Jesper Hedeager er uddannet fysioterapeut. Han har praktiseret i 11 år hos Dalum Fysioterapi & Idrætsklinik. Men drømmen for Jesper har i mange år været at åbne egen klinik. Den drøm udlever han nu på Landbrugsvej 8, 1. th, hvor Jesper har åbnet Din Personlige Fysioterapeut & Sportsklinik.
- Jeg vil være din fysioterapeut, hvor det er dig der er i centrum. Jeg vil yde mit bedste for at klienten kan få det bedre med sin krop, samt give klienten en forståelse omkring smerterne de har og hvordan de kan komme af med dem, siger Jesper.
Jesper HedeagerJeg går aldrig af vejen for en faglig spændende udfordring
Jesper har mange års erfaring med arbejde på klinik. Ligeledes har han et godt samarbejde med elitesportsudøvere samt Parasport Danmark, hvor han blandt andet rejser med som fysioterapeut til OL i Tokyo i august 2021. Han har også haft et langvarigt samarbejde med atletik- og junioratletiklandsholdet.
Især second opinions bruger Jespers sundhedsfaglige kollegaer og patienter ham til. Hvis der er brug for nye øjne for at patienterne kan få det bedre, er det ofte Jesper de bliver sendt til.
- Jeg tilbyder behandling og træning af alt fra sportsskader, hverdagsskavanker og post-operationsproblematikker, genoptræning og holdtræning. Hver patient er forskellig, og derfor er hvert behandlingsforløb skræddersyet til netop dine behov, siger Jesper.
På klinikken hjælper Jesper typisk med: Sportsskader, hofter og hoftedysplasi, kæbe og nakke, knæ og fødder, ryg og skulder, funktionel neurologi/funktionel træning, screening og forebyggelse af skader, træning/styrketræning, second opinions og specialtilrettelagt træning.
Fakta
Din Personlige Fysioterapeut & Sportsklinik
Landbrugsvej 8, 1. th, 5260 Odense S
Tlf. 53700534
Hjemmeside: www.dinpersonligefys.dk
Jesper betegner sig selv som lidt af en nørd indenfor sit fag.
- Jeg har specialiseret mig i behandling af hofteskader og hoftedysplasi. Her har jeg oparbejdet en stor erfaring og viden, som betyder, at jeg i dag har et meget tæt samarbejde med blandt andet Horsens sygehus og Hofteforskerne fra Horsens og Skejby sygehus, siger Jesper.
- Jeg går aldrig af vejen for en faglig spændende udfordring. Og så er jeg af den skole, at alt har udgangspunkt i hjernen. Alt starter, sendes, modtages og bearbejdes i hjernen. Kroppen gør intet uden hjernen er med, siger Jesper.
Han har selv dyrket elitesport indenfor blandt andet atletik, badminton og amerikansk fodbold.