25.000 kr. til at styrke det sociale sammenhold på vinderens hold.

Det kan eksempelvis være i form af en fællesrejse, et socialt arrangement eller lignende.

De syv nominerede er alle blevet indstillet af holdkammerater, trænere, bestyrelser eller lignende.

Herefter er det op til en jury at kåre en vinder, som afsløres til Fynske Bank Sportslørdag d. 18. januar.

Er Naja Bonnemose årets kammerat? Find ud af det ved Sportslørdag i idrætshallen. Foto: Fynske Bank
Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Seneste nyt

Annonce